Flygtninge i job springer over danskkurserne

I flere år har det politiske mål været, at flygtninge hurtigt skulle i job. Men ny undersøgelse viser, at flygtninge skruer ned for danskundervisningen i takt med, at de kommer i arbejde

Dansk Flygtningehjælp oplever, at flygtninge ofte melder sig ud af sprogskolen med den begrundelse, at de har fået et job. Modelfoto.
Dansk Flygtningehjælp oplever, at flygtninge ofte melder sig ud af sprogskolen med den begrundelse, at de har fået et job. Modelfoto. Foto: Søren Steffen/Ritzau Scanpix.

Flygtninge skal hurtigst muligt i gang med et job og samtidig lære dansk. Det har været et af grundpillerne i den danske integrationspolitik siden 2015, hvor godt 10.000 flygtninge fik asyl.

Men en ny analyse, udført af Rockwool Fondens Forskningsenhed og forskere ved Aarhus Universitet, viser, at stigende beskæftigelse blandt flygtninge fører til, at de i mindre grad følger danskundervisningen og dermed mindskes deres chancer for at blive en del af det danske samfund.

Undersøgelsen, der er den hidtil største af sin art, har fulgt over 20.000 flygtninge, som er kommet til Danmark i perioden fra 2004 til og med 2015 fra deres ankomst og fire år frem.

Mere præcist viser undersøgelsen, at når andelen af beskæftigede i en kommune stiger fra 77 til 81 procent, så mindskes sandsynligheden for, at flygtninge gennemfører danskkurset med fire procent. Samtidig har kun godt halvdelen af flygtningene gennemført et danskkursus fire år efter ankomsten til Danmark. I flere kommuner i hovedstadsområdet har kun 40 procent gennemført danskkurserne, mens 80 procent har fuldført danskkurserne i kommuner som Nordfyn, Nyborg og Ærø.

”Når flygtninge er boligplaceret et sted, hvor beskæftigelsen er høj, så bliver deres chance for at gennemføre danskkurset mindre,” siger seniorforsker Marie Louise Schultz-Nielsen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, der er en af forskerne bag undersøgelsen.

Marie Louise Schultz-Nielsen henviser også til en tidligere undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed og Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, der viser, at de flygtninge, som kommer i virksomhedspraktik i løbet af det første år i landet, får lavere karakterer ved danskprøven. Til gengæld har de i begyndelsen lettere ved at komme i beskæftigelse, men den positive jobeffekt forsvinder omkring et år efter endt praktikforløb.

”Bekymringen kan være, at når flygtninge får beskæftigelse her og nu, så opnår de ikke de danskkundskaber, der kan bringe dem videre på arbejdsmarkedet i tilfælde af en lavkonjunktur med mangel på jobs. Det er et dilemma,” siger Marie Louise Schultz- Nielsen.

Seniorforsker Frederik Thuesen Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, forsker i integration på arbejdspladsen. Han betegner det som uhensigtsmæssigt, hvis flygtninge dropper ud af danskuddannelse, før de kan tale og skrive sproget på et vist niveau. 

”Tanken har været, at flygtninge skulle lære sproget på jobbet. Men forskning viser, at det gør flygtninge ikke i særligt stort omfang. Sproglærere har tid til en systematisk undervisning i dansk, og det har kolleger ikke på samme måde. Det er godt, at flygtninge kommer hurtigt ud på arbejdsmarkedet, men det er vigtigt for den langsigtede integration, at de også bliver undervist i dansk. Det handler om at finde den rette balance, ” lyder det fra Frederik Thuesen.

Professor i parallelsproglighed ved Københavns Universitet, Anne Holmen, understreger, at selvom et job kan styrke danskkundskaberne, så viser undersøgelser også, at det kan føre til et ensidigt sprog, medmindre der suppleres med undervisning.

”Man taler for eksempel om taxadansk. På lang sigt er det bekymrende, hvis sprogundervisningen skal konkurrere med arbejdsmarkedet. Noget af det, vi ved giver gode sprogkundskaber, er sprogundervisning tilrettelagt i forbindelse med jobbet," siger Anne Holmen.

Dansk Flygtningehjælp oplever, at flygtninge ofte melder sig ud af sprogskolen med den begrundelse, at de har fået et job.

"Nogle vælger tilbud om aftenskole, men andre kan ikke få aftenkurser til at hænge sammen med et job," siger Gerhard Korbo, der er afgående leder af Dansk Flygtningehjælps sprogskole.

Skolen har også fået en del henvendelser fra flygtninge, der finder ud af, at de vil forbedre deres dansk efter flere år i Danmark.

"Det kan vi ikke hjælpe dem med, for danskkurser skal ifølge reglerne afsluttes inden for fem år efter ankomsten. Man ville vinde noget ved at omlægge danskuddannelsesretten, så man kunne afslutte kurserne inden for en længere periode. Et meget begrænset dansk betyder også, at man indsnævrer sine muligheder for at følge med i børnenes skole og i det hele taget være borger i Danmark,” lyder det fra Gerhard Korbo.