På Brøndby Stadion udspillede der sig for en måned siden nogle af de mest voldsomme scener ved en dansk fodboldkamp nogensinde. Slag blev uddelt, hegn blev væltet, og vagter og politi måtte lægge krop til øretæver og hån fra en gruppe vrede F.C. København-fans i et lokalopgør mellem Brøndby IF og F.C. København.
Derfor er justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i morgen kaldt i samråd i Folketingets retsudvalg om problemet, hvor retsordfører for Socialdemokratiet Trine Bramsen blandt andet har spurgt ministeren om, hvilke initiativer der er taget som følge af fodboldvolden.
Det sker i lyset af det betydelige antal timer, der i forvejen afsættes til bevogtning af blandt andet den jødiske synagoge i København og indsatsen i den verserende bandekonflikt. Det presser det danske politi, som altså også skal bruge deres tid på noget, der af mange betragtes som mindre vigtigt: fodboldbøller.
”Det, vi så over sommeren, hvor det eskalerede for nogle af F.C. Københavns fans, der gik fuldstændig amok, bør give politisk stof til eftertanke. Jeg synes, det er helt vanvittigt, at politiet skal bruge så mange timer på noget, der burde være en god oplevelse for alle, og at danske skatteydere skal betale for det her ekstreme opbud af politi, når nogle fodboldfans ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Det er ikke rimeligt, at politiet skal rykke så talstærkt ud i en tid med bandekonflikter og terrortrusler. Det er netop baggrunden for mit samråd,” siger Trine Bramsen, der også kalder på hårdere konsekvenser for de tilskuere, der ikke opfører sig ordentligt.
En aktindsigt, som Kristeligt Dagblad har fået hos Københavns Politi, viser, at fodboldkampe kræver en stor mængde politiarbejde. I 2015 blev der hos Københavns Politi afsat 11.127 forventede tjenestemandstimer fordelt på blot fire af de såkaldte højrisikokampe, mens Danmarks Radio tidligere på året kunne fortælle, at man i 2016 afsatte næsten det dobbelte til ni af den slags fodboldkampe, helt præcist 20.815 timer.
”Jeg tror, vi alle sammen er enige om, at politiet er ekstremt presset, så vi skulle meget gerne undgå, at man skal bruge flere ressourcer på det her,” siger Trine Bramsen.
Et aktuelt eksempel på, at politiet er hårdt spændt for, er situationen med bevogtningen af den jødiske synagoge i København, hvor opgaverne hos Københavns Politi har krævet massive mængder overarbejde og indhentning af mandskab fra andre politikredse.
Det handler netop om mangel på betjente, og antallet af tjenestemandstimer afsat til fodboldkampe er stort, mener Mette Volquartzen, som er politiforsker på Københavns Universitet og beskæftiger sig med politiets kerneopgaver, som hun er i gang med at skrive en ph.d. om.
”Det er virkelig vanvittige ressourcer, der bliver brugt på det her. Problemet er, at når der bliver sat så mange timer på fodboldkampe, skal betjentene afspadsere, og derfor mangler de andre steder,” siger Mette Volquartzen.
En idé kan være at se på, om man i forbindelse med fodboldarrangementer i højere grad kan inddrage private sikkerhedsfirmaer, som indgår i et samarbejde med politiet, der dermed kan frigøre timer, så man fra politiets side kan rette fokus på andre kriminalitetsområder.
”Det er oplagt at samarbejde med private vagter, det gør man også i Sverige,” siger Mette Volquartzen.
Justitsminister Søren Pape Poulsen har ikke ønsket at fortælle om eventuelle nye initiativer inden samrådet i morgen. Angående politiets bemanding henviser han til et tiltag præsenteret i fredags, som indeholder en plan for, hvordan forsvaret og hjemmeværnet skal aflaste politiet og frigøre mandskab.
”Det er ingen hemmelighed, at det er udfordrende tider for dansk politi. Bandekonflikt, grænseindsats og terrortruslen trækker store veksler på korpset. Derfor har vi besluttet, at forsvaret fremover skal aflaste politiet ved grænsen og i bevogtningsopgaver sådan, at vi frigør betydelige politiressourcer. Det betyder, at danske betjente kan komme tilbage i kredsene og skabe tryghed lokalt,” udtalte justitsministeren i den forbindelse.