Bestyrelsesformand for Det Mellemkirkelige Råd: Folkekirken skriver ikke under på politiske udmeldinger

Folkekirkens mellemkirkelige Råd har meldt folkekirken ind i netværk, der ønsker lettere adgang til Europa for flygtninge. Rådets formand afviser kritik af valget

Teolog Mogens Mogensen er bestyrelsesformand for Det Mellemkirkelige Råd, som står for mange af folkekirkens relationer til internationale kirker. - Foto: Malene Korsgaard Lauritsen
Teolog Mogens Mogensen er bestyrelsesformand for Det Mellemkirkelige Råd, som står for mange af folkekirkens relationer til internationale kirker. - Foto: Malene Korsgaard Lauritsen.

Mogens Mogensen, I har meldt folkekirken ind i netværket Kirkernes Kommission for Migranter i Europa (CCME), men mener, at det er misforstået, når nogle mener, at folkekirken dermed tilslutter sig organisationens politiske syn på flygtningepolitik og racisme. Hvorfor?

Fordi folkekirken ikke kan have holdninger til politiske spørgsmål, så det giver sig selv. Der er ingen, der taler på vegne af folkekirken.

Hvorfor er det så folkekirken og ikke for eksempel Folkekirkens mellemkirkelige Råd, der bliver meldt ind i organisationen CCME, som blandt andet plæderer for lettere adgang til Europa for flygtninge?

Vi er med i en organisation med andre kirker om et kirkeligt samarbejde. Det er det kirkelige, der fylder for os, ikke det politiske. Folkekirken er med i andre netværk – for eksempel Det Lutherske Verdensforbund – der også melder politiske budskaber ud. Det betyder ikke, at folkekirken skriver under på alle disse.

På mange måder kan man sammenligne det med at deltage i et internationalt netværk med FN. Danmark er med i FN, men det betyder ikke, at Danmark er enige med FN i alle resolutioner.

Hvis man bare kan sammenligne alle organisationer med FN, er der vel ingen grænse for, hvad folkekirken kan melde sig ind i?

Selvfølgelig er der en grænse. Vi kunne ikke melde folkekirken ind i en organisation, der bryder med grundlæggende kirkelige og etiske principper. Det kunne være en organisation, der taler for apartheid. Når det drejer sig om politiske holdninger er det noget andet, for der er lige så mange politiske holdninger i en organisation som denne, som der er i folkekirken.

Er det ikke lidt naivt at tro, at man kan tilslutte sig en organisation og så håndplukke, hvad man kan stå inde for og skrive under på af organisationens budskaber?

Nej, men det er naivt ikke at vide, hvordan organisationer fungerer. Vi har ikke skrevet under på noget og kommer ikke til at skrive under på politiske udmeldinger fra CCME. Vi kan ikke udtale os på folkekirkens vegne.

Når CCME for eksempel skriver under på et åbent brev til EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen om at fokusere på strukturel racisme, vil det så fremgå, at folkekirken ikke er med til det, selvom den er medlem?

Nej, men det betyder ikke, at folkekirken har skrevet under på noget. Folk ved godt, at demokratiet fungerer på den måde, at når for eksempel FN’s generalforsamling melder noget ud om Israel og Palæstina, så er det ikke ensbetydende med, at det er Danmarks holdning, selvom vi er med i FN. Det samme er tilfældet her.

Hvordan vil det komme til udtryk, at folkekirken ikke bakker op om disse politiske budskaber?

Hvis der kommer sager op, hvor CCME melder markante politiske budskaber ud, vil vi sige, at det er ikke noget, vi har stemt for.