Flygtningeproblemer skal og kan løses internationalt

Dansk Flygtningehjælps nye generalsekretær Christian Friis Bach betegner sig selv som ukuelig optimist, selvom det kan se sort ud med krige, klimakatastrofer, økonomisk skævvridning og de største flygtningestrømme i nyere tid. Han tror på, at det nok skal lykkes at få bugt med problemerne. Ellers havde han aldrig søgt jobbet, siger han

Christian Friis Bach er ny generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp og afløser således Andreas Kamm. Han begynder sit arbejde den 1. november 2017.
Christian Friis Bach er ny generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp og afløser således Andreas Kamm. Han begynder sit arbejde den 1. november 2017. Foto: Joachim Adrian/Polfoto.

Det blæser godt, og indimellem kan det være svært at høre, hvad den netop udpegede, kommende generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp, Christian Friis Bach, svarer i sin mobiltelefon.

”Man kan løse alle mulige problemer, men man kan ikke lave en telefon, man kan snakke i,” kommer det tørt fra Christian Friis Bach mellem de skrattende vindstød.

En konstatering og et billede, man - måske uden at det bliver alt for fortænkt - kan overføre til de problemer, han fra 1. november skal forsøge at tage vare på som leder af Danmarks største humanitære organisation.

For ret beset har verden aldrig været rigere og aldrig haft bedre teknologiske betingelser for at afbøde de mange krige og kriser, der får folk til at flygte fra deres hjem for at slå sig end et nyt sted. Alligevel anslås 65 millioner mennesker at være på flugt, og det er det højeste antal siden Anden Verdenskrig.

Spørger man Christian Friis Bach, er det ikke så svært at finde svaret på det paradoks.

”Flygtningestrømmene er en temperaturmåler på verdens grundlæggende tilstand, og det ser ikke godt ud. Først og fremmest er krigene årsagen til det. Vi har en verden og et internationalt samfund, som nærmest er handlingslammet med hensyn til at løse de grundlæggende konflikter, der driver mennesker på flugt. Det er også klimaudfordringerne. Det ser man nu med stærkere tørker og stærkere oversvømmelser på Afrikas horn. Det vil kun blive værre i fremtiden, hvis vi ikke håndterer klimaproblemerne. Desuden er der selvfølgelig nogle af de grundlæggende skævheder i det internationale samarbejde. Jeg har arbejdet meget med handelsaftaler internationalt og med økonomi. Der skal vi finde nogle af de drivkræfter, som kan sikre mennesker et arbejde og en indkomst. Dermed kan man få fremgang og konsolidere en fred, når den er der,” siger Christian Friis Bach.

Han håber at kunne trække på sine mange højtstående kontakter i blandt andet FN og Verdensbanken, i dansk politik og i den danske organisationsverden til at sikre Dansk Flygtningehjælp en stærkere position til at løse flygtningeproblemerne.

For mange mennesker står Dansk Flygtningehjælp vel snarere som en symptombehandler end som en organisation, der kan løse alle de store problemer, du nævner. Er det ikke nogle andre end Dansk Flygtningehjælp, som skal klare problemerne med krige, klima og økonomiske skævheder?

”Nej, for Dansk Flygtningehjælp er derude. Det er så markant den største, danske, humanitære organisation. Den er ekstremt anerkendt internationalt. I Geneve er Dansk Flygtningehjælp virkelig en international aktør. Langt mere end danskerne ved. Og den har en stærk stemme i debatten om de grundlæggende udfordringer, der tvinger mennesker på flugt. Og så arbejder man med at håndtere lokale konflikter. Man har for eksempel Danish Demining Group, som hjælper med at undgå uheldige følger af alle de våben, der er i forbindelse med konflikter. Man arbejder lokalt med statsopbygning og med at hjælpe myndigheder med at udføre deres opgaver. Det er afgørende for, at man på længere sigt kan opbygge en stat, som kan levere arbejdspladser, nogle skoler og nogle sundhedsklinikker. Det er afgørende for, at man kan få skabt den sociale kontrakt, der skal være mellem en stat og et lokalsamfund. Det kan i sidste ende være bolværket mod yderligere konflikter og katastrofer.”

Mange mennesker har et anstrengt forhold til flygtninge, måske især præget af scenerne for halvandet år siden, hvor der kom rigtig mange til Danmark og Europa. To spørgsmål blev især rejst. For det første: Var de alle rigtige flygtninge eller bare immigranter? For det andet: Hvor mange kan vi egentlig håndtere i vores del af verden? Hvad vil du sige til de spørgsmål og den bekymring, der ligger bag dem?

