To flugter på et halvt år: Hersker der ”børnemagt” på sikret døgninstitution?

Den sikrede døgninstitution Grenen-Dalstrup får kras kritik, efter at to rømninger har fundet sted inden for et halvt år. Sikkerhedsbristerne skal findes hos alt for mange nyansatte og den nye ledelse, lyder kritikken

Det tykke plexiglas rundt om basketballbanen på døgninstitutionen Grenen-Dalstrup er blot ét eksempel på, at sikkerheden er tænkt ind i det meste. Alligevel er det lykkedes to personer at flygte inden for blot seks måneder.
Det tykke plexiglas rundt om basketballbanen på døgninstitutionen Grenen-Dalstrup er blot ét eksempel på, at sikkerheden er tænkt ind i det meste. Alligevel er det lykkedes to personer at flygte inden for blot seks måneder. Foto: Julie Meldhede Kristensen.

Beboerne på den trelængede døgninstitution Grenen-Dalstrup på det nordlige Djursland har ikke kun udsigt til de omkringliggende marker. De 15 unge under 18 år, der enten har fået en dom eller som er vurderet kriminalitetstruet, har også udsigt til et seks til otte meter højt hegn, et lukket gårdhavemiljø med tykt gennemsigtigt plexiglas og en række låste yderdøre. De unge bor på tre afdelinger, fem på hver. På afdelingerne Kronen, Nord og Syd er der tre voksne på hver.

Den ene af disse afdelinger er en såkaldt særligt sikret afdeling, som er den eneste af sin art i landet. Her sidder personer, som har ”afvigende psykisk adfærd og som ikke kan være på de almindelige, sikrede afdelinger”, som Region Midtjylland formulerer det på sin hjemmeside.

Udadtil kan man få indtrykket af, at sikkerheden er i top. Det har bare ikke været tilfældet det seneste halve år. Kristeligt Dagblad kan nu fortælle, at der inden for blot seks måneder er sket to succesfulde rømninger fra stedet. Der har inden for de seneste 17 år, hvor døgninstitutionen har været i brug, kun været to andre rømninger. Disse ligger begge flere år tilbage, begge gange af samme person. Samtidig tegner der sig et billede af, at Grenen-Dalstrup er en døgninstitution med en stor udskiftning af medarbejdere og som et sted, hvor medarbejdere er udsat for ekstremt pres fra beboere. 

En scene fra en gyserfilm

Under en bygningsrenovering lykkedes det en beboer anbragt i varetægtssurrogat at stikke af klokken 22.00 den 4. februar i år.

”Videoovervågning viser efterfølgende, at han har fået hjælp ude fra til flugten af mindst én anden person”, står der i en orientering til Regionsrådet, som Kristeligt Dagblad har fået aktindsigt i. Den indsattes flugthjælper fik adgang til døgninstitutionen gennem et interimistisk hul i hegnet, der var lavet til håndværkerne og deres maskiner. Vedkommende, som kom ude fra, fjernede herefter det facadevindue, der sad foran tremmerne til beboerens værelse. Nu kunne beboeren komme ud gennem hullet mellem tremmerne, ud af det nu fjernede vindue, ud gennem hullet i hegnet – og ud i friheden. 

Den anden flugt fandt sted kokken 21.20 den 17. juli i år. Her brugte en 16-årig beboer i køkkenet en urtekniv til at skære nøglebundtet fra en pædagogs bukser. Herefter trykkede en anden pædagog ”skarp alarm”, og en tredje ringede til politiet. Medarbejderne isolerede herefter de resterende unge på deres værelser på afdelingen Kronen, og da Østjyllands Politi mødte op med 15-20 betjente, gav de klokken 22.08 besked på, at medarbejderne skulle barrikadere sig på deres medarbejderrum. Politiet gav også ordre til, at isolationen af de unge på Kronen skulle forlænges, og at de unge på den særligt sikrede afdeling Syd skulle isoleres. Det viser en orientering over forløbet sendt til Regionsrådet, som Kristeligt Dagblad har fået aktindsigt i. Først mellem 00.30 og 01.00 frigav politiet afdelingerne Syd og Kronen til medarbejdernes varetægt, oplyser Julie Lund Ladegaard, der er områdechef for Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge under Region Midtjylland.

