Den 25-årige Filomon Haile fra Eritrea sidder ved et bord i det propfyldte lokale på Aalborg Hovedbibliotek en onsdag eftermiddag og terper danske sætninger sammen med 40 andre flygtninge og frivillige. Den høflige, unge mand, hvis smil afslører en perlerække af hvide tænder, er en af de mange flygtninge, der kom til Danmark i sommeren i 2015. Knap to et halvt år efter ankomsten volder det danske sprog stadig problemer. Men det hjælper at komme i sprogcaféen, hvor han kan øve ord og udtale med danske frivillige.
På mange måder er tingene gået relativt glat for den unge eritreer, efter at han fik asyl i Danmark. Kommunen har hjulpet ham med at finde en lejlighed. Her bor han sammen med en eritreisk kammerat. Han har haft praktikplads to måneder i et supermarked og går nu på kursus for at tage 9. klasses eksamen. Hans plan er at få en håndværkeruddannelse på en teknisk skole. Han modtager SU, og han klager ikke over økonomien. Men hans drøm er at få et godt fritidsjob.
Ved et andet bord sidder 25-årige Michael Tsegoi, der også er flygtning fra Eritrea. Han kom til Danmark i december 2015 og er fuld af lovord, når han fortæller om den hjælp, han har modtaget af Aalborg Kommune.
”Men mit højeste ønske er at få et rigtigt job, og det kan kommunen ikke hjælpe med. Jeg har været i praktik som landmand, og nu er jeg i praktik som bager. Men de siger, at de ikke har brug for mig efter praktikken,” forklarer Michael Tsegoi på et ikke særligt flydende dansk.
Han er ligesom Filomon Haile lykkelig over friheden i Danmark, men det går ham på, at det er så vanskeligt at finde arbejde. Desuden føler han sig ensom, fordi det er svært at komme i kontakt med unge danskere.
Aalborg Kommune, der har godt 200.000 indbyggere, har siden 2014 modtaget godt 1150 flygtninge og knap 300 familiesammenførte og er dermed den kommune i landet, der har modtaget flest flygtninge. Derfor er integration et af de temaer, der diskuteres i den kommunale valgkamp.
Ifølge den 73-årige pensionerede lærer Hanne Lisbeth Pedersen, der er frivillig leder af godt 250 aktive i Frivillig-Aalborg under Dansk Flygtningehjælp, har kommunen og civilsamfundet gjort en brav indsats for at få de mange nye flygtninge indsluset i samfundet. Der er skaffet boliger og praktikpladser. Og selvom der i øjeblikket er brug for mange flere netværksfamilier, så har overraskende mange aalborgensere meldt sig som frivillige. Men det store problem er at skaffe jobs til de mange nyankomne.
En opgørelse fra Dansk Erhverv viser, at Aalborg er et af de steder i landet, hvor det er sværest for flygtninge at komme i arbejde. Mens hver tredje af de flygtninge, der er kommet til København siden 2013, har fået et job, så gælder det kun 13 procent af de flygtninge, der er kommet til Aalborg i samme periode. Byens borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) har forklaret udviklingen med, at hovedstaden har langt flere arbejdspladser end Nordjylland, og at Aalborg de seneste år har modtaget halvanden gang så mange flygtninge som København.
”Statistikkerne på integrationsområdet kan virke nedslående, for det er ikke mange flygtninge, som kan gå direkte ind på det danske arbejdsmarked. Ting tager tid, og det glemmer man nogle gange i debatten. De skal lære sproget, og de skal have en uddannelse, som passer til det danske arbejdsmarked. For selvom en flygtning har været elektriker i Syrien, så har han ofte ikke en uddannelse, der kan bruges i Danmark. Det kræver en mental omstilling at tilpasse sig livet som flygtning. Man skal måske erkende, at selvom man har haft et godt job i hjemlandet, så er det mest realistiske at begynde med et rengøringsjob i Danmark,” lyder det Hanne Lisbeth Pedersen.
Den spinkle kvinde bruger det meste af sin tid på at arbejde frivilligt for de mange hundrede flygtninge, der opsøger tilbuddene i Aalborg.
