Prøv avisen

Flertal: Børn skal kunne skifte køn formelt

Mai Villadsen, ligestillingsordfører for Enhedslisten, kalder det et "presserende problem", at børn og unge under 18 år i dag ikke kan skifte køn juridisk. (Arkivfoto) Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Politisk flertal skeler til norsk model, der tillader børn og unge under 18 år at skifte køn juridisk. Udtryk for bredere accept af transkønnede, siger forsker.

Personer under 18 år skal have mulighed for juridisk kønsskifte.

Det mener et politisk flertal i Folketinget bestående af Enhedslisten, De Radikale, Socialdemokratiet og Venstre. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Siden 2014 har det været lovligt for personer over 18 år at få juridisk kønsskifte. Nu ønsker de fire partier at indføre en model, der også omfatter ikke-myndige personer.

Og forslaget vækker glæde i Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn (FSTB).

Ifølge forperson Marie Elisabet Lind-Thomsen oplever transkønnede børn og unge dagligt problemer, fordi deres cpr-nummer ikke stemmer overens med deres udseende.

- Børnene render ind i en masse praktiske problemer i hverdagen, fordi de har et cpr-nummer, der ikke passer til den måde, de ser ud på, og den måde, som de opfatter sig selv på, siger hun til Ritzau.

Noget så simpelt som et biblioteksbesøg kan ifølge Marie Elisabet Lind-Thomsen skabe problemer for transkønnede børn, fordi sygesikringsbeviset ofte bruges som lånerkort.

- Man skal hele tiden konfronteres med, at det cpr-nummer, man har, ikke passer til det udtryk, man har, og som folk ser en som, siger hun.

Og det giver god mening at lempe reglerne på området. For stadigt yngre personer bliver i stigende grad opmærksomme på deres kønsidentitet, forklarer Karen Sjørup, kønsforsker ved Roskilde Universitet.

- Det har vist sig de senere år, at stadig yngre mennesker har været optaget at få lov til at leve åbent i det køn, som de selv mener, at de har, siger hun.

Inspirationen til en eventuel lempelse af reglerne kommer fra Norge. Her har man siden 2016 tilladt børn, der er fyldt seks år, at foretage et juridisk kønsskifte.

Sidste år nedsatte den daværende VLAK-regering et udvalg, der skulle undersøge, om det bør være muligt for personer under 18 år at skifte køn.

Udvalget har endnu ikke afsluttet sit arbejde.

Ligestillingsordfører i Enhedslisten Mai Villadsen kalder det over for Kristeligt Dagblad et "presserende problem", at børn og unge under 18 år ikke kan skifte køn juridisk.

Eva Kjer Hansen (V) siger til avisen, at partiet er klar til at sænke alderen for juridisk kønsskifte. Socialdemokratiet bekræfter også, at det er positivt indstillet, ligesom De Radikale er åbne over for en aldersgrænse på 15 år.

At der i dag tilsyneladende er et politisk flertal bag idéen om at tilbyde børn et juridisk kønsskifte er ifølge Karen Sjørup et udtryk for en bredere accept af transkønnede i samfundet.

- Der er sket et ganske imponerende skred. Selv i de mere borgerlige partier er der mere åbenhed, og det vidner om større tolerance over for folk, der vil leve med deres køn på andre måder, siger hun.

Mia Amalie Holstein, debattør, medlem af Det Etiske Råd og velfærdspolitisk chef i den borgerlig-liberale tænketank Cepos, kalder det "uhørt", hvis børn helt ned til seksårsalderen skal have mulighed for juridisk kønsskifte.

- Den eneste, der kan afgøre, om man er landet i det rette køn, er én selv, og jeg er i tvivl om, hvorvidt alle seksårige ved det, siger hun til Kristeligt Dagblad.

/ritzau/