Prøv avisen

Flygtningenævnet afviser at hjælpe konvertit-flygtninge

Flygtningenævnet har netop besluttet, at man ikke vil ændre vurderinger af flygtninge, som søger asyl efter at være konverteret til kristendommen. Indvandrerpræst er harm, mens regeringens planlagte styrkelse af Flygtningenævnet lader vente på sig. Foto: Erik Refner Denmark

Flygtningenævnet har netop besluttet, at man ikke vil ændre vurderinger af flygtninge, som søger asyl efter at være konverteret til kristendommen. Indvandrerpræst er harm, mens regeringens planlagte styrkelse af Flygtningenævnet lader vente på sig

Flygtninge, der frygter for livet efter at være konverteret til kristendommen, skal fremover ikke regne med lettere adgang til asyl i Danmark.

Det har Flygtningenævnet, asylmyndighedernes sidste instans, netop afgjort. Efter to dages møde om nævnets generelle praksis sendte formand, Bent Ove Jespersen, i går eftermiddags et skriftligt svar til indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen fra København. Nymann Eriksen har i flere omgange henvendt sig til nævnet grundet hans mangeårige kendskab til konvertitet-flygtninge, som frygter for livet ved at vende tilbage til eksempelvis Afghanistan og Iran som kristne.

LÆS OGSÅ: Tro og flygtninge

I det skriftlige svar lyder det, at Flygtningenævnet ikke finder anledning til at ændre praksis i sager om asylsøgere, der er konverteret fra islam til kristendommen. Det skuffer Niels Nymann Eriksen.

Det er trist, at der ikke har været vilje til at ændre en praksis, som både fagpersoner inden for asyljura og personer fra asylmiljøet har været enige om at kritisere. Jeg anerkender, at nævnet står over for komplicerede troværdighedssager, men det er kritisabelt, at man ikke beskytter mennesker, som nævnet rent faktisk anerkender har konverteret. Det er bekymrende, at Danmark ikke er i stand til at beskytte mennesker, som risikerer forfølgelse, hvis de praktiserer deres tro i hjemlandet, siger han.

Som Niels Nymann Eriksen antyder, anerkender Flygtningenævnet i flere sager, at asylsøgeren rent faktisk er konverteret til kristendommen. Men hvis det er foregået hemmeligt i hjemlandet eller først efter ankomsten til Danmark, vurderer nævnet oftest, at asylsøgeren ikke risikerer personlig forfølgelse i hjemlandet. Og tildeler derfor ikke asyl.

Netop den personlige forfølgelse er kernen i en lang række afgørelser. Da Fogh-regeringen i 2002 strammede reglerne for ophold i Danmark, betød det ringere mulighed for at opnå asyl som person fra en forfulgt gruppe. Med andre ord: Selvom konvertitter som gruppe er forfulgt i Afghanistan og Iran, betyder det ifølge reglerne ikke, at hver enkelt konvertit er forfulgt. Og det er den eksakte personlige forfølgelse, som flere konvertit-asylsøgere ifølge nævnet ikke sandsynliggør tilstrækkeligt.

Men som Niels Nymann Eriksen også pointerer, er det langtfra alle, der er enige i nævnets afgørelser om flygtninge, der er konverteret til kristendommen. Amnesty International, Dansk Flygtningehjælp, asyladvokat Niels Henrik Christensen og juraprofessor Jens Elo Rytter har alle i Kristeligt Dagblad udtrykt skepsis over for nævnets praksis. Men ifølge Stig Torp Henriksen, sekretariatschef i Flygtningenævnet, har der ikke været sager, som kan rokke ved nævnets arbejdsgange.

Der er ikke noget, der giver anledning til at ændre på noget som helst. Efter vi har drøftet det, vil vi stadig vurdere ud fra den enkelte sag, om den enkelte er i reel risiko for overgreb i forhold til religiøst tilhørsforhold, siger han.

I regeringsgrundlaget lyder det, at Flygtningenævnet skal styrkes med tilgang fra Dansk Flygtningehjælp og fra Udenrigsministeriet, men ifølge Anne Baastrup (SF), formand for Folketingets Retsudvalg, er det endnu ikke fastlagt, hvornår udvidelsen sker. Heller ikke Stig Torp Henriksen ved det.