Fodbolden dribler ind i sproget i disse uger, hvor et EM, et europamesterskab, udspiller sig og endda med det danske landshold som rød-hvide repræsentanter. Nye ord og vendinger dukker op, nogle forsvinder hurtigt igen, andre bliver hængende på kanten af offside. Kommentatoren Andreas Kraul har således introduceret en sukkerbold : ”Det var en rigtig sukkerbold, Højbjerg der serverede”.
Det betyder en aflevering, der præcist placerer sig i det smørhul, hvor den giver medspilleren muligheder. Det er en betegnelse, der knaser og smelter fint på tungen. En sukkerbold må være delikat og have en krystallinsk sværhedsgrad. Sukker er sødt, som bekendt, tiltrækker både slikmunde og fluer, og heste kan vrinske af fryd, når de får en sukkerknald. Nu er det altså angriberne på fodboldbanen, der skal omsætte sukkerbolde i vrinsk.
Stå på mål
I 1980’erne kom udtrykket ”at stå på mål for noget” ind i sproget som et fast udtryk. Det betyder jo egentlig det håndværk, en målmand i for eksempel fodbold udfører, men det fik en overført betydning som at stå fast på noget. Så nu kan man stå på mål for et synspunkt, en holdning eller en beslutning. Det betyder altså at tage ansvar, og det er vel, hvad en målmand på banen i den grad skal gøre.
Der er mange andre begreber af den slags, som er omplantet fra nationalsporten til sprogets vendinger. Politikere vil gerne tackle problemer, men det ender nogle gange med, at klatten ryger til hjørne.
Scoretricks
Mange af fodboldens udtryk er engelske i udgangspunktet. TV internationaliserer sproget. Så når det er lige før kick off for den kommunale valgkamp, som der stod i et blad forleden, så er det et engelsk fodboldudtryk, der kommer af kick-off og er dannet af kick for sparke og off for væk eller afsted. Når der laves mål, bliver der scoret. Det udtryk er populært langt uden for banerne. Når unge mennesker går i byen, så er det ofte for at score. Her betyder det altså noget andet end netmasker, selv om net og snører kastes ud. Her bruges særlige scoretricks, mens det oftere er i det politiske system, der kan falde anklager om at score billige points.
Score er fra engelsk, men ordet er oprindeligt nordisk, hvor det kommer af skår om et mærke, der bliver sat i en stok ved et regnskab eller andet. Så når spilleren scorer, så sætter vedkommende et mærke. Gerne mange, hvis det er de danske spillere, der er ude for at score.
Hjemmebanefordele
Der er en sand stribe af ord og vendinger, der vandrer fra græsbanerne – hvor de har en hjemmebanefordel! – til sprogets netmasker. Der kan være lange, dræbende kedelige opspil i en politisk debat, som måske endda ender i sidenettet. Efter en lang måltørke opstår der måske farlige dødboldsituationer, hvis det hele ikke ender i benspænd eller rodet klumpspil. Jo, banen er kridtet op i det offentlige sprog, når en så massiv mediebegivenhed som fodbold-EM erobrer alverdens udebaner og midt-banen for opmærksomhed.
Fodbold er tilrettelagt som en dramatisk fortælling, der i sig selv er sproglig, så det er ikke sært, at vi må stå på mål for det.