I en mødesal få hundrede meter fra biblioteket er det socialdemokratiske byrådsmedlem Nuuradiin Hussein på vej til møde med en valgplakat under armen. Den 43-årige politiker er selv et mønstereksempel på en flygtning, der har klaret sig godt i det danske samfund. Han kom til Danmark fra Somalia som 20-årig, er uddannet socialrådgiver og var den første nydansker, der kom ind i byrådet i Aalborg i 2010. Denne aften er der indkaldt til såkaldt verbal ”boksekamp” om integration mellem Nuuradiin Hussein og en anden byrådskandidat, den 28-årige jurastuderende Kristoffer Hjort Storm, der stiller op til kommunalvalget for Dansk Folkeparti. Klokken lidt over syv sidder mindst 100 tilhørere og lytter opmærksomt til de to kombattanter, mens 30-40 mennesker må stå op. Som en tilhører udtrykker det, så virker det, som om hele den somaliske landsby i Aalborg er dukket op. Mellem de mange nydanskere sidder nogle få, trofaste støtter af Dansk Folkeparti.
Nuuradiin Hussein lægger ud med et budskab om, at integrationen af flygtninge og indvandrere faktisk går ganske godt i Aalborg. Hans synspunkter adskiller sig tydeligt fra den socialdemokratiske partitops budskab om, at for mange flygtninge og indvandrere kan true samfundets sammenhængskraft. Nuuradiin Hussein tøver da heller ikke med at erklære, at han ligesom flere andre lokalpolitikere er uenig med partiformanden Mette Frederiksen (S) i hendes syn på integration.
”Overordnet synes jeg, at modtagelsen af de mange flygtninge i Aalborg er gået fint. I byrådet har vi været enige om at boligplacere flygtninge bredt for at modvirke parallelsamfund og sikre kontakt med danske borgere.” siger Nuuradiin Hussein.
Han hovedbudskab er, at det, han betegner som ”den gode udvikling” i Aalborg, skal fastholdes og udvikles. Hans holdninger bakkes op af den skov af hænder, som ryger i vejret blandt tilhørerne, da ordstyreren stiller spørgsmålet:
”Kan Aalborg modtage flere flygtninge?”
Det mener de mange nydanskere i salen godt, at Aalborg kan.
Kristoffer Hjort Storm er ikke overraskende uenig. En af hans mærkesager i valgkampen er at forhindre ghettodannelse ved helt at undgå at placere flygtninge i udsatte boligområder.
Det er dog diskussionen om tilpasning til danske værdier, halalkød i daginstitutioner og forbud mod moskéer i Aalborg, der først og fremmest ligger Dansk Folkepartis kandidat på sinde. Kristoffer Hjort Storm har bedt om at få sin datter fritaget for at spise halalslagtet kød i børnehaven, fordi han ikke mener, at den slagtningsform er etisk acceptabel. Men det ønske er blevet afvist.
Han mener derfor, at byrådet skal have større indflydelse på daginstitutionernes spiseregler. Samtidig ønsker han valgretten til kommunalvalg afskaffet for ikke-danske statsborgere.
”Det er vigtigt, at vi i Danmark har en stamme af danske traditioner. Indvandrere skal være en del af stammen, samtidig med at de bevarer egne rødder. Det er den enkeltes opgave at tilpasse sig det danske samfund, og det er også den enkeltes opgave at finde arbejde og lære sproget,” påpeger Kristoffer Hjort Storm.
Efter den til tider hidsige debat er der en munter stemning i lokalet. Kristoffer Hjort Storm diskuterer med en gruppe unge somaliske kvinder.
En 21-årige studerende fra Aalborg Universitet med somalisk baggrund, der ikke vil have sit navn i avisen, siger, at debatten har gjort ham klogere.
”Begge parter har ret. Jeg kan godt give Dansk Folkeparti-kandidaten ret i, at det er den enkeltes ansvar at få et job og tilpasse sig det danske samfund, og at vi har mange problemer med integration. Men Nuuradiin har også ret i, at mange ting går godt i Aalborg.”