Følelser og fordomme: Derfor er voldtægtssagen retssystemets akilleshæl

Voldtægtssager handler om mennesker, deres reaktioner og måder at omgås hinanden. Derfor har retssystemet så svært ved at håndtere dem, lyder det i Danmarks første antologi om sagernes gang fra anmeldelse til domsfældelse

Sager om voldtægt har en notorisk svær gang i retssystemet: Blandt andet har forurettede lav tilbøjelighed til at anmelde, mørketallet er højt, og domfældelsesprocenter lave, som antologiens forfattere peger på i bogens forord. Tegning: Rasmus Juul
Sager om voldtægt har en notorisk svær gang i retssystemet: Blandt andet har forurettede lav tilbøjelighed til at anmelde, mørketallet er højt, og domfældelsesprocenter lave, som antologiens forfattere peger på i bogens forord. Tegning: Rasmus Juul.

Kvinden Astrid er blevet voldtaget, og nu bliver hun afhørt af politiet:

”... og da var jeg så bange (lang pause) så jeg følte jeg blev kvalt, så sagde jeg: ’du må sætte mig op... jeg skal nok gøre det, men (sætningen afbrydes) jeg må jeg må sidde op’,” forklarer Astrid om, da overfaldsmanden vil have oralsex med hende.

Astrids navn er ændret, men udsagnet er en ordret gengivelse ud fra en båndoptagelse af afhøringen.

”... og jeg prøvede sådan at hjælpe til med hænderne, det var for at få det til og... gå hurtigt,” forklarer Astrid også.

De to steder i hendes forklaring er markeret med en pil af den norske forsker Marit Olave Riis-Johansen. Afhøringen er en del af datamaterialet i hendes ph.d.-afhandling fra Norge.

Stederne er interessante, ikke fordi Astrid tilsyneladende samarbejder med sin overgrebsmand om at få voldtægten til at lykkes. Men fordi hun helt af sig selv forholder sig til, hvordan sådan et ”samarbejde” kan opfattes af den, der lytter til hendes forklaring.

”Astrids redegørelser knytter sig tydeligt til temaer som moral og skyldsplacering hos offeret. Astrid har handlet på måder, som kan ses som samtykkende, og det er derfor vigtigt for hendes troværdighed, at hun får mulighed for at forklare baggrunden for dette,” skriver forskeren om forklaringen i sit bidrag til en ny, dansk antologi om ”Voldtægtssagen – retssystemets akilleshæl”, som bogen hedder.

For Astrids forklaring afspejler et grundlæggende problem i sager om voldtægt, uddyber Tine Søberg, cand.mag. i psykologi, underviser i retspsykologi på Københavns Universitet og en af antologiens tre redaktører:

”Voldtægtssager mangler ofte informationer af bevismæssig værdi. Derfor bliver det påstand mod påstand. Og når informationerne er tvetydige og kan tolkes såvel den ene som den anden vej, så har vi – altså retssystemet – en tendens til at tolke i retning af vores egne hypoteser, hvis vi ikke er bevidste om det,” siger hun.

Med andre ord: Voldtægtssager er grundlæggende svære, fordi de fleste mennesker er præget af forestillinger og myter om, hvad en ”rigtig” voldtægt er – også ofrene selv, som Astrids udsagn viser. Og når håndfaste beviser ofte mangler, får myterne bedre plads til at forme forståelserne af, hvad der er sket.

Men der er veje at gå for at håndtere voldtægtssager mere professionelt. Kristeligt Dagblad har mødt Tine Søberg til en samtale om, hvorfor sagerne er så svære at behandle i retssystemet, og hvordan man kan gøre det bedre.

Sager om voldtægt har en notorisk svær gang i retssystemet: Blandt andet har forurettede lav tilbøjelighed til at anmelde, mørketallet er højt, og domfældelsesprocenter lave, som antologiens forfattere peger på i bogens forord.

En rapport fra Rigspolitiet i 2020 viste, at halvdelen af adspurgte voldtægtsofre mellem 2016 og 2018 var utilfredse med politiets håndtering af deres anmeldelse, og i 2016 lancerede Justitsministeriet en handleplan med det sigende navn ”Respekt for voldtægtsofre”.

For sagerne er ”komplekse”, siger Tine Søberg med et udtryk, der dækker over, at en enorm mængde faktorer om blandt andet magt, kultur og psykologi spiller ind i en sag om voldtægt.

Sex er lovlig, men voldtægt er ulovlig, og hvornår er grænsen overskredet i strafferetlig forstand?

