Første demokrati-kursus for imamer løb panden mod sprogbarrierer

Den såkaldte imamlov krævede kurser i folkestyre til forkyndere. Men på første kursus var der forbud mod tolke, og det gjorde det svært for imamerne, siger deltagere ved undervisningen

Ifølge kirkeordfører for Dansk Folkeparti Christian Langballe bør man kunne gennemføre det danske kursus uden problemer, hvis man vil have vielsesbemynndigelse i Danmark.
Ifølge kirkeordfører for Dansk Folkeparti Christian Langballe bør man kunne gennemføre det danske kursus uden problemer, hvis man vil have vielsesbemynndigelse i Danmark.

Hvad nytter det at bruge to dage på at gennemgå dansk familieret og demokratiske værdier, hvis man alligevel ikke forstår størstedelen af den undervisning, man får?

Det spørgsmålet stiller to præster, som netop har deltaget i det første afholdte kursus i familieret, frihed og folkestyre for forkyndere uden for folkekirken. Kurset er obligatorisk, hvis forkynderne ønsker vielsesbemyndigelse, og det blev til i forbindelse med et større lovarbejde i Folketinget, som skulle forhindre prædikanter i at rådgive i modstrid med danske værdier og regler.

Lovene blev dengang kaldt imamlove, fordi de opstod i kølvandet på TV 2-dokumentareren ”Moskeerne bag sløret,” men alle trossamfund uden for folkekirken er inkluderet i kursus-kravet.

Netop imamerne var dog sandsynligvis dem, der fik mindst ud af det netop afholdte kursus, siger præst og leder af den apostolske Roskilde Frikirke Lis Molin, som selv deltog. Ikke fordi de ikke ville lære noget, men fordi nogle af dem ikke forstod undervisningen.

”Man måtte ikke medbringe tolke til kurset, hvilket ikke var så smart for de seks tilmeldte imamer. For al undervisning var på dansk. Den ene imam kunne lidt mere dansk end de andre, men man kunne se, at de alle syntes, det var meget svært, da vi jo gennemgik lovtekster og jura. Under kurset havde de travlt med sidde med deres telefoner og prøve at oversætte teksterne. Men nu har de da fået kryds ved at have gennemgået kurset,” siger hun og henviser til, at kursisterne ikke skulle op i nogen prøve, men bare deltage for at gennemføre kurset og få ret til vielsesbemyndigelse.

”Jeg tænker bare, om Kirkeministeriet så har fået det ud af det, de gerne vil have. Målet med kurserne er, at vi skal kende loven, inden vi vier, men i så fald synes jeg, man fremover bør være mere opmærksom på den sproglige udfordring.”

I alt 21 kursister deltog i kurset på Professionshøjskolen Metropol onsdag og torsdag, og heraf var der ifølge Lis Molin blandt andre frikirkepræster fra forskellige trossamfund, en rabbiner, en asatroende, en forkynder fra Frelsens Hær og de seks imamer.

Da Kristeligt Dagblad ikke har kunnet få oplyst deltagernes navne eller trossamfund, har mange ikke kunnet bidrage til denne artikel. Deltagere fik heller ingen navneliste, og grundet forståelses-problemer fik Lis Molin ikke fat i, hvad imamerne hed, eller hvor de kom fra, under den indledende introduktionsrunde. Det gjorde præst i Syvende Dags Adventistkirken på Frederiksberg Anne-May Müller heller ikke.

”Det var svært bare at forstå de spørgsmål, de stillede undervejs, fordi nogle af dem var så dårlige til dansk. Dårlige danskkundskaber og jurasprog er jo en skidt kombination, så jeg tror ikke, de har fået så meget med sig hjem. Det er lidt ærgerligt, når det vel netop er dem, der ikke har boet længe i Danmark og kender sproget, man gerne vil nå med kurserne,” siger hun og tilføjer, at der burde være mulighed for tolke.

For deltagerne med bedre danskkundskaber ramte kurset dog heller ikke plet, tilføjer Anne-May Müller.

”Min oplevelse var, at ingen i gruppen deltog af stor lyst, men fordi vi har fået det pålagt. Og kurset virkede ikke helt gennemtænkt. Meget føltes ikke brugbart, så som undervisningen i arveret og bodeling ved skilsmisse, hvilket jeg som vielsesforetter ikke sidder med.”

Dele af kurset virkede ligeledes overflødige for de deltagere, der er vokset op i Danmark, siger Lis Molin.

”Jeg var glad for kurset, fordi jeg altid kan lide at lære og møde andre mennesker. Og det var fint at lære om de seneste ændringer i vielsesretten. Men der var tidspunkter, hvor jeg tænkte, at det her er børnelærdom. For os, der er vokset op i Danmark og har undervist i demokrati – flere frikirkepræster har lærerbaggrund – virkede det tåbeligt at skulle høre, hvordan demokratiet er bygget op, og hvem der bestemmer. Jeg synes faktisk, det er diskriminerende, at jeg skal deltage i sådan et kursus, fordi man er bange for at diskriminere andre grupper. Og det er spild af ressourcer,” siger præsten, som er uddannet folkeskolelærer i historie og samfundsfag.

I en mail oplyser uddannelsesleder på Professionshøjskolen Metropol Sonny Englund, at tolkning er mulig, men at der har stået det modsatte under kursusbeskrivelsen på skolens hjemmeside ved en fejl, som blev rettet efter henvendelsen fra Kristeligt Dagblad. Han tilføjer, at der også er oprettet et engelsk-kursus med samme fagindhold for dem, der forstår engelsk bedre.

Men ifølge kirkeordfører for Dansk Folkeparti Christian Langballe bør man kunne gennemføre det danske kursus uden problemer, hvis man vil have vielsesbemynndigelse i Danmark.

”Det må være en klar forudsætning, at man kan dansk. Det kan ikke passe, at vi skal til at tilbyde kurser på andre sprog,” siger han og tilføjer, at han forstår de etnisk danske præsters kritik af at skulle undervises i noget, de allerede ved.

”Lovene har fra starten handlet om imamer, og jeg ville ønske, at man sagde, at man holdt fast i, at det var problemet. Men når vi ikke må diskriminere, må loven gælde alle. Det er den pris, vi betaler.”