Efter ugers ophedet debat tilsluttede Danmark sig i går FN’s omstridte migrationspagt med klapsalver.
Men selvom den meget omtalte migrationspagt fik tilslutning fra flere end 170 af de 193 medlemsstater ved et FN-møde i Marrakesh, Marokko, har diskussionen blotlagt en stærk skepsis over for det internationale samarbejde om udlændinge, siger iagttagere.
Selv den varslede stemmeforklaring, som ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skulle præcisere, hvordan man fra dansk side fortolker FN-erklæringen, har ikke til fulde beroliget De Konservatives udlændingeordfører Naser Khader, der har været kritisk over for den erklæring, som USA og Australien samt Østrig og en række andre europæiske lande har afvist.
”Jeg er stadig skeptisk over for pagten. Men det, der står i stemmeforklaringen, imødekommer en del af de bekymringer, vi har haft hos De Konservative. Men spørgsmålet er stadig, hvor stor effekt stemmeforklaringen får, og hvordan de andre lande vil reagere på vores forbehold,” siger Naser Khader, som forklarer, at De Konservative som regeringsparti støtter erklæringen.
En, der til gengæld har fået mere ro i sindet ved at læse stemmeforklaringen, er Anna Libak, folketingskandidat for Venstre og tidligere udlandsredaktør på Berlingske.
”Jeg var bange for, at stemmeforklaringen ville være utilstrækkelig, men den er tværtimod overordentlig grundig. Nu er der slet ingen tvivl om, at vi i Europa har en opfattelse af, at pagten skal respektere staternes ret til selv at fastlægge deres udlændingepolitik,” siger Anna Libak med henvisning til, at Holland, Litauen og Norge har tilkendegivet, at de vil støtte den danske stemmeforklaring.
I Belgien førte migrantpagten i lørdags til, at regeringskoalitionens største parti, det højreorienterede flamske parti N-VA, forlod regeringen i protest mod landets tilslutning til FN-erklæringen. Den danske skepsis over for det oprindelige FN-papir og lignende røster i Europa viser ifølge Anna Libak, at de europæiske lande er på vej væk fra de sidste 25 års herskende ideologi om, at mangfoldighed skal fremmes.
”Vesten har været overbevist om, at jo mere folk blev flyttet sammen, desto mere spændende, rigt og dynamisk blev resultatet. Men det har vist sig svært at finde samfund, hvor der bor mennesker med meget forskellige religioner og kulturer, som ikke er splittede. Alle samfund har gavn af en vis grad af migration, men kun til en vis grænse. Ellers risikerer vi, at samfundene bryder sammen. Det er det, som striden om migrationserklæringen handler om,” siger Anna Libak.
Et centralt spørgsmål om migrationspagten har været dens retlige betydning. Her hæfter Jonas Christoffersen, direktør i Institut for Menneskerettigheder, sig ved, at stemmeforklaringen udtrykkeligt pointerer, at erklæringen ikke er juridisk bindende. Det gælder eksempelvis i forhold til et meget omtalt afsnit om mediers rapportering om migranter, hvor det i erklæringen lyder, at FN-medlemsstaterne bør afskære offentlige medier fra støtte, hvis de udbreder intolerance.
”Men det har for mig at se haft karakter af fake news, at erklæringen i sig selv skulle være en begrænsning af ytringsfriheden, da det fremgår af erklæringen, at landene skal agere i overensstemmelse med menneskerettighederne, ytringsfriheden og mediernes frihed,” siger Jonas Christoffersen.
Når også Holland, Litauen og Norge har bakket stemmeforklaringen op, viser det ifølge Jonas Christoffersen, hvordan der i en række europæiske lande er manglende tillid til politikerne.
”Debatten handler for mig at se om en mistillid til det politisk samarbejde internationalt – og i dette tilfælde migrationsspørgsmålet. Der lader til at være en omfattende mistillid til, at politikerne og embedsværket kan forhandle en erklæring på plads uden at give afkald på national udlændingepolitik. Det gør, at ting, der burde være helt ukontroversielle, kan give anledning til en helt forfejlet debat,” siger Jonas Christoffersen.
Dansk Folkeparti har som det eneste parti i Folketinget været imod, at den danske regering tilsluttede sig erklæringen. Det er partiet stadig efter at have læst stemmeforklaringen, siger udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen.
”Vi synes stadigvæk, at vi skal holde os langt væk fra erklæringen, men når det er sagt, så er der blevet taget forbehold for nogle af de ting i erklæringen, som vi synes er virkelig slemme,” siger Martin Henriksen, der særligt henviser til, at regeringen i stemmeforklaringen har noteret, at opbakning til erklæringen ikke indebærer ”tilsagn om at tage nationale skridt til at øge antallet af lovlige immigrationsmuligheder”.
”Det er det, vi har været allermest bekymrede for. Derfor er det godt, at den danske regering har taget forbehold for det. Men når der er behov for at tage i alt otte forbehold, kan man jo tydeligt se, at det er en problematisk erklæring,” siger Martin Henriksen.
Erklæringen skal endeligt vedtages på FN’s Generalforsamling den 18. december i New York, og her vil Danmark medbringe sin stemmeforklaring.