Folk skal i stigende grad tage ansvar for egen sundhed

Tre fjerdedele af borgerne hylder retten til selv at vælge livsstil, men fremover vil samfundet kræve mere ansvarlighed på sundhedsområdet

I de kommende år kan det blive nødvendigt at diskutere, om den enkelte har en forpligtelse over for velfærdssamfundet, som også indebærer, at man tager ansvar for sin egen livsstil, mener professor og overlæge på Rigshospitalet, Bente Klarlund Pedersen
I de kommende år kan det blive nødvendigt at diskutere, om den enkelte har en forpligtelse over for velfærdssamfundet, som også indebærer, at man tager ansvar for sin egen livsstil, mener professor og overlæge på Rigshospitalet, Bente Klarlund Pedersen.

Det er min egen sag, om jeg vil ryge, drikke eller spise usundt. Det mener 75 procent af de adspurgte i en undersøgelse, analyseinstituttet YouGov har foretaget blandt 1015 danskere i alderen 18-74 år.

Men i de kommende år kan det blive nødvendigt at diskutere, om den enkelte har en forpligtelse over for velfærdssamfundet, som også indebærer, at man tager ansvar for sin egen livsstil, mener professor og overlæge på Rigshospitalet, Bente Klarlund Pedersen:

LÆS OGSÅ: Staten skal ikke bestemme, hvad vi skal putte i munden

Jeg er bestemt ikke tilhænger af vægtafgift på overvægtige eller at stigmatisere, marginalisere og kriminalisere mennesker med en bestemt livsstil. Det ville være et inhumant samfund, som gjorde dét. Men man kan godt overveje, hvordan man vælger at leve sit liv. Ikke bare af hensyn til sig selv, men også af hensyn til andre. Som samfundet er indrettet, bestemmer vi selv, om vi vil forebygge sygdomme, men det er fællesskabets problem, hvis vi bliver syge. Hvis jeg lever ubetænksomt, tærer jeg på sundhedsvæsenets ressourcer, men det diskuterer vi ikke i særlig høj grad, siger hun og fortsætter:

De fleste er enige om, at vi skal passe på miljøet og spare på vandet af hensyn til fællesskabet. Man kunne godt efterspørge den samme omtanke for konsekvenserne af egen livsstil. Hvis jeg ryger, drikker for meget eller er svært overvægtig, har det indflydelse på din skatteprocent, uanset hvad årsagen er til, at jeg har den livsstil, jeg har. Det bedste for samfundsøkonomien er, at så mange som muligt følger de basale sundhedsråd. Derfor er det vigtigt, at gøre det sunde valg til det lette valg.

Professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen vurderer, at borgerne må forberede sig på mere sundhedsregulering fra statens side:

Hvis ikke vi havde ret til at bestemme selv, så ville man jo opleve et storebroder-samfund, men det behøver ikke være uforeneligt med, at man også har en pligt til at vælge fornuftigt. Jeg er ansvarlig for mine handlinger og adfærd og dermed også for min sundhed. Det er ikke det samme som, at man ikke skal have hjælp, hvis det ansvar brister. Man skal ikke bøde for en uheldig gensammensætning. Men problemet i det moderne samfund er, at selv hvis man har vist dybt uansvarlig adfærd, bliver man samlet op af fællesskabet.

I 2007 blev rygeloven indført, og Sundhedsstyrelsen og private organisationer som Kræftens Bekæmpelse kører løbende kampagner, der skal få borgerne til at ryge mindre, motionere mere og generelt tage ansvar for egen sundhed.

Og netop ansvarliggørelse er en politisk trend, der vil fortsætte i årene fremover, mener filosof Martin Marchman Andersen, som netop har forsvaret sin ph.d. om personligt ansvar og ulighed i sundhed på Københavns Universitets Institut for Medier, Erkendelse og Formidling.

Der er en øget appel til individet om at tage ansvar for egne handlinger. Problemet er, at det kun er middelklassen, der reagerer på anbefalingerne, mens de socialt og økonomisk dårligt stillede ikke formår at holde op med at ryge, selvom der kommer afgifter på cigaretterne. De svage er dem, der bliver tilbage, og det kan give det associationsbillede, at rygerne er nogle tabere, siger han.

Men det er ikke muligt at holde folk 100 procent ansvarlige for egen sundhed, påpeger Martin Marchman Andersen:

De fleste mener, at vi i en eller anden grad er ansvarlige for vores egen sundhed. Men et personligt ansvar kræver en fri vilje, og det har vi ikke som mennesker. Alt vi gør, gør vi af en årsag. Derfor skal man heller ikke i sundhedssystemet nægte nogen behandling på grund af deres livsstil.