Prøv avisen

FN tøver med at anerkende transkønnede

Fra den 1. september sidste år kunne man i Danmark få tildelt et nyt personnummer, som matchede det køn, man følte sig som, uden at det krævede en kønsskifteoperation, og siden har 386 søgt om juridisk kønsskifte. Her er det den transkønnede model May Simón Lifschitz i det danske modemagasin Cover. Foto: Rasmus Skousen/Cover

386 danskere har søgt om juridisk kønsskifte, siden det blev muligt for snart et år siden. Men internationalt tøver FN's verdenssundhedsorganisation med at fjerne transseksualitet fra listen over psykiatriske lidelser

Inden for det seneste år er der i gennemsnit mere end én dansker, der dagligt har søgt om at skifte køn juridisk. Det viser tal fra cpr-kontoret.

Fra den 1. september sidste år kunne man i Danmark få tildelt et nyt personnummer, som matchede det køn, man følte sig som, uden at det krævede en kønsskifteoperation, og siden har 386 søgt om juridisk kønsskifte.

Antallet glæder transpolitisk talsperson hos Landsforeningen for Lesbiske, Bøsser, Biseksuelle og Transpersoner, LGBT Danmark, Linda Thor Pedersen, som selv fik godkendt sin ansøgning om juridisk kønsskifte den 7. november sidste år.

”Jeg synes, det bekræfter behovet for og betydningen af det juridisk kønsskifte. Man bruger sit cpr-nummer i utrolig mange sammenhænge, og det er rart at føle, at nummeret stemmer overens med den kønsidentitet, man har.”

Generelt er der de seneste år kommet en større opmærksomhed og accept af trans-kønnede, som lige nu bruges i modekampagner og pryder forsider på både danske og udenlandske magasiner.

Udviklingen betyder ifølge Linda Thor Pedersen, at flere tør leve i overensstemmelse med deres kønsidentitet.

Men hvor udviklingen i accepten af transkønnede sker hurtigt, har FN's verdenssundhedsorganisation WHO stadig transseksualitet registreret på listen over psykiatriske lidelser. Denne liste følger de danske myndigheder også, hvilket har været til politisk debat flere gange, men den overordnede holdning er at vente på WHO.

WHO's plan var ellers at flytte transkønnede over i et selvstændigt afsnit i 2014, hvilket blev rykket til 2015 og nu er udskudt til 2017. Linda Thor Pedersen tror, det kan blive rykket igen.

”Der er mange lande, der skal blive enige, før WHO gør noget, og jeg synes ikke, vi skal vente, men i stedet være foregangsland, ligesom da vi fjernede homoseksuelle fra listen over psykiske diagnoser, før WHO gjorde. Det handler om en lille ændring i sundhedsvæsenets kodning, som vil have stor betydning for os. Så snart det fjernes, er der større chance for at overbevise sundhedsvæsenet om, at vi ikke er syge i hovedet og undgå at blive behandlet sådan.”

Ulrik Frost, som står i spidsen for Selskab for Ligestilling, ser heller ingen grund til at vente på WHO.

”Det er ironisk, at man på papiret anerkender transkønnedes ret til at være, som de er, men ikke kan følge med i sundhedsvæsenet. Det er beklageligt og en kæmpe udfordring, for det sender et signal om, at transkønnethed er noget, man kan kurere,” siger han og tilføjer, at han glæder sig over antallet af juridiske kønsskifter.

Medlem af Det Etiske Råd og politisk konsulent hos Kristelig Fagbevægelse Christian Borrisholt Steen ser ikke transkønnethed som en psykiatrisk lidelse, men finder det fornuftigt at vente på WHO, før man ændrer diagnosefortegnelsen herhjemme.

Han har hele tiden været imod lovændringen om juridisk kønsskifte, som ifølge ham har en række uheldige konsekvenser i forhold til opfattelsen af køn, identitet og relationer.

”Med de 386 ansøgninger synes jeg ikke, behovet har vist sig særlig stort i forhold til de mange følgevirkninger, lovændringen har. Jeg håber naturligvis for den enkelte af de 386, at det har givet ham eller hende et bedre liv, men for mig er og bliver kønnet i højere grad et spørgsmål om biologi end et spørgsmål om, hvad man fra tid til anden måtte føle sig som.”