Det føles måske ikke altid sådan, når man sidder og bakser med MitId, e-boks eller skat.dk.
Men faktisk er Danmark verdens bedste til offentlig digitalisering. I hvert fald ifølge FN, som onsdag har kåret Danmark til at have klodens bedste offentlige digitale infrastruktur. Det samme var tilfældet i både 2018 og 2020, og det er derfor tredje gang i træk.
I rapporten, som er udarbejdet af FN’s afdeling for offentlige institutioner og digital regering, DPIDG, ser man på, hvilke digitale ydelser lande tilbyder deres borgere. Det kan eksempelvis være muligheden for at ordne sin skat online, søge om offentlig understøttelse eller modtage undervisning via nettet.
Ifølge Brit Ross Winthereik, som er professor på DTU og tidligere leder af center for digital velfærd på IT-Universitetet i København, er det korrekt, at man i Danmark er dygtige til netop de ting, som FN måler på.
”På parametrene udbredelse af digitale løsninger, adgangen til dem og integrationen af servicerne – det der normalt kaldes e-governance (brug af digitale teknologier til offentlig styring, red.) – ja, så er vi rigtig gode. Og det er det, FN måler på,” siger hun.
Men. Hun kan godt forstå, hvis man som borger sidder og er lidt overrasket over titlen.
”Det er et sammenstød mellem to verdener: en effektiviseringsdagsorden fra myndighedernes side og en virkelighed, hvor borgere altså er ufatteligt forskellige. Det verdensmesterskab burde smage bittersødt og give anledning til at brede målekriterierne ud til også at omfatte inklusion og diversitet. For det er lidt svært at bryste sig af noget, som set fra mange borgeres synspunkt fungerer virkelig dårligt,” siger Brit Ross Winthereik.
At Danmark igen har vundet titlen som verdens bedste til offentlig digitalisering, imponerer heller ikke umiddelbart Anders Kjærulff, der er medstifter af den digitaliseringskritiske tænketank Analogiseringsstyrelsen. I hans optik måler FN på nogle ”ret bizarre kriterier”.
”De måler blandt andet på tilgængeligheden af ydelser og opnåelse af deres 17 verdensmål. Der bliver ikke målt på, hvordan borgerne opfatter digitaliseringen. Dygtigt underlader man hver gang at spørge borgerne, om de føler sig hjulpet af den, hvilket er det egentligt interessante, hvis man vil kalde sig verdens bedste til offentlig digitalisering,” siger han.
Hos Ældre Sagen mener jurist og seniorkonsulent Louise Kambjerre Scheel også, at man i langt højere grad skal inddrage borgernes perspektiv, når man taler offentlig digitalisering. Hun påpeger, at de hos Ældre Sagen er fuldt ud klar over, at digitaliseringen også bringer en masse positivt med sig. Eksempelvis er det smart, at man kan melde sin flytning på nettet.
”Men der er bestemt også en bagside af medaljen. Adgangen til det offentlige opleves for både nogle af vores medlemmer og ligeledes en del andre i samfundet som direkte ekskluderende. Andre oplever, hvad man kan kalde digital træthed: borgere, som egentlig har digitale kompetencer til at klare sig, men som bliver trætte af at skulle igennem en masse selvbetjeningsløsninger og hjemmesider, og som måske har svært ved at bevare overblikket eller få den rette hjælp til at komme videre. Det er altså heller ikke alt, der kan løses ved blot at henvise til, at man kan læse mere på en hjemmeside et sted,” siger Louise Kambjerre Scheel.
Kristeligt Dagblad har forsøgt at få en kommentar fra Digitaliseringsstyrelsen, men det har ikke være muligt inden avisens deadline. I en pressemeddelelse på styrelsens hjemmeside udtaler direktør Tanja Franck:
”Det er glædeligt, at FN igen peger på Danmark som nummer et, når det gælder offentlig digitalisering. Mange års målrettet fokus på en stærk og veludviklet infrastruktur betyder, at nøgleforudsætningerne er på plads for den offentlige digitalisering i Danmark.”
Hun tilføjer:
”Men selvom offentlige digitale selvbetjeningsløsninger gør hverdagen nemmere for mange, skal vi samtidig huske, at den offentlige sektor er til for alle borgere, og at det ikke er alle, der har det lige nemt ved at færdes i vores digitale samfund.”