Ahmed, en tidligere pædagog på Grenen-Dalstrup med kontakt til en lang række ansatte på institutionen, beskriver den 16-årige som ”en ordentlig kleppert, der ikke er autoritetstro over for kvinder”. Ahmed har valgt at være anonym, da han frygter for konsekvenserne af de informationer, han har viderebragt til avisen. Redaktionen er bekendt med personens rigtige navn og identitet. 

Ahmed fortæller videre, at flugtpersonen med nøglen ganske simpelt låste sig ud ad en dør, og at ledelsen flere måneder i forvejen havde fået besked på, at netop dén dør var en sikkerhedsbrist, da man har kunnet låse sig hele vejen ud. Han tilføjer: 

”Forløbet er absurd. På afdeling Syd var der blandt andre en selvskadende og selvmordstruet ung kvinde, som burde have haft mulighed for konstant opsyn. Mens alle var låst inde, kunne den unge mand nu potentielt rasere rundt i bygningerne med en urtekniv i den ene hånd – og nøglerne til flere rum i den anden; også de rum, hvor de andre beboere og medarbejdere befandt sig. Det kunne have været en scene fra en gyserfilm,” konstaterer Ahmed. 

At beboerne uden for sengetid – klokken 22.30 – blev låst inde på værelserne er en juridisk gråzone. Af voksenansvarsbekendtgørelsen fra 2019 hedder det, at der ”løbende skal føres tilsyn med barnet eller den unge for at sikre, at barnet eller den unge ikke gør skade på sig selv”, og at ”der skal være mulighed for, at barnet eller den unge kan tilkalde personalet på institutionen eller afdelingen under hele isolationen” – og endelig ”ved isolation af børn og unge med psykiske lidelser skal der i umiddelbar forbindelse med beslutningen herom tilkaldes en psykiatrisk speciallæge”. 

Men under isolationerne var der ingen pædagoger, der kunne tilse de unge. For de havde barrikaderet sig. Derfor kunne de heller ikke komme hen til de unge, selv hvis de blev tilkaldt. Kommunikationen foregik udelukkende gennem samtaleanlæg. Endelig blev der heller ikke ringet efter en psykiatrisk speciallæge, som kunne være i kontakt med de unge på den særligt sikrede afdeling. 

Derfor er det ikke uvæsentligt, hvem der traf beslutning om, at alle unge skulle i isolation. I en orientering om flugten sendt til Regionsrådet, som Kristeligt Dagblad har fået aktindsigt i, hedder det, at politiet bad medarbejderne om at barrikadere sig og ”låse af til de øvrige unges værelser.” Bo Sommer, daglig leder på Grenen-Dalstrup, har dog i en intern mail, som Kristeligt Dagblad er kommet i besiddelse af, skrevet til de ansatte, at "medarbejderne vurderede […], det var nødvendigt at låse de fire andre unge inde på deres værelser."

En af de videoovervågede gange på Grenen-Dalstrup.
En af de videoovervågede gange på Grenen-Dalstrup. Foto: Julie Meldhede Kristensen

Kristeligt Dagblad har senere fået at vide af Region Midtjylland, at orienteringen til Regionsrådet bare var ”en kladde”. Avisen modtog herefter en ny orientering, der angiveligt også skulle have været sendt til Regionsrådet. Den nyeste orientering får Bo Sommers forklaringer til at passe sammen; nemlig at medarbejderne var medansvarlig i aflåsningen af værelserne. 

Kristeligt Dagblad har ad flere omgange forsøgt at få et interview med Bo Sommer. Det har han afvist. I en mail affejer han, at der skulle være noget at komme efter. Han påpeger, at isolation kun kan foregå i dertil indrettede isolationsrum.

Mens politiet ledte efter den unge mand, afventede medarbejdere og beboere intetanende i medarbejderrum og værelser i flere timer. Hvad de ikke vidste, var, at den unge mand blot to minutter, efter at han havde fået fat i nøglerne, låste sig direkte ud gennem gårdmiljøet, sprang over et to meter højt hegn og flygtede. Det viser videooptagelser, som politiet rekvirerede op til én time og fyrre minutter efter deres ankomst, viser en aktindsigt. Først to dage senere blev den 16-årige unge mand anholdt i København af Københavns Politi og fragtet tilbage til Grenen-Dalstrup. 

Ahmed fortæller, at den selvsamme 16-årige mand 10 dage forinden forsøgte at flygte. Her skulle han angiveligt have fundet vej hele vejen op til døgninstitutionens tag via en vindeltrappe, ”så han befandt sig mindst 10 meter over jorden. Sådan noget må bare ikke ske”.

