Fodboldvold handler mere om religion end fodbold

Weekendens fodbolduroligheder er ikke bare udtryk for blind vold og hærværk, men for især unge mænds behov for at finde fællesskaber, der er værd at kæmpe for. For nogle bliver fodbolden ligefrem en religionserstatning

Politiet måtte før og efter kampen i København holde sig tæt på de urolige elementer på gaden. --
Politiet måtte før og efter kampen i København holde sig tæt på de urolige elementer på gaden. --. Foto: Uffe Weng.

I weekenden skete det igen. Fodboldfans tørnede sammen før, under og efter kampen mellem arvefjenderne FC København og Brøndby i Parken i København. De brændte stole af, antændte ulovligt fyrværkeri, tæskede hinanden fra sans og samling og jog råbende og truende gennem gaderne. 41 blev anholdt.

Danskerne, der ellers i en årrække har brystet sig af en hyggelig fodboldkultur med velopdragne roligans, har efterhånden vænnet sig til, at vold og uroligheder er en integreret del af sporten. Ekstra sikkerhedsforanstaltninger og et større politiopbud er ikke længere et særsyn, men snarere en fast del af startopstillingen, når de store klubber og deres fanskarer mødes.

Men hvad er det, der får især unge mænd til at smide alt det, der ligner almindelig opdragelse og anstændig opførsel, over bord og kaste sig ud i stammelignende opgør på åben gade?

Det ligner hovedløs vold og meningsløst hærværk, men det er det ikke kun, mener eksperter, der peger på, at fankulturen i dag tilbyder fællesskab og mening for et stadig større antal mennesker.

"Det er en udbredt opfattelse i pressen og hos myndighederne, at de fans, der laver problemer, kun møder op for at slås. Men undersøgelser viser, at der er mere på spil end bare at få luft for aggressioner. Mange henter identitet, mening og fællesskab i deres tilhørsforhold til en klub. De er så dedikerede, at de er parate til at slås for og forsvare deres klub på samme måde, som man ser religiøse grupperinger forsvare æresbegreber og territorier," siger Kristian Rasmussen, der er fanforsker ved Institut for Idræt ved Aarhus Universitet.

Han peger på, at det, der startede som en arbejderkultur i 1970'ernes England, siden har udviklet sig til en mere kompleks bevægelse. I dag er fankulturen nemlig karakteriseret ved, at den appellerer til mænd fra alle samfundets sociale lag frem for blot en enkelt social klasse.

"Der er også familiefædre, lægesønner og direktører blandt de mest dedikerede og voldsomme fans. Kulturen appellerer ikke kun til ét socialt lag, men appellerer bredt til det senmoderne menneske, der keder sig og leder efter samhørighed i et meget reguleret samfund, som udgøres af uforpligtende netværk frem for forpligtende fællesskaber," siger han.

Idrætsforsker ved Syddansk Universitet Henning Eichberg er enig i, at fankulturen udfylder et tomrum hos det moderne menneske og peger på, at fodbolden for nogle ligefrem går hen og bliver en religionserstatning.

"Vi har set eksempler på, at fanfraktioner har søgt optagelse som trosretning. Selvom det hører til sjældenhederne og måske også er gjort med et glimt i øjet, siger det noget om, hvor dedikerede de meget engagerede fodboldfans er," siger han.

Henning Eichberg tror dog ikke på, at alle dedikerede fodboldfans er lige tilbøjelige til at gribe til vold:

"Når en fankultur bliver voldelig, sker det, fordi den udgøres af mennesker, der føler sig fremmedgjorte og marginaliserede. Det er ikke alle. Det er, når man er presset på andre fronter, at man begynder at skabe fjendebilleder, og det er derfor, der fortsat er en social slagside, når det gælder dem, der går for langt og tyer til vold," siger han.

Politiinspektør ved National Beredskabsenhed Allan Nyring peger på, at selvom det gik voldsomt for sig i weekenden, har politiet rent faktisk kunnet registrere et fald i anholdelser ved fodboldkampe sidste år. Det skyldes blandt andet bedre uddannelse af kontrollørerne på fodboldstadionerne, men også det såkaldte hooliganregister, der blev indført i 2008.

"Det er en supertanker, der skal vendes, og vi har stadig meget arbejde foran os. Men det lader til, at registret har en afskrækkende effekt. Ender man først her, kan man se frem til to års karantæne. Og det er der tilsyneladende mange af de dedikerede fans, der ikke vil risikere," siger Allan Nyring.

18 fodboldfans er i dag registreret i hooliganregistret, mens 240 fans er registreret som uromagere. De idømmes først karantæne, hvis de en gang til sigtes i forbindelse med en fodboldkamp. Det sidste overslag fra Rigspolitiet lyder på, at der er mellem 300 og 500 hooligans eller voldelige fodboldfans i Danmark.

bech-jessen@k.dk

Afbrænding af sæder i Parken i København under kampen mellem FC København og Brøndby. --
Afbrænding af sæder i Parken i København under kampen mellem FC København og Brøndby. -- Foto: Esben Salling.
Politiet måtte i aktion på tilskuerpladserne under kampen mellem FC København og Brøndby. --
Politiet måtte i aktion på tilskuerpladserne under kampen mellem FC København og Brøndby. -- Foto: Anders Kjærbye.