Det er dybt problematisk, at Qatar er værtsland for VM i herrefodbold senere på året. Og mindst lige slemt er det, at en dansk kvindefodbolds største profiler, Nadia Nadim, er ambassadør for turneringen. Det mener fodboldfan Casper Fischer Raavig, der selv har selv kæmpet imod herrelandsholdets deltagelse i turneringen, blandt andet med et borgerforslag om, at Danmark skal boykotte slutrunden.
Casper Fischer Raavig, Nadia Nadim er lige blevet udtaget til kvindernes EM. Hvorfor er det forkert?
Det skaber en masse unødig støj og debat omkring kvindelandsholdet og den slutrunde, de skal spille. Nadia Nadim forsøger at opsætte en præmis om, at hun er forfulgt af medierne. Men den køber jeg simpelthen ikke. Vi er jo også mange fans, der synes at hendes ambassadørskab er forkert.
Hvad er der galt med hendes ambassadørskab for herrelandsholdenes VM i Qatar?
Hvor skal man starte? Først og fremmest har Qatar jo fået tildelt slutrunden af FIFA via korruption. De behandler homoseksuelle enormt dårligt, kvinders rettigheder er langt fra, hvor de skal være, og generelt har Qatar det meget svært med menneskerettighederne. De migrantarbejdere, der har bygget stadions til slutrunden, fordi Qatar slet ikke havde nogle stadions i forvejen, lever under slavelignende forhold, og mange tusind af dem er døde under byggerierne.
Det er forkasteligt, at hun repræsenterer landet og slutrunden som ambassadør.
Er det retfærdigt at stille en enkeltperson til ansvar for tildelingen af VM?
Jeg synes ikke, at kritikken går på, at man stiller hende til ansvar for tildelingen. Det handler om, at hun har valgt at repræsentere slutrunden og landet efter tildelingen. Og hun har ret i, at spillerne på herrelandsholdet også skal have kritik for at stille op til denne slutrunde.
Men der er en moralsk forskel her. Herrelandsholdet og DBU har undladt at lave et aktivt fravalg af slutrunden. Hun har lavet et aktivt tilvalg ved at være ambassadør og repræsentere slutrunden og landet.
Nadia Nadim har selv nævnt, at hun har brugt muligheden som ambassadør til at vise piger i lande, hvor piger ikke altid har samme rettigheder og muligheder som mænd, at man på trods af det godt kan opnå store resultater. Er det ikke et godt formål?
Jo, men det har jeg meget svært ved at se, at hun gør, når hun repræsenterer en slutrunde, hvor det ikke engang er sikkert, at mænd og kvinder kan sidde sammen på stadion, når slutrunden går i gang. Jeg har ikke set hende kritisere menneskerettigheder. Jeg har ikke set hende kritisere, at kvinder ikke har bedre forhold i Qatar.
Derimod har jeg på et tidspunkt set, at hun har udtalt, at der i Danmark er et problem med medmenneskeligheden, solidariteten og tolerancen i forhold til indvandrere fra tredjeverdenslande. Det er jo helt enormt tonedøvt, at man er ude og sige det, og så nu vælger at repræsentere et land, hvor der er så massive problemer med diskrimination og overholdelsen af basale menneskerettigheder.
Skal man ikke adskille sport og politik i denne sammenhæng?
Nej, for lande som eksempelvis Qatar bruger sporten politisk. Det kaldes sportswashing. De forsøger at se godt ud ved at afholde store slutrunder og håber, at man på den måde får god omtale, og at verden glemmer, hvilke forhold, der er internt i landet. Hvis man ikke indser det, så kommer man aldrig de her ting til livs. For de her stater bruger ustyrligt mange penge på at fremme deres omdømme via sporten.
Skal du selv se VM i Qatar?
Nej. Det ville jeg ellers normalt gøre. I sommer så jeg EM-slutrunden sammen med min søn. Det var fedt at kunne dele den oplevelse med sine børn. Men det kan jeg ikke få mig selv til, velvidende hvad der er foregået forud for slutrunden i Qatar.