Et regeringsparti, der på en plakat oplister sine bedrifter ”... og vi skal videre”. Et ledende oppositionsparti, der udregner, at en familie på kontanthjælp kan få 454.215 kroner. Et venstrefløjsparti, der viser partilederen som syvårigt barn, 16-årig teenager, nutidig 43-årig og billedmanipuleret 70-årig. Og et mindre borgerligt parti, der sætter brand i debatten alene ved hjælp af 17 bogstaver: ”Stop nazi islam isme”.
Folketingsvalget kan i princippet vente helt til september, men i et hidtil uset omfang er der taget hul på den nådesløse kamp om stemmerne i form af plakater, som præger gadebilledet.
Egentlige valgplakater må ifølge Indenrigsministeriet først hænges op ”fra døgnets begyndelse den fjerde lørdag før valgdagen”. Og derfor er vi endnu ikke i den situation, at der hænger politiker-portrætter i alle lygtepæle, og de politiske kampagner må ikke direkte opfordre til at stemme på partiet ved valget. Men det hindrer ikke, at vi lige nu står med en meget synlig før-valgkamp, som tilmed ser ud til at forny den politiske plakatkunst, som ellers gennem de seneste årtier er blevet stadig mere fantasiløs og kedelig.
Det siger Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, som netop har udgivet bogen ”Valget er dit! Den danske valgplakat i 100 år” sammen med lederen af Dansk Plakatmuseum, Elsebeth Aasted Schanz.
”Valgplakaten er en stolt tradition, som i 100 år har været med til at gøre valgkampen mere spændende og mere synlig i bybilledet. Men i de senere år har de fleste partier valgt at begrænse sig til kedelige portrætter af partilederen. Måske af frygt for, at mere provokerende plakater kunne støde nogen. Men de helt aktuelle plakater tyder på, at det er for tidligt at erklære den politiske plakatkunst for død,” siger Peter Nedergaard, som hæfter sig ved, at den aktuelle før-valgkamps plakater ligner en tilbagevenden til tidligere tiders mere eksperimenterende og provokerende stil.
”Det er da ganske kreativt at photo-shoppe (billedmanipulere, red.) formanden til forskellige aldre, og den konservative 'Stop nazi islam isme' sætter mildt sagt også rav i gaden. Men det vi ser af plakater nu er trods alt småting i forhold til, hvad der kommer, når valget er udskrevet. Derfor må vi vente og se, om der er sat en ny kurs efter 20 års forsyndelser i retning af plakater med mere sjæl og fantasi,” siger han.
Ifølge Peter Nedergaard er det en del af en international tendens, når de politiske partier netop nu fører en mere synlig kampagne, end vi tidligere har oplevet på et tidspunkt, hvor valget ikke er udskrevet:
”Inden for politologien har man i nogle år brugt begrebet 'den permanente valgkamp'. Der er sket det, at partierne er blevet bevidste om betydningen af hele tiden at være synlige, også når der ikke er optræk til valg.”
Roger Buch, valgforsker og forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, ser før-valgkampen som tegn på, at partierne har fået flere penge at føre kampagne for, og at der er usædvanlig stor usikkerhed om, hvornår valget kommer.
”Men personligt tror jeg, at partierne er startet for tidligt og bliver nødt til at geare ned igen, inden valget bliver udskrevet,” siger Roger Buch.
Han begrunder vurderingen med, at regeringspartierne dels endnu står for dårligt i meningsmålingerne, dels vil et forårsvalg gribe ind i folketingsårets rytme, hvor det forberedende arbejde gøres i efteråret, hvorefter et meget stort antal love vedtages i løbet af april og maj. Derfor bliver der tidligst valg i juni, spår han;
”Jeg er sikker på, at Helle Thorning-Schmidt (S) tager slutspurten med, ellers risikerer hun ikke kun at tabe regeringsmagten, men også en stor del af det seneste års arbejde.”