Det har skabt stor politisk opmærksomhed, at FN’s medlemslande om en uge ventes at tilslutte sig en erklæring om emigration, den meget omtalte Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration, (GCM).
Formålet med erklæringen, der har været undervejs i to år, er angiveligt at gøre det lettere at returnere migranter uden lovligt ophold til de lande, de kommer fra, mens forholdene for migranter med lovligt ophold til gengæld skal forbedres i modtagerlandene.
Herhjemme kom regeringen i knibe, da erklæringen blev skarpt kritiseret af den konservative udlændingeordfører Naser Khader, og Dansk Folkeparti gjorde det til et finanslovskrav, at regeringen skulle afvise den.
Det sidste lykkedes ikke, men i morgen skal Folketinget igen diskutere sagen ved en hasteforespørgsel, som Dansk Folkeparti har rejst.
Forud har Udlændinge- og Integrationsministeriet i samarbejde med Justitsministeriet og Udenrigsministeriet nu skrevet et juridisk notat om erklæringens betydning for den danske udlændingepolitik.
Konklusionen på det fem sider lange notat er, at der ingen juridiske konsekvenser er.
Erklæringen er efter sit eget indhold ”ikke juridisk bindende”, skriver juristerne. Den pålægger ikke landene ”nye, retlige forpligtelser”, etablerer ikke ”folkeretlig sædvaneret”, landene fastsætter fortsat selv deres nationale udlændingepolitik suverænt, og endelig vil erklæringens mulige betydning som fortolkningsbidrag for internationale domstole være ”yderst begrænset”. Det sidste skyldes til dels, at Danmark i forvejen en meget detaljeret og præcis udlændingelovgivning, så der er ikke meget at fortolke på.
At der overhovedet skrives et juridisk notat er usædvanligt. Der udstedes et hav af resolutioner, erklæringer, vedtagelser og udtalelser fra internationale organisationer som FN og Europarådet, og normalt er det kun traktater og konventioner med retlige konsekvenser, der underkastes juridisk nærlæsning, men debatten har gjort det nødvendigt også i denne sag, fremgår det.
Selv om der ingen konsekvenser er, har regeringen bebudet, at der kommer en stemmeforklaring fra Danmark på den mellemstatslige konference i Marrakesh i Marokko om en uge, hvor erklæringen skal godkendes, omend der ikke skal stemmes om den ved lejlighed. Det ventes først at ske på FN’s generalforsamling den 18. eller den 19. november.
Stemmeforklaringen fra Danmark skal ifølge kilder tæt på regeringen sikre, at Danmarks fortolkning er erklæringen står krystalklar. På nogle punkter er teksten nemlig præget af et ”FN-sprog”, som ikke er helt entydigt. Eksempelvis fremgår det af et punkt i erklæringen, at staterne i skal arbejde for at finde alternativer til fængsling af migranter og kun bruge fængsling som en ”sidste udvej”. I Danmark tilbageholder man i dag migranter i op til nogle uger, hvis der er tvivl om deres status, og det vil man blive ved med.
Naser Khader er fortsat kritisk over for erklæringen. Til udlægningen af, at den ikke har nogen juridisk betydning, siger han:
”Det er egentlig mærkeligt, at vi skal med til noget, der ikke betyder noget. Det er forvirrende på et højere plan, og det lyder jo for godt til at være sandt.”
”Det afgørende er, om de andre lande forstår det på samme måde som Danmark, det vil sige, at erklæringen ikke har nogen juridisk betydning. Det skal vi være sikre på, og jeg ser frem til at se regeringens stemmeforklaring,” siger han.