Prøv avisen

Folkekirken øger indsats for tidligere muslimer: ”Vi har et ansvar for at åbne dørene”

Aalborgs Stifts bibellejr for farsi-talende er langtfra det eneste initiativ, der i disse år dukker op for at hjælpe voksne med muslimsk baggrund, der ønsker mere viden om kristendommen eller at blive døbt.Ved Luthersk Missions sommerlejr i 2016, som billedet stammer fra, var der blandt andre flygtninge og farsi-talende som gæster. Foto: Leif Tuxen

Der dukker fortsat nye initiativer op, som skal invitere ikke-dansktalende konvertitter ind i folkekirken. I denne weekend blev den første bibellejr for farsi-talende holdt i Aalborg Stift

Cirka 35 farsi-talende nordjyder var i denne weekend samlet i Dronninglund nord for Aalborg til et lejrophold med et ganske særligt formål: at lære deltagerne mere om den kristne tro, som de efter ankomsten til Danmark havde valgt at konvertere til.

Til at hjælpe de fremmødte med det var et iransk præstepar fra Tyskland inviteret op, og mens de stod for undervisning og lovsang på modersmålet, bød andre oplægsholdere på samtaler om kulturen i deltagernes nye hjemland.

Arrangementet var Aalborg Stifts første forsøg på at holde en bibellejr for farsi-talende, og håbet er nu, at weekenden skal gentages tre gange årligt, fortæller ansvarlig for lejren Hanna Pedersen.

Hun er formand og koordinator for Aalborg Stifts udvalg for migrantsamarbejde, der blev nedsat sidste år og skal støtte og inspirere sogne til at arbejde med integration.

Arbejdet skyldes blandt andet, at antallet af konvertitter med iransk og afghansk baggrund de seneste år er vokset i Nordjylland.

”Der findes ikke tal på, hvor mange konvertitter vores stifts præster, menigheder og frivillige har kontakt til, men mit gæt er omkring 200. Mange er farsi-talende, og når de opsøger kirken og ønsker at blive døbt, har vi et ansvar for at åbne dørene og blive mere aktive på det område. Vi kan ikke bare døbe folk og sige, at de derfra selv må stå for oplæringen,” siger hun og tilføjer, at stiftet også arbejder med initiativer for arabisktalende og østeuropæiske kristne.

Den netop afholdte bibellejr er langtfra det eneste initiativ, der i disse år dukker op for at hjælpe voksne med muslimsk baggrund, der ønsker mere viden om kristendommen eller at blive døbt.

Tidligere på året blev der eksempelvis arrangeret en konference i Christianskirken i Aarhus for arabisktalende kristne, og Ribe Stift har sammen med blandt andre Indre Mission og Luthersk Mission holdt Tværkulturel Kristen Weekend ved Sønderballe Hoved syd for Haderslev denne weekend.

Mange steder findes der i dag også sprogcaféer og tilbud om undervisning og netværk til ikke-dansktalende kristne, og sidste år udkom det folkekirkelige dåbsmateriale ”Kristusvejen” på arabisk og farsi. Derudover har flere stifter og provstier de seneste år har ansat folk til at koordinere arbejdet med flygtninge og indvandrere, der ønsker at blive en del af folkekirken. Lige nu er der også planer om at få en international præst i nordjyske Frederikshavn.

Ifølge Søren Dalsgaard, der er koordinator for Folkekirkens Migrantsamarbejde og Folkekirkens Mission ved Folkekirkens mellemkirkelige Råd, er arbejdet vigtigt af samme grund, som det er vigtigt at fokusere på minikonfirmander og konfirmander.

”Flygtninge og indvandrere er målgrupper, som vi i folkekirken skal prioritere på lige fod med andre målgrupper. Men i et lokalt sogn kan antallet af personer fra en bestemt sproggruppe være meget lille, og det er derfor fornuftigt at lave mere intensive arrangementer som bibellejre for hele provstier eller stifter. På den måde får grupperne en følelse af at blive set og værdsat i kirken,” siger han.

Folkekirkens mellemkirkelige Råd har fået trukket tal fra Danmarks Statistik, der viser, at næsten 600 farsi-talende har meldt sig ind i folkekirken siden 2014. Dertil skal man ifølge Søren Dals-gaard lægge dem, der endnu ikke har fået asyl, og dem, der er blevet døbt ind i frikirker.

Overordnet set lader folkekirken dog stadig ikke til at have godt fat i de mange indvandrere, der kommer til landet.

I begyndelsen af året viste tal fra Danmarks Statistik, at under tre procent af landets ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere er medlem af folkekirken, og at folkekirken især har svært ved at gøre sig relevant for indvandrere fra de lande, der kommer flest indvandrere fra, som Tyrkiet, Syrien, Afghanistan og Somalia.