Det er i dette felt, at myter om voldtægt kan spænde ben.

Myterne bliver behandlet i antologiens første kapitel, og handler blandt andet om:

Det var ikke rigtig voldtægt (for eksempel hvis parterne kender hinanden, som de fleste gør, eller forurettede ikke kæmpede imod)

Hun var selv ude om det (for eksempel fordi forurettede flirtede eller frivilligt gik med ham hjem)

Hun lyver (for eksempel fordi forurettede har fortrudt, at hun havde sex)

”Du har både den forurettede selv og hele samfundet, som i større eller mindre grad er præget af myter eller for-forståelser, og det præger også retssystemet. Her skal man som professionel være meget bevidst om sine egne forforståelser, så der ikke bliver begået fejlslutninger, og det er en udfordring, når man kun har parternes afhøringer at gå efter,” siger Tine Søberg, som også har mange års erfaring som specialkonsulent i Rigspolitiet.

Et eksempel fra virkeligheden viser, hvordan en forurettet kvindes ”aparte adfærd” kan give anledning til at mistro hendes forklaring om voldtægt, fortæller hun:

En fredag aften rykkede to politifolk ud til en anmeldelse om voldtægt. Den unge, forurettede kvinde havde været i byen, politiet optog anmeldelse, og den ene betjent lagde meget engagement og overarbejde i sagen den nat. Lørdag aften var han på patrulje igen og blev forbløffet, da han mødte den samme kvinde, festende i nattelivet.

”Sådan en pige kan være helt oppe at køre på stresshormoner, men ved man ikke det, er det let at tænke: ’Der blev jeg godt nok taget ved næsen’,” siger Tine Søberg.

Ofre for seksuelle overgreb er ofte gengangere: Halvdelen af personer, som har været udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg, har været det flere gange, og hele 32 procent er udsat for såkaldt ”ekstrem reviktimisering”, det vil sige, at de har fem eller flere overgreb bag sig, viste en undersøgelse fra 2017.

”Tvivl hos professionelle kan også opstå, når retssystemet møder forurettede, der gentagne gange har anmeldt en voldtægt, fordi hvor sandsynligt er det,” spørger Tine Søberg i et kapitel i bogen.

Hun svarer:

”Med børnesager har vi forstået, at tidligere overgreb disponerer for nye. Men det gælder altså også på voksenområdet.”

Blandt meget andet kan en ustabil opvækst være en risikofaktor for seksuelle overgreb som voksen, fordi man ikke har lært at sætte og mærke egne grænser og ikke i tide forlader en risikosituation.

Sådan en person kan også have svært ved at vurdere, om det, der er sket, egentlig var et overgreb, især hvis overgrebet ikke passer med stereotypen om ”et rigtigt overgreb”. Også dem kender Tine Søberg fra virkeligheden:

”De kan være usikre på sig selv og hele deres tilværelse. De er usikre på, om det, de har oplevet, overhovedet er anmeldelsesberettiget, selv når det er. Når man sidder over for så usikker en person, kan man selv blive i tvivl: ’Hvad er det egentlig, du har oplevet?’.”

Hun slår fast:

”Når sagerne er så ekstremt vanskelige, så bliver det afgørende, at man udvikler afhøringsmetoder, der er meget kvalificerede.”

”En bredere palette” er et udtryk, hun bruger flere gange. Retssystemet skal have ”en bredere palette”, hvad angår forståelser for, hvorfor en forurettet tvivler på sin egen anmeldelse. Hvorfor mange venter længe med at anmelde en sag. Hvorfor man ikke gør modstand under et overgreb – eller simulerer et samarbejde som norske Astrid.

Hun understreger, at der findes meget godt politiarbejde, der bygger på den slags forståelser af sagens helhed, og at mere er på vej.

I den politiske aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi for 2021-2023 er det besluttet at oprette specialiserede teams til behandling af sager om voldtægt og vold i nære relationer:

”Så det sikres, at politiet og anklagemyndigheden møder ofrene med forståelse for de traumereaktioner, som overgrebene medfører,” står der i aftalen.

Men antologien om ”Voldtægtssagen – retssystemets akilleshæl” er den første i Danmark. Både faglitteratur og forskning er sparsom, siger Tine Søberg.

”Skal det her område løftes for alvor, kræver det, at vi får mere retspsykologisk viden ind i alle ender af straffesagen,” mener hun.

”Voldtægtssagen - retssystemets akilleshæl” udkommer tirsdag den 13. april på DJØF Forlag.