Prøv avisen

Flygtninges job og penge skal hænge sammen

Regeringens integrationsplan skal skaffe 30.000 flere flygtninge i arbejde eller uddannelse

Det forpligter at være udlænding i Danmark. Derfor skal flygtninge og indvandrere væk fra passiv forsørgelse og i stedet mødes med krav om enten at arbejde eller være i uddannelse.

”Alle skal yde, hvad de kan. Det at være i beskæftigelse eller i uddannelse er en stor del af det at være i Danmark,” siger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).

Med et nyt integrations-udspil, ”Alle skal bidrage”, vil regeringen sende flere udlændinge ud på arbejdsmarkedet i stedet for at parkere dem på kontanthjælp eller andre offentlige ydelser.

”De skal tage det arbejde, der er. Hvis der ikke er job, skal de yde noget for den ydelse, de får,” siger Thorning og peger på, at det kan være et nyttejob med for eksempel at rydde op på strandene.

”Det er pointen, at ingen skal gå passiv mere end fire uger. Hvis man gør det, bliver man trukket i sin ydelse.”

Målet er at skabe op mod 30.000 tilskudsjob eller praktikforløb, som regeringen håber vil bane vejen for ordinære job. Det skal nås med ekstra 44 millioner kroner fra staten til kommunernes jobcentre.

Hos Dansk Flygtningehjælp roser generalsekretær Andreas Kamm planen for at stille krav. Han siger, at den vil sikre, at flygtningenes kompetencer bliver afklaret tidligt, og at de dermed hurtigere kan få kontakt til arbejdsmarkedet.

”Flygtningene kommer fra lande, hvor de har været vant til at skulle arbejde. De har ingen forestilling om, at der findes lande i verden, hvor man kan få penge, selv om man ingenting laver,” siger Andreas Kamm.

”Derimod har de en vished om, at hvis de skal kunne klare sig, så skal de have et job. Den er den forventning, vi skal bygge på,” siger han.

Mere skeptiske er kommunerne. I Langeland Kommune, som har forholdsvis mange flygtninge, siger borgmester Bjarne Nielsen (V), at planen lægger et hårdt økonomisk pres på kommunen.

”Hvis vi ikke lykkes med at få flere flygtninge i arbejde, så bliver vi straffet økonomisk. Dermed risikerer Danmark at blive endnu mere skævvredet,” siger han.

I Helsingør siger borgmester Benedikte Kiær (K) samstemmende, at virksomheder og kommune selvfølgelig gør et forsøg, men at de lokale virksomheder ikke for alvor er store nok til at byde på opgaven.

”Man er ved at have nået maksgrænsen for, hvor mange nyttejobs der kan oprettes,” siger hun.