Prøv avisen

Sognepræst: Folk bliver generelt overraskede over, hvor sanselig Bibelen er

Bibelen med ordene om kropslighed og seksualitet kan være med til at berige og inspirere i kærlighedslivet, mener præst Poul Joachim Stender.

Kristendommen er ikke sex-fjendsk, men en del af dens virkningshistorie er, lyder det fra sognepræst og forfatter Poul Joachim Stender, der har været optaget af forholdet mellem Bibelen og seksualitet i en årrække

Dagslyset har trange kår i sognepræst Poul Joachim Stenders arbejdsværelse i præstegården i Kirke Saaby mellem Roskilde og Holbæk. Han skænker morgente i tynde kopper og sætter sig bag det antikke egetræsskrivebord, hvor bøger ligger sirligt stablet. Bøgerne er ordnet efter temaer.

I den største stak er der bøger om Martin Luther, men under interviewet bygger Poul Joachim Stender en næsten lige så stor stak af bøger om temaet ”Bibelen og sex”. Arbejdsværelset er en bogelskers hule.

Afhængig af gæstens spørgsmål går han til reolen og finder en bog. Primært bøger, som er udkommet på akademiske britiske eller amerikanske forlag.

Han har været optaget af forholdet mellem Bibelen og seksualitet i en årrække, og han er en efterspurgt foredragsholder om emnet. Han gæster højskoler, Ældre Sagens lokalafdelinger og sognegårde, men inviteres også til sexologiske kongresser, ligesom praktiserende læger har bud efter den 61-årige præst og forfatter.

”Jeg vil gøre det klart, at det er kirkefædrene som Origines, Augustin og Aquinas, som har skabt et usundt forhold mellem tro og sex. Kristendommen er ikke sex-fjendsk, men en del af dens virkningshistorie er. Det er en mission, hvor jeg står lidt alene som præst.”

Han henviser til, hvordan Augustin (354-430) mente, at hvis Eva ikke havde spist af æblet i Paradis, ville mennesket have formeret sig på samme smukke vis som planterne. I 1200-tallet skrev den italienske filosof og teolog Thomas Aquinas (1225-1274), at seksuel omgang mellem mand og kvinde i ægteskabet var en synd, hvis man havde samleje alene for nydelsens skyld.

Anderledes er det med Martin Luther (1483-1536). Han talte ligefrem om lyst og seksualitet og så ægteskabet som ”et hospital for synden”. I Den Store Katekismus fra 1530 hedder det:

”Kød og blod er og bliver kød og blod, og den naturlige lyst og drifterne har deres uforanderlige og nødvendige gang, som enhver ser og mærker. For at det derfor skal være lettere at undgå seksuelle synder, har Gud befalet ægtestanden, for at enhver skal have sin egen ægtefælle og lade sig nøje med det. Selv om der også i ægteskabet er behov for Guds nåde, for at hjertet kan forblive rent på dette punkt.”

Poul Joachim Stender rækker ud efter Jacob Ørsteds bog ”Godbidder”, som indeholder en række citater fra Martin Luthers såkaldte bordtaler. Her er ægteskab og seksualitet også temaer, som bliver berørt som her fra sjette bind af Luthers bordtaler:

”Lige så lidt som man kan undvære at spise og drikke, lige så umuligt er det at holde sig fra kvinder. Vores naturlige drift går mod kvinden, fordi vi er blevet til i deres livmoder, har spist og er vokset derinde, indtil vi blev født.”

Læger og sexologer fik øje på Poul Joachim Stender, da hans bog ”I seng med Gud” udkom i 2010. Bogen fik en noget ublid medfart af flere præster. I Kristeligt Dagblad skrev sognepræst Sørine Gotfredsen følgende om bogen i sin anmeldelse:

”På bundlinjen er Poul Joachim Stender en både bibelkyndig og dygtig skribent, der her får luftet et væsentligt tema. Men man ville unægteligt ønske, at de værste platheder inklusive forsiden var blevet sorteret fra undervejs.”

I dag er Stender tilbøjelig til at give Sørine Gotfredsen ret i kritikken. I hvert fald fortryder han en del af sprogbrugen, men bogens ærinde ligger ham fortsat på sinde: at vise, hvordan Bibelen skildrer sex og kropslighed. Det Gamle Testamente gør det nærmest til overflod, og det er, hvad vi skal tale om, mens han bevæger sig mellem reol og stolen ved skrivebordet.

”I vore dage har mange en ringe viden om kristendommen og tror blandt andet, at kristendommen er afstandstagende over for seksualiteten, og så er det jo rart at kunne fremvise gode beviser for, at det ikke passer,” siger han og tilføjer:

”Folk bliver generelt overraskede over, hvor sanselig Bibelen er.”

Da Poul Joachim Stender gik i gymnasiet i 1970’erne, læste han hver aften et kapitel fra Bibelen, inden han lagde sig til at sove. Uanset hvor træt han var, tog han et kapitel, og på den måde læste han Bibelen første gang. Han husker det indtryk, det gjorde på ham at læse de sanselige beskrivelser i Det Gamle Testamente, og da han blev teologistuderende, arbejdede han sig videre ned i teksterne.

”Når vi taler om seksualiteten, møder sproget sin grænse, og vi befinder os i udbrudsstadiet, også derfor er der noget inspirerende ved, hvor sanselig kristendommens grundskrift er på det her område.”

Uden at slå op i Bibelen reciterer han fra Højsangen i Det Gamle Testamente. Han ser teksten som en beskrivelse af to menneskers erotiske begær. Ikke alle læser teksten på den måde, men Stender mener, at der kommer til at mangle noget, hvis man udelukkende fortolker Højsangen som et skrift om Guds kærlighed til mennesket. Han læner sig tilbage i stolen og placerer hænderne bag nakken og reciterer brudstykker:

”Når dagen bliver sval og skyggerne lange, vend da om, min elskede, som en gazelle, som en hjortekalv på duftende bjerge.”

”Spis, venner, drik, og berus jer i elskov!”.

”Hvor er du smuk, hvor er du yndig, du elskede, du vellystens datter! Din skikkelse er rank som en palme, dine bryster er som klaser.”

Han peger på, at Bibelen med ordene om kropslighed og seksualitet kan være med til at berige og inspirere i kærlighedslivet.

”Ens forhold bliver ikke højere end de ord, man bruger. Hvis man ikke kan sige andet om ens kæreste, end at hun er ’okay’ eller måske ’mega nice’, så bliver det også højden på forholdet. Jeg råder gerne folk til at lære sig en passage fra et digt fra Emil Aarestrup eller Højsangen, så de kan overraske med at recitere det. Men det kan også være et vers fra salmebogen.”

Han bladrer frem til nummer 706, som er Johannes Johansens ”I blev skabt som mand og kvinde”. Andet vers egner sig til at blive reciteret, mener han: ”Hver sin krop og hver sin gåde, I fik også hver sit sind. Denne forskel er en nåde li’som regn og sol og vind, intet svælg er Gud for bredt, han kan gøre to til ét.”

Når han genlæser passagerne fra Bibelen, læser han det som en slags blåstempling af menneskets legeme.

”Gud blev menneske i Jesus. Jesus kom til jorden og fik en krop som en mand. For mig at se er det den fornemmeste blåstempling af kroppen, og vi bekender hver søndag troens på kødets opstandelse. Kristendommen er på ingen måde kropsfornægtende.”

225242619
Tegning: Rasmus Juul