Prøv avisen

Folkehøjskolerne er blevet mindre folkelige

Folkehøjskolerne er ved at blive de velstillede børns 4.g, og højskolernes traditionelle mangfoldighed kan risikere at gå tabt, advarer eksperter.

Tre ud af fire højskoleelever har i dag en studentereksamen. Højskolen bliver de velstillede børns 4.g, advarer ekspert. Vi er opmærksomme på, at vi ikke må blive et fællesskab for eliten, lyder det fra formanden for folkehøjskolerne

Folkehøjskolen er ikke så folkelig og lighedsorienteret, som den har været. Ganske vist tilbyder de 69 danske højskoler samlet set et bredt spektrum af kurser henvendt til en bred elevgruppe. Men den enkelte højskole og det enkelte kursus bliver stadig mere målrettet mod elever med samme profil.

Derfor giver det ikke længere mening at tale om højskolen som et sted, hvor mennesker med forskellige baggrunde mødes, siger idéhistoriker Jens Erik Kristensen, lektor ved DPU Aarhus Universitet.

”Man kan sige, at højskolerne i stigende grad er ved at blive til det, man kan kalde de velstillede børns 4.g, også selvom højskolerne ideelt burde være et tilbud for alle,” siger Jens Erik Kristensen.

Han peger på, at højskolerne i dag har påtaget sig en ny rolle som forberedende instans, der kan være med til at sikre de unge succes i et videre uddannelses- og arbejdsliv. Det tiltaler en bestemt type elever, men kan være med til at udelukke andre:

”Risikoen er, at den mangfoldighed, højskolerne repræsenterer, kan gå tabt, og derfor giver det i dag god mening at diskutere den folkelige sammensætning på højskolerne,” siger Jens Erik Kristensen.

Det er veldokumenteret, at de lange kurser på de fleste højskoler domineres af 4.g.'erne, altså unge, som kommer fra at have gennemført en gymnasial uddannelse. Ifølge en undersøgelse fra højskolerne kom hele 72 procent af de elever, der var på højskoleophold i foråret 2014, således fra det almene gymnasium.

Ifølge Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolernes Forening og forstander på Ubberup Højskole i Vestsjælland, har denne udvikling stået på i en årrække.

”Grundlæggende handler det om, at højskoler fungerer på markedsvilkår. I en mere og mere individualiseret tid må højskolerne tilbyde noget, der opleves som mere tilgængeligt for den enkelte. Når vi kommunikerer som faglige skoler med et eller andet fagligt sigte, kan eleverne i højere grad få øje på en umiddelbar nytte ved at gå på højskolen. Det gode ved det er, at vi har en dybere faglighed på skolerne. Men det betyder selvfølgelig også, at vi får indskrænket målgruppen,” siger hun og tilføjer:

”Jeg synes, at vi til stadighed skal arbejde for at være åbne og rummelige. Vi må ikke lukke os om os selv og skabe elitære fællesskaber. Men det synes jeg heller ikke, at vi gør. I praksis opleves elevsammensætningen som mere blandet, end den måske gør, når man sidder og kigger på tallene. På min egen højskole spænder aldersgruppen på de lange hold fra 18 til 70 år.”

Hun peger samtidig på, at højskolerne i de senere år har igangsat en række initiativer, som skal bidrage til mangfoldigheden, herunder samarbejde mellem højskoler og erhvervsskoler, et mentorprogram for unge uden ungdomsuddannelse og pitstop-programmet for unge, der trænger til en pause i studierne.

”Vi laver alle mulige tiltag for at sikre, at der er en rummelighed. Men det har selvfølgelig også meget med økonomi at gøre. Jo dyrere, det bliver at gå på højskole, desto mindre tilgængeligt er det for en særlig gruppe mennesker,” siger Lisbeth Trinskjær.

En af de højskoler, som i udpræget grad tiltrækker velfungerende, bogligt orienterede unge med studentereksamen i hus, er Testrup Højskole ved Aarhus. Men ifølge forstander Jørgen Carlsen er den kendsgerning, at eleverne er mere intellektuelle end gennemsnittet, ikke ensbetydende med, at højskolen er elitær:

”Jeg ved godt, at vi ikke repræsenterer befolkningen i forholdet 1:1. Men det betyder ikke, at vi ikke meget gerne vil være bredere. Vi laver højskole for dem, der kommer her, og alle er inviteret.”