Prøv avisen

Samuelsen: Flygtningekonvention kom ikke fra himlen

Anders Samuelsen: ”Man kan ikke have åbne grænser og åbne kasser, så går det galt.” - Foto: Sara Gangsted/Scanpix

Flygtningesituationen efter Anden Verdenskrig var ifølge Liberal Alliances leder Anders Samuelsen ikke værre end den aktuelle. Han mener, at krisen bare vil blive ”vildere og vildere”, og derfor må Danmark suspendere FN's flygtningekonvention i to år

De tektoniske plader i Danmarks politiske undergrund er sat i bevægelse.

Den europæiske flygtningekrise har ført til flere midlertidige og permanente stramninger af både asylregler, økonomiske vilkår for flygtninge og øget kontrol med grænserne i det ellers grænseløse Schengen-område.

På Christiansborg mener flere partier, at situationen langtfra er under kontrol. Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, lagde i interviews i flere dagblade i går op til, at kursen skal strammes endnu mere for at bremse indvandringen, og Liberal Alliance mener ligefrem, at tiden er inde til at suspendere FN's flygtningekonvention i to år.

I den periode skal Danmark afvise alle spontane flygtninge og i stedet hente 4000 kvoteflygtninge hertil fra FN-lejre. Det vil over to år spare landet for seks milliarder kroner, og de penge skal bruges direkte på flygtningelejre i Syrien og dets nabolande og for eksempel sikre børn undervisning.

Regeringen afviser forslaget, men er principielt enig i, at FN's flygtningekonvention fra 1951 er moden til en revision ligesom andre af de konventioner, der har sat rammerne for flygtninge- og asylpolitikken gennem de seneste årtier.

Liberal Alliances ledende skikkelser, Anders Samuelsen og Simon Emil Ammitzbøll, har begge en fortid som medlemmer af De Radikale. Et parti, der i den aktuelle krise har advaret mod et internationalt ”ræs mod bunden”, hvor EU-lande konkurrerer om at stramme vilkårene for asylsøgere mest muligt.

Kristeligt Dagblad har spurgt Anders Samuelsen, hvordan han som tidligere radikal kan foreslå noget så uradikalt som at suspendere FN's flygtningekonvention.

”Der er det så heldigt, at jeg i 1999 (hvor han stadig var radikal, red.) lavede et interview med Berlingske, hvor jeg foreslog præcis det samme. Da sagde jeg, at man skulle lade være med at se konventionerne som noget, der var faldet ned fra himlen. Og jeg sagde: 'Hvad, hvis der stod 10 millioner flygtninge og bankede på her i morgen? Hvad gør vi den dag, hvor vi ikke kan overskue det?'”

”I den situation kan man jo ikke have en flygtningekonvention, som tager udgangspunkt i, at en flygtning er en mand, der kommer fra Sverige, altså fra et naboland. I dag er det jo en mand, der har passeret mange grænser på vej op til os gennem Europa,” siger Anders Samuelsen.

Men flygtningekonventionen kom til verden efter Anden Verdenskrig, hvor mange mennesker var i den yderste nød og sultede. Problemerne dengang må vel siges at være langt, langt større og sværere at løse, end dem vi står med i dag?

”Nej, det mener jeg ikke. Dengang var det i den grad et midlertidigt spørgsmål. Krigen var jo afsluttet. Det er den ikke nu, og man ved ikke, hvor kanten på dette her er. Er det krigen i Syrien, eller er det fattigdomsflygtninge? Er det Afghanistan, er det Libyen? Det er en helt anden usikker situation end efter Anden Verdenskrig,” siger han.

At vi får 25.000 flygtninge et år er ikke noget, der får Danmark til at gå fallit, så hvorfor tage så drastiske midler i brug?

”Jamen, det er netop usikkerheden om, hvor længe det vil fortsætte, der er problemet. I for eksempel Bosnien-krigen var spørgsmålet, om det varede et, to eller tre år. Det er der ikke lagt op til nu. Derfor siger vi, at vi bliver nødt til at suspendere konventionen et par år, til vi får styr på de ydre grænser i EU.

Ingen har en idé om, at det stopper om et år. Tværtimod bliver det sikkert vildere og vildere,” siger han.

Anders Samuelsen erkender, at ”dominobrikkerne er begyndt at vende rundt.” Det vil sige, at flere lande er begyndt at kontrollere deres grænser, og umiddelbart er antallet af asylsøgere i Nordeuropa lavere nu end for nogle uger siden. Den svenske regering har indført det såkaldte transportøransvar for tog- og busselskaber, Danmark har strammet op, og Tyskland gør det samme.

”Så det er begyndt at gå den anden vej. Vi skal have styr på situationen, og det kan vi gøre ved at lægge pres på de andre lande til at finde fælles løsninger.”

Er det så ikke en overreaktion at foreslå konventionen suspenderet?

”Nej, alle tal viser, at vi er rigtig, rigtig dårlige til at integrere de flygtninge, som kommer, som har en baggrund i Mellemøsten og Nordafrika. Det bliver vi nødt til at forholde os til. Det er nemmere at trække på skuldrene ad det, hvis man har 2000-3000 flygtninge om året, end hvis man har så mange, som vi har nu.”

Er forslaget først og fremmest mest rettet mod, at andre lande skal gøre noget?

”Nej, det er også et spørgsmål om, at vi har en global ikke-fordelingsnøgle. Japanerne har taget 17 flygtninge, tror jeg. Så tiljubler vi canadierne, fordi de har taget nogle tusinde, men hvis man tager højde for indbyggertallet, er det meget begrænset i forhold til Danmark.”

”Jeg er helt enig i, at det skal ende med en europæisk og senere global løsning. Men jeg er ikke enig i, at man i mellemtiden bare skal sætte sig ned og se, hvordan det går. Man har også et hensyn over for det land, man er med til at styre. Det er også den konklusion, man er kommet til i Sverige, og det ender nok også med, at en radikal kommer frem til den konklusion,” siger han.

Du og Liberal Alliance har tidligere argumenteret for åbne grænser og lukkede kasser. Hvordan harmonerer det med at lukke grænserne i to år?

”Det gør det stadigvæk. Jeg kan ligeså godt sige ligeud, at Danmark og Sverige er attraktive, fordi vi har åbne kasser. Hvis vi havde lukkede kasser, havde vi højst sandsynligt en indvandrersituation som amerikanernes og canadiernes. Det har vi jo ikke. Man kan ikke have åbne grænser og åbne kasser, så går det galt.”

Kan man sige til folk ved grænsen, at I bare må finde jer en returbillet til der, hvor I kommer fra, hvis man lukker grænsen i to år?

”En stor del af det bliver løst, hvis vi indfører et transportøransvar. Så har vi en landegrænse mod Tyskland, og der må man finde en løsning med Tyskland.”

Hvad går den ud på?

”Den går ud på, at man ikke skal kunne passere grænsen,” siger den liberale partileder.