Prøv avisen

FN fastslår, at Danmark bryder asylregler

FN's højeste asylmyndighed bekræfter, at det er konventionsstridigt at opfordre asylsøgere til at skjule deres tro ved hjemsendelse. Men justitsminister Morten Bødskov (S) ønsker ikke at udtale sig om Flygtningenævnets praksis. Foto: Keld Navntoft

FNs højeste asylmyndighed bekræfter, at det er konventionsstridigt at opfordre asylsøgere til at skjule deres tro ved hjemsendelse. Det er netop, hvad Flygtningenævnet i Danmark gør. Politikere forholder sig passive

FN bærer nu mere brænde til det bål, der ulmer under det danske asylvæsens praksis.

FNs højeste asylmyndighed, UNHCR, fastslår over for Kristeligt Dagblad, at Flygtningenævnet direkte overtræder internationale flygtningekonventioner, når nævnet konkluderer, at en afvist asylsøger kan skjule sin kristne tro ved hjemsendelse til Afghanistan.

LÆS OGSÅ: Dansk asylpraksis bryder konventioner

Ingen skal skjule sin religion for at undgå forfølgelse. Troen kan være så grundlæggende for en persons identitet, at man ikke kan kræve, at personen skjuler eller ændrer sin tro for at undgå forfølgelse. Det ligger i selve kernen af flygtningeretten. At nægte nogen flygtningestatus ved at kræve, at personen skjuler sin religiøse tilknytning, er ikke i overensstemmelse med beskyttelsesprincipperne i 1951-konventionen, siger Hanne Mathisen, talsperson for UNHCR i Norden og de baltiske lande.

Hun pointerer, at UNHCR ikke kommenterer konkrete sager.

1951-konventionen dækker over FNs Flygtningekonvention af 1951. Den skal sikre de universelle menneskerettigheder omtalt i FNs Menneskerettighedserklæring. Blandt andet retten til at skifte religion eller tro og frihed til enten alene eller i fællesskab med andre, offentligt eller privat, at give udtryk for sin religion eller tro, som det formuleres i erklæringens artikel 18.

Flygtningenævnet bryder altså direkte en menneskeret i det afslag på asyl, som nævnet i sidste uge gav den 24-årige afghaner Mohammad Ayoubi, der er konverteret til kristendommen.

Kristeligt Dagblad har i flere artikler beskrevet, at Mohammad Ayoubi fik afslag med besked fra nævnet om, at han ved hjemsendelse bør kunne undgå at udstille sig selv som kristen, og at det ikke behøver at være en del af hans fremtidige liv som kristen offentligt at demonstrere sit religiøse tilhørsforhold.

Reaktionen fra UNHCR følger en omfattende kritik af Flygtningenævnets praksis fra en stribe danske eksperter i asylret. Fra Amnesty International til advokater med speciale i menneskerettigheder har det lydt, at Flygtningenævnet bryder de internationale flygtningekonventioner.

Indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen glæder sig over eksperternes dom over Flygtningenævnet. Niels Nymann Eriksen er præst i Apostelkirken i København, hvor Mohammad Ayoubi er døbt.

Vi arbejder på at få genoptaget både Mohammads sag og sagerne for fem andre konvertitter i samme situation. Hvis Flygtningenævnet ikke er villig til at genoptage dem, må vi gå videre til de internationale menneskerettighedsdomstole. Som kirke har vi et ansvar, som vi ikke har tænkt os at løbe fra, siger han.

Justitsminister Morten Bødskov (S) ønsker ikke at udtale sig om Flygtningenævnets praksis, og over en bred kam holder partiernes relevante ordførere sig tilbage fra at udtale sig, fordi de ser nævnet som et uafhængigt domstolslignende organ. Dog siger Dansk Folkepartis Martin Henriksen:

Hver sag er en fortolkningssag, og hvis ikke Flygtningenævnet skal vurdere sagen, bliver det bare en anden instans. Bare fordi man er kristen, og der kan være problemer med at praktisere kristendommen i ens hjemland, skal det ikke give ret til ophold i Danmark.

Radiotavsheden fra politikerne undrer Pernille Boye Koch, lektor i forfatningsret ved Syddansk Universitet.

Formålet med Flygtningenævnets uafhængighed er, at regeringen ikke skal kunne påvirke konkrete sager. Derfor står nævnet uden for det administrative system. Men her er der ikke tale om påvirkningsfare, for den aktuelle sag er afsluttet. Det er altid politikernes opgave at forholde sig til, hvordan de systemer, de har sat i verden, virker, og en generel diskussion af nævnets praksis er helt relevant og legitim, siger hun.