Prøv avisen

Flygtninge i Danmark har længst til ophold

Flygtninge i Danmark, som ikke kan vende hjem til deres oprindelsesland, skal opfylde langt større krav for at få permanent ophold i Danmark end i Norge, Holland og Tyskland. Det afdækker en ny rapport fra Rockwool Fonden. Foto: Simon Læssøe/Arkiv/Ritzau Scanpix

Danmark stiller de største krav til flygtninge, der ønsker permanent opholdstilladelse, viser en sammenligning med Tyskland, Holland og Norge.

Flygtninge har markant længere vej til at opnå permanent opholdstilladelse i Danmark end i en række lande, vi normalt sammenligner os med.

Forskere i Rockwool Fonden har i en ny rapport undersøgt kravene i Tyskland, Norge og Holland.

Ifølge fondens forskningsleder, Jacob Arendt Nielsen, har ønsket været at få sat de danske krav i perspektiv.

- Når man taler så meget om det, så er det vigtigt at få afklaret, om det er rigtigt eller ej, at Danmark i forhold til andre lande har strenge krav, siger han.

Og det er rigtigt, må konklusionen være.

Rapporten viser blandt andet, at flygtninge skal opholde sig i Danmark i tre-fem år længere end i de øvrige lande, før de kan søge om permanent ophold.

De skal også have forsørget sig selv i længere tid, og kravet til deres sprogkundskaber er markant højere end i de øvrige tre lande.

I Dansk Flygtningehjælp kommer forholdet ikke bag på sektionschef i integrationsafdelingen Mette Blauenfeldt.

Hun mener dog, at det skæve forhold bør give anledning til at se på de danske krav med nye øjne.

- Når man ser på, at det sidste år kun var 191 flygtninge, der fik permanent opholdstilladelse, og at vores krav ligger så meget over de øvrige landes, så mener jeg, at man med rette kan spørge, om ikke vores krav simpelthen er sat for højt, siger hun.

Ud over de høje krav peger Mette Blauenfeldt også på det forstyrrende i, at de danske krav er blevet ændret adskillige gange i de seneste år.

Det gør flygtningene usikre på, hvad der egentlig kræves af dem, mener hun.

- Nogle oplever endda, at når de har opfyldt de krav, der gjaldt, da de kom, så får de at vide, at nu har det ændret sig, så de skal opfylde yderligere krav, siger hun.

Dermed risikerer man ifølge Blauenfeldt, at flygtningene mister motivationen for at tage del i det danske samfund.

- Hvis vi gerne vil have, at flygtninge skal være aktive medborgere i vores samfund, så nytter det ikke at sætte barren så højt, at nogle aldrig vil kunne opfylde betingelserne for at få permanent ophold, siger hun.

En af grundene til, at Danmark har skrappere krav end Tyskland og Holland, er, at Danmark som følge af sit retsforbehold i EU ikke er underlagt samme regler.

EU-reglerne betyder eksempelvis, at en flygtning skal tilbydes muligheden for at få permanent opholdstilladelse efter maksimalt fem år, men i Danmark er grænsen sat til otte år.

- Så på den måde har vi en ekstra skrue i forhold til andre lande, hvis det, man vil opnå, er at skræmme folk væk, siger Jacob Arendt Nielsen.

Frem til 1. september har 146 flygtninge fået permanent opholdstilladelse i år.

/ritzau/