Flugten fra Jensen, Nielsen og Hansen tager til

40.000 danskere skiftede efternavn i 2016, og det er de mest udbredte navne, der fravælges. Under halvdelen af danskerne har nu et navn, der slutter på -sen

Ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik fik 40.000 danskere nyt efternavn i 2016, og heraf skiftede 16.424 et sen-navn ud med et navn, der ikke ender på -sen, mens kun 5747 enten ved giftermål eller af andre årsager skiftede til et sen-navn.
Ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik fik 40.000 danskere nyt efternavn i 2016, og heraf skiftede 16.424 et sen-navn ud med et navn, der ikke ender på -sen, mens kun 5747 enten ved giftermål eller af andre årsager skiftede til et sen-navn. Foto: Thomas Borberg

Det er ikke kun økonomisk og kulturelt, det er gået tilbage for Danmark som landbrugssamfund. Danskerne er også i fuld gang med at afvikle de efternavne, som går tilbage til 1800-tallets bønder. Det vil sige navne, som begynder med et af datidens mest udbredte mandsnavne som Jens, Niels eller Hans og ender på -sen.

Ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik fik 40.000 danskere nyt efternavn i 2016, og heraf skiftede 16.424 et sen-navn ud med et navn, der ikke ender på -sen, mens kun 5747 enten ved giftermål eller af andre årsager skiftede til et sen-navn. Mens danskere med de 152 hyppigste sen-navne i 1971 udgjorde mere end to tredjedele af befolkningen, er andelen af danskere med sen-navne nu faldet til under halvdelen. Helt præcis 2.741.004 danskere eller 48 procent har ifølge Danmarks Statistik pr. 1. januar 2017 et efternavn, der slutter på -sen.

”De hyppigste sen-navne falder hurtigere i andel end de knap så hyppige. Det anses ikke for hensigtsmæssigt i tiden at have et navn, som er så udbredt, at det ikke er individuelt udpegende. Hele formålet med et navn er jo, at vi skal vide, hvilken person vi snakker om, men den funktion falder jo væk, hvis der er alt for mange, der hedder det samme,” forklarer Birgit Eggert, lektor og forsker ved afdelingen for navneforskning under Nordisk Forskningsinstitut på Københavns Universitet.

Hun oplyser, at sen-efternavnene har været dominerende i Danmark, siden befolkningen i begyndelsen af 1800-tallet blev påbudt at tage faste efternavne. Det var dengang frit for borgere, om de som efternavn ville tage deres fars navn efterfulgt af -sen eller deres kaldenavn. Det kunne for eksempel være efternavne dannet af en profession, for eksempel Smed, deres hjemby eller et øgenavn som Krøl, hvis personen havde krøllet hår. Men Birgit Eggert konstaterer, at 80 procent af befolkningen valgte et af bondebefolkningens 10 hyppigste mandsnavne efterfulgt af -sen.

”Dengang flyttede man ikke så meget rundt i landet som i dag, så faren for at blive forvekslet med andre med samme navn var mindre, og behovet for ikke at skille sig ud ved at hedde noget ualmindeligt var større,” forklarer navneforskeren.

Hun tilføjer, at i dag er det lige modsat. Alle vil hedde noget unikt. I 1971, da alle danske navne blev opført i cpr-registret, havde halvdelen af danskerne de 15 mest almindelige efternavne: Jensen, Nielsen, Hansen, Pedersen, Andersen, Christensen, Larsen, Sørensen, Rasmussen, Jørgensen, Petersen, Madsen, Kristensen, Olsen og Thomsen. Siden er andelen faldet. Med ekstra kraft i årene lige efter 2005, da en ny navnelov gjorde det lettere at skifte navn, så faldt det lidt igen, men nu tager flugten fra de almindeligste efternavne til igen, så det nu er under en tredjedel af danskerne, der bærer et af de 15 efternavne.

Ser man på det samlede navn har næsten alle nyfødte i dag en samlet kombination af fornavn, efternavn og et eller flere mellemnavne, som ingen andre bærer. Blandt nulevende danskere er der 719, der hedder Kirsten Nielsen, og 642, der hedder Michael Jensen, men sådanne samlede massenavne vil forsvinde, i modsætning til sen-efternavnene, som efter Birgit Eggerts vurdering blot falder til en lavere andel.

”Jeg kan ikke forestille mig, at sen-navnene helt vil forsvinde. Der er mange, der har det fint med for eksempel at gifte sig til at hedde Jensen. For mange har det også værdi, at et sen-navn signalerer noget meget traditionelt og meget dansk,” siger navneforskeren.

Eftersom de hyppigste sen-efternavne kom fra bondesamfundet og var dannet af almuens fornavne, har de traditionelt været betragtet som mindre ”fine” end andre efternavne. Også inden for sen-navnene eksisterede der et vist hierarki. Birgit Eggert påpeger, at borgerskabet ofte dannede efternavne af mere eksotiske fornavne – for eksempel Corneliussen, Abrahamsen og Ambrosiussen. Denne type efternavne er der ikke blevet set ned på, og de er heller ikke i dag ramt af samme tilbagegang som de hyppigste efternavne. Det understreger Birgit Eggerts pointe om, at folk ikke skifter sen-navnet ud, fordi de ikke kan lide sen-navne, men fordi de vil være noget unikt og hedde noget unikt.

”H.C. Andersen udarbejdede engang en liste over dygtige folk, der havde sen-navne. Det vidner om, at digteren havde et vist mindreværdskompleks på sit eget efternavns vegne, men han tøvede til gengæld ikke med at skrive sig selv på listen,” fortæller hun.