Prøv avisen
Politisk analyse

Folkeafstemningen, der aldrig kommer

"Det dobbelte fokus på de udenrigspolitiske dele af åbningstalen holdt de elektroniske medier travlt beskæftiget dagen igennem, og dermed var der ikke meget om de indenrigspolitiske emner, som ellers kan volde regeringen nok så store kvaler de kommende måneder," skriver Kristeligt Dagblads politiske redaktør. Foto: Thomas Lekfeldt

Statsministerens åbningstale endte i en hypotetisk debat om en højst usandsynlig, ekstra EU-folkeafstemning og flyangreb på Syrien, der muligvis ikke bliver aktuelle. Dermed undgik Lars Løkke Rasmussen (V) konfrontation med sit parlamentariske grundlag om de store, indenrigspolitiske knaster

Statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) åbningsredegørelse til Folketinget i går var som taget ud af spindoktorernes grønspættebog. Den fortrykte tale var blottet for politiske nyheder, men i den talte version føjede han en konkret nyhed til.

Den vedrørte folkeafstemningen om EU-retsforbeholdet den 3. december. Hidtil har de såkaldte ja-partier sagt, at Danmark ikke skal deltage i EU's asyl-politik, og den beslutning kan tidligst omgøres, hvis partierne er enige om det efter et folketingsvalg. I går gik statsministeren et skridt videre. Han lod forstå, at ”til solen brænder ud” garanterer Venstre, at asylpolitikken kun kan blive en del af Danmarks retlige samarbejde med EU, hvis et flertal blandt vælgerne siger god for det ved endnu en folkeafstemning.

Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen mente præcis det samme efter åbningstalen.

Derudover indeholdt både den fortrykte og den talte tale et afsnit om, at når de danske F-16-fly engang næste år vender tilbage til Irak, får de muligvis et udvidet mandat.

Det dobbelte fokus på de udenrigspolitiske dele af åbningstalen holdt de elektroniske medier travlt beskæftiget dagen igennem, og dermed var der ikke meget om de indenrigspolitiske emner, som ellers kan volde regeringen nok så store kvaler de kommende måneder.

Det gælder flygtningepolitikken, hvor Dansk Folkeparti vil have en langt hårdere grænsekontrol, det gælder besparelserne på forskning, miljø og udviklingsbistand, og det gælder hele skatteområdet, hvor der er dybe modsætninger mellem Dansk Folkeparti på den ene side og på den anden side Liberal Alliance og De Konservative om, hvorvidt skatten bør lettes i bunden eller toppen.

Alt det måtte i går vige for debatten om retsforbeholdet og en fremtidig mulig militær indsats i Syrien. Det skinner klart igennem, at regeringen og stats-ministeren er blevet mere bekymret for, at det til december kan blive et nej. Hvor der tidligere har været et klart ja-flertal, viser flere meningsmålinger nu, at man er tættere på dødt løb. Målet med statsministerens garanti er at tage luften ud af modstandernes sammenkædning af asylpolitikken med retsforbeholdet.

Vælgerne skal gøres trygge ved at sige ja til den såkaldte tilvalgsordning, hvor Folketingets flertal i princippet kan tilmelde landet til alle 32 retsakter i EU's retlige samarbejde, men hvor de fem ja-partier har givet hinanden en musketer-ed på kun at ville tilslutte sig 22 af retsakterne. Og altså under ingen omstændigheder asylsamarbejdet.

Bliver det et nej ved folkeaftemningen, vil det umiddelbart være endnu en succes for Dansk Folkeparti, men måske en succes, partiet ikke har så stor en interesse i. Et nej vil være et kolossalt prestigetab for en i forvejen svag regering, og det vil gøre det vanskeligere for den at give indrømmelser til Dansk Folkeparti, når der skal forhandles flygtninge- og integrationspolitik til foråret. I regeringen husker man kun alt for godt, hvor svagt daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) stod efter nej'et til euroen ved folkeafstemningen i 2000.

Så garantien om endnu en folkeafstemning om asylpolitikken skal sikre Lars Løkke Rasmussen mod at ende i samme situation. Blot er der den lille detalje, at en sådan ekstra afstemning ikke kommer på tale. Det ville fordre, at et flertal i Folketinget pludselig skulle gå ind for at gøre asylpolitik til et EU-anliggende, og at de fem ja-partier skal være enige om det. Det ser ikke ud til at ske i overskuelig fremtid.

Lidt mere sandsynligt omend stadig usikkert er det, at danske jagerfly kommer til at bombe Islamisk Stat i Syrien, når de engang kommer på vingerne igen. Internationalt er der flere bestræbelser på at få løst konflikten i Syrien ved forhandlingsbordet, og statsministeren talte i går kun blødt om, at man vil overveje et bredere mandat for indsatsen.

Men overordnet lykkedes hans mission på tingets første arbejdsdag. Han undgik konfrontationer med sit parlamentariske grundlag om større indenrigspolitiske knaster.

"Det dobbelte fokus på de udenrigspolitiske dele af åbningstalen holdt de elektroniske medier travlt beskæftiget dagen igennem, og dermed var der ikke meget om de indenrigspolitiske emner, som ellers kan volde regeringen nok så store kvaler de kommende måneder," skriver Kristeligt Dagblads politiske redaktør. Foto: Thomas Lekfeldt