Julie Lund Ladegaard vil hverken be- eller afkræfte, at et sådan flugtforsøg skulle have fundet sted. Når Bo Sommer skal forholde sig til flugtforsøget, henviser han til Julie Lund Ladegaards svar. 

Børnemagt og planlagt omsorgssvigt

Gennem en årrække har der været en stor udskiftning af medarbejdere på Grenen-Dalstrup, der tæller ungefær 60 ansatte. Ifølge en aktindsigt, som Kristeligt Dagblad har fået udleveret af Region Midtjylland, har der fra 2019 til juni 2020 været 30 fratrædelser på Grenen-Dalstrup. Den såkaldte personaleomsætning – udskiftning af medarbejdere – var i 2021 på 23 procent, og i de første seks måneder af indeværende år har personaleomsætningen ligget på 11,5 procent. 

Ahmed fortæller, at de nuværende problemer med flugter kan skyldes, at der hele tiden er mange, som er ”nye i job”. Han siger, at mange med høj anciennitet ”har sagt op eller er blevet fyret”, og at medarbejderflugten kan hænge sammen med den nye ledelse, hvor der ifølge ham ikke længere tages hensyn til pædagogernes arbejdsmiljø eller de unges trivsel.

Ahmed peger specifikt på vagtplanlægningen.

”Det er da underligt, at man om og om igen sætter nyansatte og kvinder til at passe på ham (den 16-årige, som flygtede, red.), når man ved, hvor stærk han er, og at han har et stort problem med kvinder. Det er planlagt omsorgssvigt. Og i sidste ende resulterer det i børnemagt, hvor de unge overtager en afdeling fuldstændigt,” konstaterer Ahmed og fortæller, at han kender til netop sådan en episode efter flugten, hvor den 16-årige angiveligt skulle ”have væltet” afdelingen. Han siger afslutningsvist, at han ”ikke ved, hvad ledelsen er drevet af. Men det er ikke de unges trivsel.” 

Bo Sommer hverken be- eller afkræfter episoden. Han skriver i en mail: ”Der er tale om personfølsomme oplysninger. Derfor kan jeg ikke svare konkret på spørgsmålet.”

Ifølge Julie Lund Ladegaard, der tiltrådte som områdechef den 1. juli efter at have været konstitueret i stillingen i syv måneder, er der ingen sammenhæng mellem balladen, rømningerne og de mange nyansatte:

”Jeg tror ikke, der er nogen sammenhæng mellem de to rømninger. Den første skete i forbindelse med en sikkerhedsbrist grundet renoveringsarbejde. Den næste kunne have sket alle steder; hvor en ung skifter sindsstemning og gør noget utilregneligt. Vi tager løbende stilling til, hvad de unge skal have adgang til – eksempelvis køkkenet.”

Ifølge Bo Sommer, der siden første kvartal af 2021 har været har været daglig leder, har de mange fratrædelser en naturlig forklaring: 

”Siden 2021 har der været nogle generelle og hurtigere bevægelser på arbejdsmarkedet, også i socialpædagogisk regi. […] Det er døgnarbejde med en målgruppe som grundet anbringelseskriterierne rummer en høj kompleksitet, og jeg tænker, at de afgange, vi har haft inden for faggrupperne på Grenen-Dalstrup, alle har en naturlig forklaring,” skriver han i en mail. 

Aktindsigten over personaleomsætningen viser også, at kun 7 af de 30 ansatte er blevet flyttet til andre døgninstitutioner i Region Midtjylland.

Bo Sommer erkender også, at personaleomsætningen kan have en indflydelse på sikkerhedsniveauet på Grenen-Dalstrup. I en intern mail, som avisen er kommet i besiddelse af, kalder Bo Sommer flugten ”kaotisk”. Han skriver også: ”Vi har i 2021 og 2022 haft en høj omsætning af medarbejdere. Særligt har medarbejdere med høj anciennitet forladt os, så vi har mange nyansatte – ligesom ledelsen er ny. Dog står vi på en bund af god og solid erfaring med drive en sikret institution.” 

Ahmeds kritik i denne artikel bakkes op ad yderligere to tidligere ansatte på Grenen-Dalstrup, som Kristeligt Dagblad har været i kontakt med. Disse har ligesom Ahmed stadig kontakt til ansatte på døgninstitutionen og fortæller samme historier om rømninger, ledelsesstil og medarbejderflugt.