Da cand.mag. Tine Schytte for halvandet år siden blev mor, bemærkede hun, at der dukkede spørgsmål op, som hun ikke tidligere havde forholdt sig til i sit 30 år lange liv.
”Man får en trang til at overveje meningen med livet. Hvad giver man videre? Er der nogen, som passer på en?”.
I hverdagen beder Tine Schytte ikke, men det gjorde hun, da hun gik hjemme med sønnen Svend. De gik til babysalmesang i Vestbjerg i Nordjylland, hvor familien bor, og siden i Nørre Sundby Kirke. I de måneder blev ”I Østen stiger solen op” et hit hos sønnen, og bøn blev et trygt ritual for Tine Schytte.
”Man fik at vide, at man ikke behøvede at bede med. Men jeg kan godt lide det sammenhold, som ligger i at bede sammen.”
En ny undersøgelse fra Syddansk Universitet, SDU, viser, at 65 procent af danske førstegangsmødre beder eller mediterer. Svarene fra førstegangsmødrene adskiller sig fra det billede, som tegner sig af danskernes tro i den europæiske værdiundersøgelse, hvor man har stillet samme spørgsmål. Her svarer knap halvdelen af befolkningen, at de beder eller mediterer.
Ser man nærmere på tallene i undersøgelsen fra SDU, viser det sig, at det er bøn til en personlig gud, som er den mest udbredte praksis blandt mødrene. Det er underviser på jordemoderuddannelsen i Esbjerg og adjunkt ved SDU ph.d., adjunkt, cand.scient.san. Christina Prinds, som står bag studiet. Hun siger:
”Man siger måske, at Danmark er et sekulariseret land, og at tro ikke har nogen værdi og slet ikke for unge danskere, men de her tal siger noget andet. Der er måske mere tale om at tro og religiøse og spirituelle praksisser udfolder sig på en anden måde end i en traditionel kontekst, og tilsyneladende er der nogle tanker i spil omkring tro og religiøsitet ved livets begyndelse. Det er et felt, som overhovedet ikke er udforsket i Danmark.”
For Jordemoderforeningens formand, Lillian Bondo, understreger undersøgelsen, at der i omsorgen for gravide kvinder bør være fokus på andet end den fysiske side af fødsel og moderskab.
”Vi er ved at blive bedre til at tænke på eksistens og åndelighed, når vi står ved den sidste del af livet, men i mange sammenhænge ligner den proces, det er at sige farvel, det at sige goddag til nyt liv.”
I folkekirken er præster og jordemødre nu på vej med et netværk, som arbejder med tilbud til gravide og nybagte mødre. En af initiativtagerne er sognepræst Therese Strand Nielsen fra Rebild Provsti. I to år har hun haft orlov til at undersøge kvinders erfaringer i forbindelse med graviditet og moderskab. Hun håber at kunne udfolde arbejdet i en ph.d.-afhandling om betydningen af eksistentielle samtaler med gravide og barslende. Hun siger:
”Det er et under at blive gravid og føde et barn, og rigtig mange mennesker oplever ved netop dette livsfaseskift, at der findes noget, der er større end dem selv. Det er vigtigt, at vi som kirke kan tilbyde at være tæt på mennesker i livssituationer, hvor mange kan have brug for at udtrykke sig i et religiøst sprog. Præster er oplagte samtalepartnere ved livets afslutning, men ved livets begyndelse kan der også melde sig et behov for samtale om eksistentielle emner, der relaterer til både liv og død, eksempelvis livets sårbarhed og angsten for at miste.”
Hjemme hos Tine Schytte i Vestbjerg lidt nord for Aalborg er det atter blevet tid til at finde graviditetstøjet frem. Til september skal Svend være storebror, og hvis familien er heldig at få plads på holdet, vil dens andet barn også blive en del af fællesskabet med salmesang og fælles bøn.
”Der er en tryghed i, at der kunne være en, som lytter. Hvis der er én, så er det bare godt,” siger Tine Schytte.