Den demokratiske samtale i Danmark er ikke død, men et år med corona-nedlukninger, afstand mellem mennesker og hårde, uforsonlige Facebook-debatter har skabt et behov for at nytænke den.
Sådan lyder budskabet fra Foreningen Folkemødet, Danmarks Biblioteksforening, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Folkehøjskolernes Forening og debatforummet Frirummet, som er gået sammen om at arrangere fem såkaldte folkehøringer.
På disse høringer har alle interesserede mulighed for at tale med om, hvordan den offentlige debat kan blive mere konstruktiv og nuanceret, og planen er, at erfaringerne fra høringerne skal samles på Folkemødets Hovedscene i Allinge på Bornholm den 19. juni, hvor politikere og andre udfordres til at afprøve dem.
”Mens Danmark har været nedlukket, er der mange, der har følt sig koblet fra den demokratiske samtale. Vi mener, at der er brug for at få styrket borgernes demokratimuskler igen,” siger Vibe Klarup, formand for Foreningen Folkemødet.
Ideelt set ville arrangørerne gerne afvikle høringerne i et konkret, fysisk rum på fem centralt beliggende biblioteker, men på grund af corona og forsamlingsforbud holdes møderne virtuelt. Ifølge Danmarks Biblioteksforening er der dog planer om, at der sideløbende med mødet på Bornholm holdes møder fem andre steder i landet, idet corona-begrænsningerne med lidt held er lempet til den tid. Forhåbningen er dog, at mange vil deltage hjemme ved computeren, når de regionale høringer afvikles i løbet af april og maj.
”Vi har været udfordret af en meget hård debattone på sociale medier og andre steder. Jeg er selv blevet konfronteret med udsagn som ’Mette Frederiksen har smadret samfundet’. Fronterne er blevet trukket hårdt op, og jeg tænker, at den isolation, mange har siddet i, har bidraget til det. Nu skal vi tilbage til den danske model, hvor man lytter mere til hinanden og finder løsninger sammen,” siger Steen Bording Andersen, formand for Danmarks Biblioteksforening.
Bestræbelser på at give den demokatiske debat nyt liv og gå den efter i sømmene udfoldes også på Christiansborg, hvor samtlige partier onsdag aften blev enige om, at der skal afsættes penge fra forskningsreserverne til en opdatering af Magtudredningen — en omfattende analyse af det danske demokratis tilstand, som en lang række forskere udførte 1997-2003, og som kastede adskillige bøger og rapporter af sig.
”Vi mener, at meget er sket siden da. Personligt mener jeg, at den demokratiske samtale siden 2003 er blevet ekstra udfordret, især af sociale medier. Og særligt det seneste år under corona har vi kunnet observere, hvor skadeligt det kan være for samtalen, når man kommunikerer uden at være i rum sammen og se hinanden i øjnene,” siger Kasper Sand Kjær, Socialdemokratiets kulturordfører og ordfører i Magtudredningsdebatten.
Han præciserer, at det endnu ikke er aftalt, hvordan eller hvor omfattende Magtudredningen skal opdateres, kun at man i en fælles vedtagelsestekst er blevet enige om, at det skal gøres.
Ordføreren tilføjer, at der også er afsat ekstra midler til, at Folkemødet kan afvikles i år, selvom det på grund af corona vil blive vanskeligere og dyrere.
”Jeg er meget enig med folkene bag folkehøringerne i, at der netop i år er et særligt behov for at genstarte den demokratiske samtale og flytte den tilbage i det fysiske rum,” siger Kasper Sand Kjær.
At borgerne har manglet fora for politiske samtaler, er også Rune Slothuus, professor i statskundskab, enig i, men han peger på, at kun få borgere bliver aktiveret, når der kaldes til debat på Bornholm eller på cenrale biblioteker landet over.
”Det har været et tab for den demokratiske samtale, at man ikke har kunnet holde borgermøder. Men vi har også undværet mange af de uformelle politiske samtaler, der finder sted over familiefrokosten, til festen eller i fredagsbaren, og det er et større tab, når vi måler, hvor mange mennesker der er engageret i samtalerne,” siger Rune Slothuus, som også mener, man skal være forsigtig med at konkludere, at tonen i denbatten er blevet hårdere:
”Måske virker det sådan, fordi de sociale medier er kommet til at fylde mere i det samlede billede. Men i den politiske debat har vi i Danmark tradition for en høflig, ordentlig tone og en høj grad af konsensus og samarbejde. Det har vi også haft det seneste år, hvilket kom til udtryk, da alle politiske partier stod frem sammen med statsministeren og fremlagde den seneste genåbningsaftale. Og vi ved, at når politikerne samarbejder, smitter det af på befolkningen,”