Prøv avisen

Flygtningeorganisationer: Antallet af migranter truer balancen i Europa

Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Jann Sjursen, generalsekretær i Caritas og Anders Ladekarl, generalsekretær i Dansk Røde Kors, uddyber her deres holdninger til flygtningespørgsmålet. Foto: Søren Bidstrup/Erik Refner/Cathrine Ertmann

Nødhjælpsorganisationer advarer om dommedagsscenarier og ubalancer i samfundet, hvis Danmark og Europa bliver ved med at tage imod flygtninge

Europa står over for et decideret flygtninge-ragnarok. Der er grænser for, hvor mange flygtninge et land kan opsluge, og vi er ikke forpligtede til at ødelægge vores eget samfund.

Så kontant lyder det overraskende fra Dansk Flygtningehjælps mangeårige generalsekretær Andreas Kamm som en reaktion på det historisk høje antal flygtninge, der søger mod Europa.

”Når jeg siger tingene så klart og tydeligt, så skyldes det, at jeg ikke vil have Dansk Flygtningehjælp mistænkt for at være så tossede, at vi mener, der er plads til endeløse baner af flygtninge og migranter i Danmark. Det er der ikke,” siger Andreas Kamm, som erkender, at hans beskrivelse af flygtningeproblemet er langt mere direkte end tidligere:

”Jeg taler måske lidt højere og bruger lidt kraftigere ord, men grundlæggende er der ikke tale om noget kursskifte.”

Kritikken, som Andreas Kamm først fremførte i Morgenavisen Jyllands-Posten i går, bakkes nu op af flere andre aktører på området. Generalsekretær i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, siger:

”Verden skal kunne hænge sammen, og befolkningerne skal kunne følge med, samtidig med at vi skal beskytte de mennesker, der flygter. Situationen er meget mere alvorlig, end vi har set i lang tid og kræver en global indsats.”

Generalsekretæren afviser samtidig, at Dansk Røde Kors har ændret holdning til flygtningespørgsmålet.

”Men problemerne i dag er langt alvorligere end tidligere. Vi har altid sagt, at flygtninge primært skulle hjælpes i deres nærområde, men også at vi har en forpligtelse, når flygtninge banker på vores dør i Danmark,” siger han.

Også Jann Sjursen, generalsekretær i Caritas, ser behov for grænser for strømmen af flygtninge til Europa.

”Efter mange års tilløb spidser flygtningesituationen for alvor til nu, og som noget nyt stemmer mange med fødderne og flygter til Europa uden nødvendigvis at have et decideret beskyttelsesbehov. Vi kan ikke lukke øjnene for problemerne ved, at folk ikke bliver i nærområderne. I udlandet skaber det ulighed mellem lokalbefolkninger og de mennesker, der kan søge tilflugt i lejre, og der kan også opstå ubalancer i vores eget land. Hvis vi vil behandle folk ordentligt og sikre god integration, kan vi ikke bare slå porten op og sige velkommen. Det er dog ikke der, vi er i dag. Danmark er på vej til at lukke for flygtninge, men der mangler internationale løsninger og spilleregler.”

I søndags bragte den traditionelt flygtningevenlige avis Politiken en analyse fra avisens chefredaktør Bo Lidegaard med overskriften ”Intet samfund kan bære ubegrænset indvandring.” Her fremlagde han synspunkter, der ifølge ham selv er meget lig med Andreas Kamms.

”Jeg er enig i, at vi står over for en flygtningesituation, der ser ud til at blive i en anden størrelsesorden, end vi tidligere har oplevet, og intet tyder på, at strømmen af flygtninge er toppet endnu eller begynder at ebbe ud. Derfor kan vi ikke bare lade som om, at det her er, som det plejer. Der skal en nytænkning af værktøjer til, og vi er nødt til at forstå, at det ikke bare er lidt mere af det samme,” siger Bo Lidegaard og tilføjer, at han dog ikke bakker om op om regeringens løsninger på flygtningesituationen.

”Man skal passe på med at tro, at det her problem løses med tiltag rundt om eller i Danmark. Løsningen er ikke at beskære bistanden, holde Danmark ude af EU-samarbejdet på asylområdet eller forsøge at skræmme folk fra at komme til landet. Vi må i stedet sætte mere effektivt, systematisk og omfangsrigt ind i nærområderne, regulere indvandringen til Europa og blive dygtigere til at integrere mennesker, der kommer til Danmark.”

Konsulent Stig Fog, der arbejder med kommunikation og fundraising i humanitære organisationer, ser meldingerne som et udtryk for, at organisationerne er blevet mere direkte i deres omtale af flygtningeproblemer.

”Hvor der måske tidligere var en tendens til at putte begrebet flygtning i én boldgade, så er organisationerne blevet mere præcise og nuancerede og fremlægger problemerne. Det er velgørende og styrker Dansk Flygtningehjælps troværdighed, at generalsekretæren åbent taler om, at flygtningekrisen ikke er uproblematisk. Jeg tror ikke, at organisationen har ændret holdning, men der er en mere direkte kommunikation end tidligere,” siger han.

Biskop over Viborg Stift og tidligere generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær, er enig i, at man står over for verdens største flygtningekatastrofe. Men han mener ikke, at situationen endnu er så alvorlig, at man skal tale om sammenbrud og ragnarok.

”Jeg har måske et lidt mere optimistisk livssyn, men jeg mener ikke, vi er der endnu, hvor vi skal snakke om, at samfundet er ved at tippe. Andreas Kamm har ret i, at vi måske skal til at tænke i nye værktøjer til at håndtere flygtningesituationen, men det kan bekymre mig med de her dommedagsforudsigelser og frygten for at miste overblikket og gå i panik. Vi må ikke se situationen som håbløs.”