Flygtninge presser flere kommuners økonomi

Det voksende antal flygtninge får Kommunernes Landsforening og regeringen til at efterse økonomien på integrationsområdet

Udgifterne til flygtninge vil føre til mærkbare forringelser i kommunens velfærdsydelser, lyder advarslen fra Hjørrings borgmester. Her ses flygtninge på asylcentret på Jegindø.
Udgifterne til flygtninge vil føre til mærkbare forringelser i kommunens velfærdsydelser, lyder advarslen fra Hjørrings borgmester. Her ses flygtninge på asylcentret på Jegindø. Foto: Scanpix

”Der er kun én pose at tage pengene fra, og den bliver hverken større eller mindre af, at vi nu også skal sørge for skole, sprogundervisning og boliger til flygtninge. Det er ikke, fordi vi er trætte af dem og ikke vil gøre vores del. Som det ser ud nu, har vi bare ganske enkelt ikke råd.”

Sådan siger borgmester i Kerteminde Kommune, Hans Luunbjerg (V), der forventer et minus på 9,5 millioner kroner i budgettet alene i år og regner med, at udgifterne til flygtningene vil føre til mærkbare forringelser i kommunens velfærdsydelser på blandt andet skole og ældreområdet. 

En rundringning foretaget af Morgenavisen Jyllands-Posten blandt de kommuner, der modtager flygtninge, viser, at Kerteminde Kommune langtfra er alene om at forvente forringelser i velfærden. Af de 52 kommuner, der har svaret, angiver to ud af tre, at tilskuddet fra staten er utilstrækkeligt til at dække udgifterne.

I Kerteminde Kommune betyder det i første omgang, at man vil blive nødt til at lægge yderligere pres på kommunens ansatte.

”Hvis vi ikke får flere penge til at løfte denne opgave, er vi i første omgang nødt til at bede alle i vores egen organisation om at løbe hurtigere - pædagoger, lærere og administrativt ansatte. Det er i sig selv en forringelse i servicen til borgerne for slet ikke at tale om helt urimelige arbejdsforhold for vores medarbejdere. I anden omgang er vi jo nødt til at forholde os til udsigten til færre skoletimer og mindre hjemmehjælp,” siger Hans Luunbjerg.

Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) blev i går enige om at lave et eftersyn af den samlede økonomi på integrationsområdet, blandt andet af den kommende refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet.

Aftalen lægger desuden op til at se på de barrierer, som kommunerne oplever i modtage- og integrationsindsatsen. Blandt andet skal der igangsættes et eftersyn af integrationsprogrammet og ses på mulighederne for en yderligere regelforenkling på integrationsområdet.

”På møderne med regeringen var det afgørende at slå fast, at vi står med en kæmpe udfordring, som kræver fælles handling. Nu skal vi hurtigst muligt sikre, at de økonomiske vilkår er i orden. Det er simpelthen afgørende for kommunernes handlemuligheder,” skriver KL's formand, Martin Damm, i en pressemeddelelse.

Borgmester Hans Luunbjerg i Kerteminde Kommune vurderer, at mens en forenkling af reglerne, der giver kommunerne bedre manøvremuligheder, er hårdt tiltrængt, så er det de økonomiske rammer, der er afgørende for en vellykket integration af de nyankomne flygtninge.

”Vores klasseværelser er allerede fyldt til randen med 28 til 30 elever. Hvis vi nu bare skal til at fylde nye elever i, så når både lærere og forældre grænsen for, hvad de vil acceptere og kapere. Jeg frygter, at vi vil opleve en massiv modstand mod indvandringen, hvis ikke vi begynder at tage de menneskers helt reelle bekymringer alvorligt. Jeg taler hver dag med helt almindelige fornuftige mennesker, der er blevet i tvivl om, hvorvidt regeringen overhovedet formår at varetage landets interesser.”