Fællesskabstrang har bragt folkekøkkenet tilbage

Engang var folkekøkkener for fattige borgere. I dag er det et bevidst valg at deltage i spisning i folkekøkkener. Fællesspisning er på ny blevet populært i en tid, hvor mange har travlt og savner sociale fællesskaber

Folkekøkken i Absalonkirken på Vesterbro i København.
Folkekøkken i Absalonkirken på Vesterbro i København. . Foto: Mads Nissen/ritzau.

Buffeten kan rumme alt fra en iransk grøntsagsret til flæskesteg med kartofler og brun sovs, og prisen for en tallerken samt en plads ved et af langbordene ligger typisk på et sted mellem 30 og 65 kroner. Fællesspisnings-arrangementer, der går under navnet folkekøkkener, er de senere år blevet populære. Folkekøkkenerne holdes blandt andet i kirker, kulturhuse og sportshaller, hvor både børnefamilier, enlige ældre og yngre vennegrupper møder op.

”Der er igen kommet mere fokus på fællesskabet og det at spise sammen,” lyder det fra Jonatan Leer, der er postdoc ved Aarhus Universitet under forskningsprojektet Smag for livet.

For selvom fællesspisning og folkekøkkener i dag er populære, er traditionen faktisk gammel. Siden 1850’erne har der eksisteret folkekøkkener i Danmark, og i trange tider, særligt under Første og senere Anden Verdenskrig, er der blevet oprettet flere folkekøkkener.

På landet har fællesspisning længe været en del af et godt naboskab, og forsamlingshuse har givet plads til langborde. Men i løbet af det 20. århundrede blev velstanden øget, flere flyttede væk fra deres ophav, individet kom i fokus, og fællesspisningen blev glemt, siger Jonatan Leer. Men det er der lavet om på nu.

”Vi ser en modreaktion nu, hvor vi søger tilbage til noget af det, der er gået tabt. Vi kender ikke vores naboer længere, hvadend man bor tæt i opgange i byerne, i parcelhuse i forstæderne eller ude i landsbyerne. Økonomisk har man ikke så stor afhængighed af hinanden, som man havde engang, og staten tager sig af meget af det, vi hjalp hinanden med tidligere. Det giver et ønske om et større fællesskab,” siger Jonatan Leer.

Og det er her, folkekøkkenerne kommer ind i billedet.

”Ved at tage et sted hen som et folkekøkken kan man føle, at man er sammen med nogle mennesker, som man hverken er i familie med eller som er ens tætte bekendte, men som man alligevel på et eller andet plan føler en form for fællesskab med, fordi alle køber ind på den grundlæggende præmis og den værdi, der ligger i, at man er kommet for at spise sammen. Det er en værdi, som også spiller godt ind i tidens fokus på miljø, bæredygtighed og etisk forbrug,” siger Jonatan Leer.

Også sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal, der blandt andet beskæftiger sig med dansk madkultur, peger på savnet af fællesskaber som årsag til de moderne folkekøkkeners popularitet.

”Tidligere var folkekøkkener til for, at folk skulle få noget mad og blive mætte, men i dag er folk ikke motiveret af maden, men af fællesskabet, det at spise sammen og være en del af noget større. Det handler om, at vi lever i en tid, hvor folk har travlt med deres eget, og hvor der er mange, som ikke har mange at spise med,” siger Birthe Linddal.

Hun fremhæver, at folkekøkkenerne desuden egner sig til en tid, hvor mange har svært ved at få enderne til at mødes i hverdagen.

”Specielt børnefamilier kan godt lide konceptet, fordi de kan have svært ved at få det hele til at hænge sammen i hverdagen, hvor de måske ikke har tid til at få lavet den mad, de gerne vil. Her er besværet med madlavning udliciteret til andre, mens der måske også kommer andre børnefamilier, man kan snakke sammen med.”

Og det er ikke bare i landets storbyer, at folkekøkkenerne er blevet populære, mener Birthe Linddal.

”Det interessante er, at der er mange, der synes om idéen og har fundet glæde i at sidde og spise sammen med nogen, de ikke kender. Det viser virkelig en åbenhed over for at danne fællesskab, for når man træder ind i den slags rum, viser man en form for nøgenhed og siger, at ’man gerne vil være med i gruppen’,” siger hun.

Også ifølge madhistoriker Caroline Nyvang, der er forsker ved Det Kongelige Bibliotek, handler tendensen om at være fælles om måltidet.

”Fælles for de folkekøkken-initiativer, der har eksisteret i over 100 år, er, at de bygger på en tro på betydningen af at spise i fællesskab med andre – her er det ikke hurtig take away-mad eller mad, man spiser på farten. Det ser man ellers meget af i dag, og mange folk har en fornemmelse af, at det fælles måltid er truet. Det gør man op med ved at tage sin familie med til folkekøkken, hvor man får en fornemmelse af at blive en del af en endnu større familie,” siger Caroline Nyvang.