Når flygtninge behandles for krigstraumer, fokuseres der ofte på skadevirkningerne af krig og tortur. Men for de krigsflygtninge, der kommer til Danmark, er krigen kun en del af forklaringen på deres problemer. En barndom med følelseskolde voksne, bank, frygt og voldsom skæld ud er en anden del af historien.
Det konkluderer en ny ph.d-afhandling fra Københavns Universitet. Psykolog og ph.d. Karin Riber har testet og gennemført timelange interviews med 43 arabisk-talende flygtninge - først og fremmest irakere og palæstinensere, der er i behandling for traumerelaterede lidelser.
Undersøgelsen viser, at 63 procent af flygtningene i undersøgelsen udover deres krigstraumer kan fortælle om en barndom præget af vold, omsorgssvigt og problematiske relationer til forældrene.
Det skønnes, at en tredjedel af de godt 100.000 flygtninge i Danmark lider af posttraumatisk stressreaktion, der gør det svært at finde arbejde, lære sproget og i det hele taget klare sig i det danske samfund. Ofte kommer sundhedsvæsnet til kort, fordi det er vanskeligt at hjælpe de traumatiserede flygtninge.
”Det er ikke kun symptomer på posttraumatisk stress, vi ser hos flygtninge. En stor del lider også af depression, angst, fysiske smerter, dårlig livskvalitet og lavt selvværd. Deres traumer starter ofte i den tidlige barndom, fordi de har oplevet vold og omsorgssvigt som børn. Parallelt med de ugunstige barndomserfaringer løber et spor af vedvarende krigsrelaterede traumer, som hober sig op gennem ungdommen og voksenlivet. Det betyder, at de i voksenlivet kan have svært ved at indgå i nære relationer,” fortæller Karin Riber.
Hun mener, at flygtningenes komplekse psykologiske problemer kan være en af forklaringerne på, at systemet ofte har svært ved at hjælpe dem.
”Når man behandler traumatiserede eller kriseramte mennesker, forsøger man typisk at vurdere deres udgangspunkt, og hvordan de havde det, før deres traumer begyndte. Men for de her mennesker er der ikke noget før. Der har været traumatiske begivenheder og traumatiserede familiemedlemmer omkring dem fra begyndelsen. Derfor er det vigtigt, at vi i behandlingen ikke kun fokusere rpå krigstraumer, men også på de øvrige psykiske problemer,” siger Karin Riber.
Undersøgelsens resultat kommer ikke bag på overlæge Morten Sodemann, der er professor i global sundhed og indvandrermedicin ved Syddansk Universitet og forskningsleder ved Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital.
Klinikken har siden 2008 behandlet 1300 patienter, der i mange tilfælde lider af diffuse fysiske smerter og psykiske problemer.
”Det ligger helt i tråd med, hvad vi ser som den daglige udfordring i arbejdet med patienter. Det bliver tydeligere og tydeligere for os, at hvis vi skal forstå patienternes sygdomme, er vi nødt til at se på deres livshistorie. Det gælder både i forhold til psykiske sygdomme og fysiske lidelser som sukkersyge. Der er efterhånden kommet flere store internationale undersøgelser, som viser, at oplevelser i barndommen har stor indflydelse på de fysiske og psykiske lidelser, mennesker udvikler som voksne,” siger Morten Sodemann.
David Oehlenschläger, der er afdelingsleder i Dignity Dansk Institut mod Tortur, som behandler nogle af de hårdest ramte torturofre, genkender også, at traumatiserede flygtninge udover krigs- og torturtraumer ofte har oplevet omsorgsvigt.
”Det er en krævende behandlingsopgave, og for mange er traumerne en form for kronisk tilstand, der kan svinge. Vi kan udvikle værktøjer, så flygtninge kan lære at håndtere symptomerne, men det er sjældent, at vi kan få traumerne til at forsvinde,” siger han.