I Nations League-kampene i september bar anførerne for ni europæiske VM-deltagerlande, blandt dem den danske landsholdsanfører Simon Kjær, et armbind med et hjerte i regnbuefarver for at demonstrere imod de manglende rettigheder for LGBT-personer i VM-værtslandet Qatar.
Meningen var, at armbindet også skulle bæres ved kampene i Qatar. Men i går besluttede Danmark sammen med Wales, Holland, Belgien, England, Frankrig, Tyskland og Schweiz at droppe armbindet. Kovendingen skyldes, at Fifa indikerede, at det vil give et gult kort til den spiller, der har anførerbindet. Beslutningen ærgrer sognepræst og fodboldelsker Karsten Møller Hansen, men han forstår den alligevel godt.
Nu skulle vi ellers vise denne diktaturstat, at vi turde stille op med det regnbuefarvede armbind til VM, og så makker alle ret, fordi det kan give en advarsel. Hvad synes du om det?
På den ene side er det rystende, men på den anden side er regnbuefarverne et politisk statement, som vi kommer rejsende med, og så må man nok leve med, at der kom en modreaktion.
Synes du, det danske landshold skulle have ført protesten ud i livet alligevel?
Det havde været fantastisk, jeg ville så gerne have set det, og jeg har stadig en drøm om, at de forskellige landstrænere, helt uden om fodboldforbundene, ringer sammen i løbet af natten og beslutter at gøre det alligevel.
Alligevel forstår du godt, at landsholdet retter ind efter beskeden fra FIFA og DBU?
Det gør jeg. Spillerne vil bare så gerne det VM, det er deres store drøm og den største oplevelse i deres liv, de står overfor. Jeg kan godt sætte mig ind i, at de ikke er klar til på forhånd at ødelægge det for sig selv. Jeg ved heller ikke, om alle spillerne fra de europæiske hold går meget personligt op i det. Kunne man forestille sig, at de allerhelst vil spille fodbold?
Det er måske en god idé at få politik mere ud af fodbold?
Det tror jeg til gengæld ikke kan lade sig gøre. Men jeg vil gerne argumentere for, at fodbold er større end politik, og jeg kommer ikke til at slukke for skærmen på grund af det her. Det er heller ikke til fodbolden, jeg søger hen, hvis jeg skal finde rollemodeller. Det er sporten, jeg elsker.
Hvilket indtryk efterlader hele sagen os med?
Jeg synes ikke, det er pinligt, for egentlig ser man jo, at vi er blevet tromlet til det. Man ser magten udspillet på en meget tydelig måde, og det efterlader os med en vigtig debat. Det er som at se en, der slår en anden: Først kan det se ud, som om at det var ham, der slog, der vandt. Men det er jeg ikke sikker på, han gør i længden.
Der var tider, hvor folk gik på bålet for deres holdninger?
Ha-ha. Jeg tror ikke, vi skal tillægge fodboldspillere så store moralske evner. Jeg tror, de har en kontrakt, og så har de glædet sig til VM.
Hvorfor ser du VM?
Jeg kan ikke pege på noget som helst godt ved, at det foregår i Qatar. Men jeg synes, at fodbold er større end politik. Jeg så VM som barn, og jeg skal se dette VM sammen med mine egne børn. Vi må fastholde, at politik ikke kan ødelægge kærligheden til spillet. Når Danmark løber på banen, og kampen begynder, er det fodbolden, det gælder. Men havde de taget det armbind på, så havde de da næsten vundet på forhånd...
Er dette VM anderledes end tidligere VM-slutrunder for dig personligt?
Jeg har hele tiden sagt, at jeg glæder mig til VM, men jeg tror ikke på, at det bliver nogen som helst slags fest. Fodbolden har en mulighed for at skabe globalt fællesskab, men jeg tror ikke, det bliver i denne omgang.