Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Folkeafstemninger kan skade demokratisk debat

Valgplakater for et ""nej"" klistres oven på ""ja""-plakater i den franske by Lille. -- Foto: Scanpix.

EU-afstemning Man kan stemme ja eller nej, men med tusind forskellige begrundelser. Blandt andet derfor er folkeafstemninger ikke altid en gevinst for demokratiet, påpeger eksperter

Det bliver præsenteret som en demokratisk gevinst, men kan i det lange løb vise sig at være det modsatte.

Sådan lyder det fra flere forskere, når de skal vurdere de mange folkeafstemninger, som en del af EU-landenes befolkninger går i møde i forbindelse med EU's forfatningstraktat.

For selvom folkeafstemningerne vanen tro udløser heftig debat og giver befolkningen muligheden for at sende et klart signal til politikerne, er de også med til at fastholde EU-diskussionen i et "reservat", som Marlene Wind, EU-forsker ved Københavns Universitet, beskriver det.

– Der kan siges meget godt om folkeafstemninger, men erfaringen viser også, at de er med til at isolere EU-diskussionen fra den øvrige politiske debat. Når der bliver udskrevet en folkeafstemning, går det som regel sådan, at vi har en god politisk diskussion, hvorefter vi stemmer og så stort set ikke diskuterer emnet før næste afstemning. På den måde bliver EU aldrig en integreret del af den politiske hverdag i Danmark. Vi laver et særligt reservat for EU, og det er en skam. Især fordi EU netop beskæftiger sig med ganske almindelige hverdagsspørgsmål, siger Marlene Wind.

I morgen er det franskmændenes tur til at stemme om forfatningstraktaten. Og skal man tro meningsmålingerne, vil nejsiden løbe med sejren.

– Men det udstiller endnu et problem ved folkeafstemninger, siger Marlene Wind og peger på, at der findes et utal af begrundelser for at stemme nej.

– I Frankrig stemmer mange nej, fordi de mener, at forfatningstraktaten ikke er vidtgående nok, mens nej-sigerne i Danmark mener det modsatte. Det gør det vanskeligt for politikerne at komme videre. Det er et generelt problem med folkeafstemninger, at der kun findes to svar, men tusinder af forskellige og modsatrettede begrundelser for hvert svar, siger Marlene Wind og understreger, at hun ikke taler for en afskaffelse af folkeafstemningerne i EU-spørgsmål.

– Vi har tradition for afstemninger i større EU-spørgsmål, hvilket betyder, at den danske befolkning er en af de mest EU-kyndige. Men faren er også, at vi fastholder den ukonstruktive for og imod-diskussion, der altid har præget den danske EU-debat. Derfor har politikerne et ansvar for, at EU løbende indgår i den politiske dagsorden og ikke kun kommer op, når der er en afstemning, siger Marlene Wind.

Samme holdning har Lykke Friis, EU-ekspert og Europapolitisk rådgiver i Dansk Industri.

– Forfatningstraktaten og dens langsigtede konsekvenser er da et utroligt kompliceret spørgsmål, og det kan med en vis ret siges, at den slags emner ikke bare kan koges ned til "ja" eller "nej". Samtidig er det uhyre svært for politikerne at tolke begrundelserne for resultatet, for et fransk nej kan ganske rigtigt betyde noget helt andet end et dansk nej. Men dels har vi tradition for EU-afstemninger, dels giver det også en debat, som vi ellers ikke havde haft, siger Lykke Friis.

Hjalte Rasmussen, professor i EU-ret ved Københavns Universitet, ser også et problem ved folkeafstemninger. Nemlig, at de som regel kommer til at handle om noget helt andet, end det, der var udgangspunktet.

– De fleste forstår jo ikke, hvad forfatningstraktaten egentlig går ud på, og derfor kommer debatten til at handle om alt muligt andet, som det er lettere at forholde sig til. Nogle stemmer nej, fordi de ikke kan lide regeringen. Andre mener, at det handler om Tyrkiets optagelse, mens andre igen stemmer ja, fordi de altid har været tilhængere af EU, siger Hjalte Rasmussen, som mener, at politikerne fremmer denne tendens.

– Både ja- og nejsiden er jo gode til selv at forenkle diskussionen ved at slå på folks frygt og bekymringer for det ene eller det andet. Sådan har det altid været, men det betyder også, at man sjældent kommer ned i substansen af det, der skal stemmes om, siger Hjalte Rasmussen.

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk

De officielle stemmesedler til brug for den franske afstemning i morgen. -- Foto: Scanpix.
Ja eller nej? En fransk kvinde passerer et plankeværk med valgplakater. -- Foto: Scanpix.