Den 66-årige tidligere brugsuddeler og konsulent Poul Nielsen var efterlønner og havde aldrig før været aktiv i flygtningearbejde, da han i 2015 var med til at grundlægge Venligboerne i Frederikshavn.
”I forbindelse med et af møderne mødte jeg en ung syrer, der grædende fortalte, hvordan præsident Assads tropper havde dræbt hans far. Det møde blev skelsættende for min beslutning om at hjælpe flygtninge,” fortæller Poul Nielsen.
I dag er han formand for foreningen Venligboerne Genbrug Frederikshavn, der driver en genbrugsbutik, hvor 30 frivillige danskere og flygtninge samler godt 100.000 kroner om året ind til humanitært arbejde for flygtninge i lokalområdet.
Poul Nielsen er dermed en af de tusindvis af danskere, der meldte sig til det humanitære hjælpearbejde, da Danmark modtog godt 20.000 flygtninge i 2015.
Postdoc Jonas Toubøl fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet har skrevet ph.d. om Venligboerne, og han vurderer ud fra optællinger fra Facebook, at Venligboerne og andre flygtningeinitiativer mobiliserede mindst 100.000 danskere i året 2015.
”På den ene side fyldte billeder af manden, der spyttede mod flygtninge i Rødby, meget i debatten. På den anden side var noget af det mest markante i 2015 en folkelig mobilisering i forhold til at hjælpe flygtninge, som ikke er set siden atommarcherne i begyndelsen af 1960’erne. Der har tidligere været initiativer for at hjælpe palæstinensiske og irakiske asylsøgere i kirker, men det er små aktioner i forhold til den folkelige mobilisering, der skete for fem år siden,” siger Jonas Toubøl.
Han understreger, at de mange initiativer byggede på praktisk hjælp, ikke på demonstrationer.
”Det var en fortsættelse af en mere end 100 år gammel humanitær tradition. Man kan også tolke det, der skete, som en stille protest mod den afvisning af flygtninge, som flere af de etablerede partier repræsenterede,” siger Jonas Toubøl.
Det var ikke blot Venligboerne, der mærkede ønsket om at hjælpe. Kommunikationschef Klaus Nørskov fra Røde Kors fortæller, at organisationen på ganske kort tid fik 3000 nye frivillige, mens Dansk Flygtningehjælp fik 2000 nye frivillige.
”Mange blev venskabsfamilier med flygtninge, og indsatsen fra dengang har i mange tilfælde haft en blivende effekt. Vi har set samme tendens under corona, hvor 16.000-17.000 har meldt sig som frivillige,” siger Klaus Nørskov og henviser til, at 7000 flygtninge og familiesammenførte i dag har en ven eller venskabsfamilie via Røde Kors’ og Dansk Flygtningehjælps fælles initiativ Venner Viser Vej.
Professor Christian Albrekt Larsen fra institut for politik og samfund ved Aalborg Universitet har bidraget til fælleseuropæiske undersøgelser af danskernes holdning til flygtninge. Han er enig i, at den humanitære mobilisering var et af de markante resultater af flygtningekrisen.
”Hvis man kigger på resten af Europa og specielt på Østeuropa, hvor flygtningeproblematikken var ny, så var der en tendens til, at krisen polariserede samfundet i holdninger for og imod flygtninge. I Danmark var der i forvejen en polarisering i forhold til indvandring, og den blev ikke væsentligt påvirket af flygtningekrisen. Herhjemme har indvandringen varet i 30 år, og befolkningen var i forvejen opdelt efter positioner,” siger Christian Albrekt Larsen.
Han understreger samtidig, at holdningen til flygtninge og indvandrere i den grad er et spørgsmål, der deler befolkningen. For eksempel viste en undersøgelse fra ugebrevet Mandag Morgen i 2019, at et stort mindretal på 40 procent ønsker fuldt asylstop.
Seniorforsker Marianne Holm Pedersen fra Det Kgl. Bibliotek har fulgt flere Venligbo-grupper uden for København mellem 2017 og 2019. Mange af grupperne er i dag ikke længere aktive, fordi der kun kommer få nye flygtninge.
”Noget af det blivende er, at der er skabt mange personlige kontakter mellem flygtninge og danskere, og i flere byer er der fortsat genbrugsbutikker og caféer,” siger Marianne Holm Pedersen.
I Frederikshavn er Poul Nielsen ikke i tvivl om, at der stadig er brug for at hjælpe flygtninge.
”Vi har for nylig arrangeret udflugt for 125 børn og voksne. Vi satser meget på den unge generation og laver lektiecafeer. Vi kan også støtte flygtninge, der har brug for et tilskud til flybilletten i forbindelse med familiesammenføring og rådgive, når der for eksempel er problemer på skolen.”