Ældre borgere har en markant højere selvmordsrate end yngre. Mænd på 80 år eller derover havde i 2015 den højeste rate af alle på 39 selvmord pr. 100.000 borgere, mens mænd i alderen 25-49 år til sammenligning havde 16, viser nye beregninger fra Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse.
Risikoen for selvmord stiger i takt med alderen, og halvdelen af alle selvmord i 2015 blev begået af mennesker på 55 år eller derover, viser tal fra Dødsårsagsregistret.
Forskningsleder ved Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, Annette Erlangsen, har forsket specifikt i ældre og selvmord.
”Der er ikke meget opmærksomhed omkring de ældre. For andre aldersgrupper bliver der – også internationalt – iværksat flere interventioner end for ældre. Der er nok en generel opfattelse af, at selvmord hos yngre mennesker er mere katastrofalt, men i mit perspektiv er et liv lige meget værd, uanset hvor gammel man er,” siger hun.
Siden 1980 er antallet af selvmord faldet med to tredjedele i Danmark – fra 1617 personer det år til 564 i 2015. For de ældste generationer begyndte faldet imidlertid først midt i 2000’erne med et efterslæb på omkring 10 år.
Ældre er generelt mere beslutsomme end yngre mennesker i deres selvmordshandlinger. De planlægger det over længere tid, og de bruger mere alvorlige metoder end de yngre, forklarer hun.
Lige som for andre aldersgrupper er psykisk sygdom en risikofaktor, og for mennesker i pensionsalderen gælder det især depression. Mænd fra 65 til 79 år, som er indlagt på psykiatrisk hospital med en depression, har en 115 gange højere selvmords-risiko end ikke-indlagte, står der i en rapport fra Socialstyrelsen fra 2014 om forebyggelse af selvmord blandt ældre. Blandt kvinderne er selvmordsrisikoen 147 gange højere end for kvinder i befolkningen i øvrigt.
Ifølge Annette Erlangsen skal samfundet blandt andet blive bedre til at opfange de tegn på depression, som en del ældre faktisk viser.
”Det er vigtigt, at læger er opmærksomme på de atypiske symptomer på depression, som ofte ældre mænd kommer med, for eksempel søvnbesvær eller fysiske smerter. Man skal huske at spørge ind til selvmordstanker, fordi vi kan se, at mange af de ældre, som dør af selvmord, faktisk har være i kontakt med sundhedsvæsenet i månederne inden selvmordet,” siger hun.
Jan-Henrik Winsløv er psykolog og daglig leder af enhed for selvmordsforebyggelse i Psykiatrien Region Nordjylland. Han forklarer, at årsagerne til selvmordstanker er forskellige, afhængigt af om den enkelte er i pensionsalderen eller kun er på tærsklen til pension og alderdom.
For mennesker midt i 50’erne og tæt på pensionsalderen spiller sociale og økonomiske forhold ofte en rolle. Det kan være jobtab, skilsmisse, begyndende alkoholmisbrug og stadigt strammere krav fra systemet, som den enkelte ikke føler, at han eller hun kan honorere – kontanthjælps-loftet eller kommunernes såkaldte ressourceforløb er eksempler på dette.
For mennesker i pensions- alderen handler det om, at livets indhold glider fra dem.
”Gener, smerte og sorg kan være så pinefuldt, at det overskygger alt. Er det en person, der både har alvorlige helbredsproblemer og samtidig mister sin ægtefælle, er jeg næsten 100 procent sikker på, at den person har tanker, om det her liv er værd at leve,” siger han.
Hjælpen til de to grupper har imidlertid én fællesnævner: koordinering.
”For de, der er under pensionsalderen, skal jobcentre, misbrugscentre, de selvmordsforebyggende centre og den praktiserende læge samarbejde bedre. Gruppen har brug for psykoterapi, og at der tages hensyn til de vanskeligheder, de har.”
”For den ældste gruppe skal sundhedspersonale på geriatriske og medicinske afdelinger tænke mere på den enkeltes psykiske trivsel og vide, hvilke tilbud i kommunen, de kan sende dem hen til, for eksempel sorggrupper, patientforeninger og støttegrupper. Kommunens ældrepleje skal også være opmærksom på mistrivsel og behov for støtte og behandling. Og ældre mennesker, der er ramt af kompliceret sorg, bør tilbydes psykologbehandling,” siger han.