Prøv avisen

Flygtningehjælp: Ny praksis medfører asyl til alle syriske flygtninge

Den massive flygtningestrøm fra Syrien får Dansk Flygtningehjælp til at vurdere, at 100 ud af 100 ansøgere vil kunne få asyl i Danmark. Her ses en syrisk flygtning, der med sit barn på skulderen tigger om penge ved en hovedvej i Sanaa, Yemen. Foto: MOHAMED AL-SAYAGHI Denmark

Ifølge Dansk Flygtningehjælp findes der i dag ikke sikre områder i Syrien. Derfor vil 100 ud af 100 ansøgere fra landet nu få asyl

Så godt som alle flygtninge fra Syrien vil kunne få asyl i Danmark. Det vurderer Dansk Flygtningehjælps generalsekretær, Andreas Kamm, efter at Flygtningenævnet i sidste uge meddelte, at det har ændret praksis.

Nævnet har bestemt, at personer, der kommer fra særligt farlige områder i Syrien, skal have asyl i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3.

Nævnet understreger ganske vist, at ikke alle syrere vil være i fare, hvis de vender tilbage til deres land, og derfor skal alle heller ikke automatisk have asyl. Men det bliver alligevel konsekvensen af ændringen, mener Andreas Kamm. For der findes ikke sikre områder i Syrien i dag.

LÆS OGSÅ: Bødskov: Der laves ikke om på asylreglerne

Hidtil har mellem 85 og 90 ud af 100 asylsøgere fra Syrien fået opholdstilladelse. Resten har fået afslag på asyl, men de er ikke blevet sendt hjem, for det kan man ikke. Med ændringen i Flygtningenævnets praksis vil der stort set blive givet asyl til 100 ud af 100 ansøgere, siger han.

Justitsminister Bødskov (S) understreger ligesom Flygtningenævnet, at der fortsat vil være en individuel vurdering af hver enkelt asylansøgning.

Ifølge Andreas Kamm kan denne individuelle vurdering da også på længere sigt indebære, at asylsøgere fra nogle områder bliver afvist.

Men som situationen er i Syrien lige nu, er det ganske svært at pege på sikre områder, og derfor vil der ikke blive givet afslag netop nu. Så kan det godt være, at der for eksempel om et halvt år vil være ro i nogle dele af landet, siger generalsekretæren.

Et af problemerne er, at det kan være vanskeligt at afgøre, hvilket område en flygtning kommer fra. Omkring fire millioner syrere er internt fordrevne, og mange er flygtet fra et sted både tre og fire gange, inden de når til Danmark.

LÆS OGSÅ: Erik Bjerager: Stor tak til avisens læsere

Politisk er især de borgerlige partier imod Flygtningenævnets ændring af praksis, omend tidligere udviklingsminister Søren Pind (V) i forgangne uge offentligt har bakket nævnets beslutning op. Den bunder blandt andet i, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for to år siden dømte Storbritannien i en sag om uberettiget udvisning af to flygtninge fra Somalia, den såkaldte Sufi-Elmi-sag.

Afgørelsen indebærer, at man ikke kan udvise asylsøgere til et område, hvor de populært sagt risikerer livet bare ved at stikke hovedet ud af vinduet. Det vurderes at være situationen mange steder i Syrien i dag.

Det formilder ikke Dansk Folkepartis integrationsordfører Martin Henriksen.

Jeg synes, Flygtningenævnet er ude i at lave udlændingepolitik. Der skal en politisk dimension indover, når man udvider asylbegrebet, som nævnet har gjort, siger han.

Ifølge Dansk Flygtningehjælp er der i øjeblikket tre millioner flygtede syrere uden for Syrien. Heraf befinder 1,5 millioner sig i Libanon, en halv million i Jordan og en halv million i Tyrkiet.

Europa har til sammenligning modtaget 22.000 flygtninge fra Syrien. Under 1000 kom sidste år til Danmark.

Selvom Dansk Flygtningehjælp allerede nu administrerer hjælp for 700 millioner kroner i Syriens nærområder, mener de borgerlige partier, at man ikke bør lette adgangen til asyl herhjemme, men koncentrere kræfterne endnu mere i nærområderne.

Er det ikke humanistisk det mest rimelige at hjælpe flere asylsøgere her, når lejrene i Libanon og omegne nu er mere end fyldt op?

Nej, for der også fyldt op i Danmark. Efter at vi har modtaget flygtninge i flere årtier, kan vi ikke blive ved med at tage imod flere, siger Martin Henriksen.