Flygtningebørns trivsel præges af forældrenes pressede liv

To antropologer har i et halvt år fulgt børnehavens modtagelse af flygtningebørn i fire kommuner. Børnene får det bedre af at gå i børnehave. Men samtidig er deres liv præget af forældrenes problemer

De to syriske søstre Menissa og Manar kom til Danmark fra det krigshærgede Aleppo sidste år. I begyndelsen var de præget af krigen, men i dag trives de i børnehaven Villa Kulla i Helsingør. Her ses de med deres far Hashem Alabdulah Shahoud på børnehavens legeplads.
De to syriske søstre Menissa og Manar kom til Danmark fra det krigshærgede Aleppo sidste år. I begyndelsen var de præget af krigen, men i dag trives de i børnehaven Villa Kulla i Helsingør. Her ses de med deres far Hashem Alabdulah Shahoud på børnehavens legeplads. . Foto: Jens Welding Øllgaard.

Hvordan håndterer pædagogen det barn, der er blevet skilt fra sin mor under flugten fra Syrien? Eller det barn, som har oplevet krigshandlingerne meget tæt på, når der samtidig er 20 andre børn på stuen at tage hensyn til?

Det er nogle af de spørgsmål, som de to antropologer Nanna Jordt Jørgensen og Susanne Bregnbæk fra Professionshøjskolen UCC i København er stødt på i deres undersøgelse af fire forskellige børnehaver på Sjælland, der det seneste år har modtaget børn, hvis forældre søger eller har fået asyl i Danmark.

Sidste år fik 7493 flygtninge asyl i Danmark, mens andre knap 8000 opnåede familiesammenføring. Heraf var knap 4000 børn og unge fra lande som Syrien, Eritrea og Afghanistan.

Nanna Jordt Jørgensen og Susanne Bregnbæk har gennem godt et halvt år interviewet både forældre og pædagoger.

De har deltaget i børnehavens hverdag og fulgt de dilemmaer, der opstår, når daginstitutioner skal integrere flygtningebørn som led i et forskningsprojekt, der endnu ikke er afsluttet.

”Vores generelle oplevelse er, at pædagogerne udviser stor menneskelighed. Men samtidig er det et dilemma, hvordan man balancerer medfølelsen, uden at man gør børn til ofre. Vi er stødt på eksempler, hvor børn mangler deres mor, fordi forældrene er blevet skilt under flugten. Der er også børn, som har set nære familiemedlemmer blive halshugget. Hvis pædagogerne skal hjælpe det barn, der har været igennem så voldsomme oplevelser, kan de føle, at det sker på bekostning af andre børn i gruppen,” siger Susanne Bregnbæk.

Hun henviser til, at der i for eksempel Københavns Kommune bevilges i alt 20 timer ekstra pr. flygtningebarn i børnehaver og vuggestuer, hvilket i mange tilfælde ikke er tilstrækkeligt.

Samtidig understreger de to antropologer, at det kan være svært at hjælpe børn med traumer. Men i ét tilfælde valgte en institution at ansætte moderen til en lille pige, der var meget bange, i sprogpraktik i datterens egen børnehave. Det hjalp både mor og datter.

I undersøgelsen var der også mere praktiske spørgsmål, der fyldte. Som for eksempel hvorfor helt små børn skulle sove ude i en barnevogn? Den danske børnehavekultur med meget tid til fri leg vakte også undren blandt en del flygtningeforældre.

”Vi oplevede i nogle situationer, at der blandt det danske personale i institutionerne var en stærk forestilling om, hvordan hverdagen skulle foregå, som der ikke kunne rykkes ved. For eksempel mødte vi en far, der havde problemer, fordi hans fravær på sprogskolen var for højt på grund af børnenes sygedage. Den pågældende far troede, at de mange sygedage hang sammen med, at børnene skulle sove udenfor i barnevogn. Ideelt set er det nok vigtigt ikke at være for firkantet og være meget åben over for at inddrage familierne i fleksible løsninger,” siger Nanna Jordt Jørgensen.

Generelt var flygtninge- familiernes hverdag præget af de meget store udfordringer med at tilpasse sig det danske samfund. Det største problem var, hvordan de skulle overleve rent økonomisk på den lave integrationsydelse, der betyder, at en familie med tre børn har godt 13.500 kroner om måneden til at dække alle udgifter inklusive husleje, når skatten er betalt.

I hjemlandet havde mange af kvinderne været hjemmegående. I Danmark går begge forældre på sprogskole og er i aktivering.

”Det er nyt for familierne, at staten er så meget inde over deres liv. En forælder udtrykte det sådan: ’Før blev vi slået ihjel med vold. Her bliver vi slået ihjel med papir’. Det er ikke kun flugten og krigen, der kan give familierne traumer, men også den pressede situation i Danmark,” siger Nanna Jordt Jørgensen.

Hun fortæller, at forældrene i nogle tilfælde oplevede, at de mistede kontrol over deres liv.

”Det kunne ramme deres følelse af forældreautoritet, Vi ville i vores undersøgelse se på pædagogikken, men vi kunne se, at det i lige så høj grad var familiernes sociale situation, der betød noget for, hvordan børnene trivedes. En familie flyttede ind i en lejlighed, men havde ingen penge til møbler. En anden familie sad i en meget dyr bolig, og faderen var konstant på tilbudsjagt. Man kan godt være bekymret for, hvad familiernes pressede økonomiske situation betyder for børnenes udvikling,” siger Nanna Jordt Jørgensen.

Hun understreger, at langt hovedparten var meget taknemmelige over de danske daginstitutioner:

”Mange fortalte, at deres børn fik det bedre af at gå i børnehave.”