”Først og fremmest vil jeg sige, at det politiske tager Andreas Kamm (Dansk Flygtningehjælps nuværende generalsekretær frem til 1. november, red.) sig af, indtil jeg sidder i stolen. Men jeg tror, meget af det her er noget, vi ser i medierne og på de sociale medier. Jeg er 100 procent sikker på, at der meget dybt i den danske befolkning er et stort ønske om at hjælpe. Det gælder lokalt, når der kommer en flygtningefamilie til den landsby eller det lokalsamfund, man bor i. Og det gælder globalt. Det ser vi igen og igen. Der er et utrolig stærkt fundament at bygge på i Danmark, og det bliver nogle gange overskygget af mediedebatten og den nogle gange meget aggressive debat på de sociale medier. Men jeg er ikke i tvivl om, at viljen til at hjælpe er der. Jeg ser det også hos de mange frivillige i Dansk Flygtningehjælp, hvor jeg har selv været med. For ti år siden var jeg kontaktperson for en iransk flygtning og hans søn. Jeg har over alt i Danmark set, hvad det betyder, at frivillige stiller sig op og siger goddag og velkommen. Det er helt afgørende for, at det møde fungerer, og for at integrationen bliver en succes.”

Det er blevet meget lettere at flytte sig, end det var tidligere. Man kan heller ikke fortænke fattige mennesker i at tænke, at det kunne gå bedre, hvis de kom til Europa, uden at de nødvendigvis er flygtninge i konventionernes forstand. Er det ikke en udfordring for os i dag?

”Det er da en meget stor udfordring, at der er så mange millioner mennesker i verden, der flygter og flytter sig. Det er det da bestemt. Det er en kæmpestor udfordring for Europa, men ikke mindst for lokalsamfund og nabolande i de områder, hvor folk for alvor bliver drevet på flugt. Det skal vi gøre alt for at håndtere. Både ved at hjælpe det enkelte menneske og ved at ændre de strukturer, der gør, at folk bliver drevet på flugt.”

Er der behov for at se på definitionen af, hvad en flygtning er? Nogen har jo talt for, at man er nødt til at se på de internationale konventioner. Ser du et behov for det?

”Igen, den politiske linje tegnes af Andreas Kamm. Jeg kan notere mig, at han har sagt, at vi skal stå fast på og vagt om konventionerne, og at de er ligeså gyldige i dag, som da de blev forhandlet. Det synspunkt er jeg fuldstændig enig i.”

Den kommende generalsekretær er overbevist om, at de store flygtningeproblemer kun kan løses via internationalt samarbejde og ikke af enkeltlande.

FN arbejder konkret på to aftaler. Dels en, som skal give en mere retfærdig fordeling af flygtninge i modtagerlande, dels en aftale, som sikre, at mellemindkomstlande bedre kan håndtere de store flygtningestrømme.

Christian Friis Bach glæder sig over, at FN faktisk har været drivkraften i flere store skridt for en bedre verden de seneste år, for eksempel aftalen om de 17 globale verdensmål fra 2015, og Parisaftalen om klima samme år. Så selv om USA har bebudet, at landet vil trække sig ud af klimaaftalen, selv om det internationale samfund ikke har kunnet stoppe krigen i Syrien, og selv om fordelingen af verdens goder ikke ligefrem er blevet mere lige, erklærer den kommende generalsekretør for Dansk Flygtningehjælp sig dog for optimist.

”Der er lang vej igen, men jeg glæder mig over, at det kan lade sig gøre at samle verdens lande omkring et bord. Da jeg arbejdede tre år i Geneve, sad jeg i den bygning, der hedder Palais des Nations. En kæmpe bygning, som blev lavet til Folkeforbundet (FN’s forgænger, red.) i mellemkrigsårene. Dengang fik man en krise og migrationsstrømme i 30’ernes Europa, og de europæiske lande, ikke mindst Tyskland, begyndte at trække sig ud af Folkebundet, og så fik vi 2. verdenskrig. Så jeg har siddet i et monument over den fiasko, det internationale samarbejde var dengang. I dag ser vi heldigvis det modsatte. Jo, amerikanerne vil trække sig ud af klimaaftalen, men helt generelt møder stats- og regeringscheferne op i hidtil uset tal for eksempel til FN’s generalforsamlinger. Det er for mig et tegn på, at landene søger de globale løsninger, selv om det er svært.”

Så du ser et håb?

”Ja, ellers havde jeg ikke søgt dette job. Jeg er ukuelig optimist, når det gælder om at løse verdens problemer, hvis vi bare gør det sammen.”