Den aktuelle flygtningestrøm bliver en bekostelig affære. Særligt på længere sigt. Karakteren af flygtningestrømmen kan nemlig true velfærden, som vi kender den i dag.
Det siger blandt andre økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet. Det er særligt udgifter til syrere, der flygter til Danmark, som kan presse statskassen fremover.
”Man kan bestemt være bekymret for den gruppe af flygtninge, der kommer i denne omgang. Der er forskel på såkaldt almindelige indvandrere og de flygtninge, der kommer med krigstraumer. På grund af de problemer, de tager med sig, kan det blive en relativt dyrere gruppe, end dem man gennemsnitligt har taget imod,” siger Bo Sandemann Rasmussen og frygter, at velfærdssamfundet kan tage skade.
”Nu har man senest taget midler fra u-landsbistanden, men det er ikke en vej, man kan betræde for evigt. Hvis flygtningestrømmen fortsætter, må man skære i alt fra undervisnings- til ældreområdet,” siger han.
Økonomiprofessorens analyse støttes af blandt andet en analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed i år. Den viser, at gruppen af ikke-vestlige indvandrere ikke kan forventes at bidrage positivt til velfærdsstaten i de næste 35 år.
Der findes ikke præcise tal for de økonomiske konsekvenser af de flygtninge, der netop nu kommer til Danmark.
Men rapporten fra Rockwool Fonden understøttes af en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening fra 2014, som viste, at ikke-vestlige indvandrere stod for den markant største udgift af alle undersøgte befolkningsgrupper.
Hver ikke-vestlig indvandrer vil koste de offentlige kasser i gennemsnit 17.000 kroner hvert år i løbet af et helt liv, og dermed er gruppen næsten tre gange så dyr at forsørge som danske statsborgere.
Når ikke-vestlige indvandrere er dyrere at forsørge, skyldes det blandt, at en mindre andel er i arbejde, påpeger analysechef i Dansk Arbejdsgiverforening Karina Ransby. Det øger presset på de offentlige udgifter og på velfærdssamfundet.
”Problemet er, at gruppen af ikke-vestlige indvandrere ikke giver et positivt bidrag i de erhvervsaktive år som andre befolkningsgrupper. Det danske velfærdssamfund bygger på, at der i de unge og ældre år er store offentlige udgifter til eksempelvis gratis skolegang, SU, ældrepleje og hospitaler. Det betyder så til gengæld, at man skal arbejde og dermed yde i de erhvervsaktive aldre,” siger Karina Ransby.
SF's integrationsordfører, Jacob Mark, er opmærksom på de problemer, som flygtningestrømmen kan skabe.
”De mennesker, der kommer herop og skal hjælpes, koster noget, og de vil presse økonomien. De koster noget i ekstra modtagepladser og for dem, der ikke kan arbejde, men vi skal blive bedre til at få dem i arbejde, men det bliver ikke let,” siger Jakob Mark.
Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen, mener, at velfærdssamfundet allerede er forringet på grund af ikke-vestlig indvandring.
”Og på sigt vil det kun betyde yderligere forringelser i velfærden. Derfor bør vi allerede nu spørge os selv, hvad vi ønsker at prioritere. Er det hensyn til egne udsatte borgere eller vores ambitioner om at tage imod flygtninge.”