Prøv avisen

Flot tilslutning til Kristeligt Dagblads Venner

Igen i det forgangne år var tilslutningen til Kristeligt Dagblads Venner flot. Foreningens formål er at få avisens abonnenter til at finansiere gratis avis-abonnementer til sociale væresteder, hospicer og fængsler over hele landet.

Frem for at stoppe deres eget avisabonnement, når de holder ferie, valgte mange af avisens læsere også i 2012 at forære dette feriestop til Kristeligt Dagblads Venner.

Foreningen samler de mange små abonnementsperioder samme til hele og fulde årsabonnementer, der således kan anvendes til det gode formål.

Hele 2412 abonnenter gav i 2012 deres feriestop til Kristeligt Dagblads Venner, hvilket finansierede hele 103 støtteabonnenter i 2012.

I 2013 vil vi således fortsat opfordre alle abonnenter til at donere deres ferie- og weekendstop til Kristeligt Dagblads Venner og på den måde sikre, at mennesker i udsatte og pressede livssituationer kan få glæde og perspektiv ved at læse Kristeligt Dagblad.

Vi håber, at netop Kristeligt Dagblads abonnenter fortsat kan se og vil prioritere at støtte Kristeligt Dagblads Venners formål.

Tak til alle avisens abonnenter, der via Kristeligt Dagblads Venner støtter de sociale væresteder, hospicer og fængsler over hele landet med abonnementer på Kristeligt Dagblad.