Prøv avisen
Reportage

Folkemøde med pilgrimsvandring

Kvinder og to mænd, herunder Deres udsendte, deltog i pilgrimsvandringen på Folkemødet fredag morgen. Her er det andet stop ved helleristningerne i Sandvig. Foto: Mikkel Møller Jørgensen

Kristeligt Dagblads politiske redaktør lod sig indfange af både demokratidebat og pilgrimsvandring

Denne artikel lader sig næppe skrive. For hvordan give et dækkende billede af det, der i disse dage foregår på Folkemødet i Allinge på Bornholm? Det er for stort. For diffust. Og alt for godt.

Så er det sagt. Folkemødet er i gang for niende gang. Det er på samme tid sig selv – og forandret.

Fanfaren til det har været den sædvanlige: At det ikke er folket, men eliten, der møder frem, og som får opholdet betalt. At selv om Folkemødet denne gang sætter fokus på FN’s 17 verdensmål, blandt andet klima- og miljø, er det stadig ikke lykkedes at afskaffe den ulyksalige engangsplast, der vælter ud fra øl- og madboderne overalt i Allinge. Samt at priserne på overnatninger fortsætter med at stige, så man risikerer at skulle hoste op med 30.000 kroner for et overnatningssted i de fire dage – et problem, der også blev fremhævet her i avisen i går.

Alle historierne er relevante og rummer noget af sandheden, men ikke hele sandheden.

Der er en anden historie, som slår en i møde midt på Cirkuspladsen, hvis navn nogen sikkert vil se en indre ironi i. Her står telte side om side fra De Konservative, Enhedslisten, SF, Grundtvigs Forum, folkeoplysningen, aftenskolerne, Dansk Ungdoms Fællesråd, Sydslesvigsk Forening, Radikale Venstre, Folketinget, Dansk Folkeparti, Kristendemokraterne og mange flere. Her som i resten af Allinge lever og ånder den demokratiske debat om det nære og det fjerne.

Det har den også gjort de foregående otte år, men noget af det nye er, at de knapt så kommercielle aktører har fået lidt mere centrale adresser i byen. Vist er konsulentfirmaerne og de store interesseorganisationer her stadig, men det er som om, at balancen er flyttet en smule – i folkeoplysningens og dannelsens favør.

”To skønne pilgrimsvandringer i den skønne, nordbornholmske natur med efterfølgende morgenkaffe”, lokker Folkemøde-programmet. 12 morgenduelige folkemødegæster er mødt op til første pilgrimsvandring fredag morgen. Den er arrangeret af Dansk Missionsråd og frikirker, som står bag teltet ”Mellem Himmel og Jord.” Turen ledes af generalsekretær Lone Møller-Hansen fra Baptistkirken Danmark og sygeplejerske Ulla Mester-Christensen, som begge bor på Bornholm. Fire stop skal der være med tid til samtaler om, bøn for og refleksioner over nogle af FN’s 17 verdensmål, som er gjort til omdrejningspunkt for hele dette års folkemøde. Og så skal der synges en keltisk velsignelse.

Her myldrer med efterskole- og højskoleelever og sikkert mange andre unge, som især sætter deres præg på aftenernes mange danse- og musikarrangementer. Men de engagerer sig også i debatter om klima, velfærd, skat og meget andet.

Hvor i verden ser man ellers toppolitikere, topledere fra fagbevægelse og erhvervsorganisationer og ledende embedsmænd bevæge sig rundt i et menneskemylder af en politisk festival for at diskutere med ”folket”? Nok ikke så mange steder.

Gruppen begiver sig ud på den omkring tre kilometer lange rute, passerer en lille gruppe morgendansere på Idrættens Scene, som får pulsen op til kraftig, rytmisk musik. Gaderne gennem Allinge er forbløffende ryddelige efter nattens mange fester, frivillige har allerede været i gang i flere timer. Så er det tid til første stop i ”junglen”, som Ulla Mesters børnebørn kalder stien gennem den tætte bevoksning. Første bøn handler om FN’s mål to – stop sult. ”Vis dem og os, hvordan vi kan sikre fødevarer i tilstrækkelig mængde og fremme bæredygtige landbrugssystemer for dem, der lever i usikre egne, især hvor tyveri og korruption ødelægger deres arbejde og produktivitet,” lyder en del af den første bøn.

Danmarks bud på EU’s næste kommissionsformand, Margrethe Vestager, stillede torsdag aften op i De Radikales telt til en debat med journalisten Adam Holm om ”Europa i går, i dag og i morgen.”

Adam Holm indleder med en, indrømmer han, præfabrikeret vittighed om det spørgsmål, alle gerne vil stille Margrethe Vestager lige netop nu: ”Hvad strikker du på for tiden?”

Men nej, der er ikke noget nyt om den formandspost for Europa-kommissionen.

De nationalkonservative i Europa vandt frem ved europaparlamentsvalget, mens de socialdemokratiske og kristendemokratiske partier gik tilbage, så hvad mener Vestager om presset fra de nationalkonservative kræfter i Europa?

Hun forklarer, at hun er blevet mere dansk af hele tiden i EU-kommissionen at være i kontakt med dem, der ikke er det. Hun er blevet mindre føderalistisk af at have været i EU-systemet, men samtidig er hun også blevet mere europæisk. Paradokset i udtalelsen forklares med, at mange problemer i Europa – flygtningekrise, klimakrise, energikrise – kræver konkrete løsninger over grænserne, men løsningerne skal virkeliggøres af den enkelte nation. Og hvis nationerne ikke vil være med, så bliver de ikke til noget.

Så EU behøver ikke at blande sig i, hvordan en klatremur i Berlin eller et museum i Nordjylland skal indrettes. Det har ikke noget med EU at gøre.

Man går i stilhed. Solen varmer allerede godt. For 3000 år siden bankede vore forfædre på en eller anden måde tegninger af skibe ned i klipperne her. Det blev til de mange helleristninger, som i dag er malet op med røde farver, for at de bedre kan ses. På klipperne synger man endnu et vers af ”Må din vej gå dig i møde.” Og der bedes dagens længste bøn, denne gang for bæredygtig energi – FN’s 7. verdensmål. Igen en bøn, der er oversat fra engelsk, og som blandt andet beder Gud om at FN, internationale, nationale og lokale ledere må blive vejledt ”af din Ånd til at træffe afgørelser om kilder til bæredygtig energi for alle.”

Vestager mener, at grundarkitekturen i EU er god nok, så der er ikke behov for en ny diskussion om ændringer i magtforholdene internt i EU mellem ministerråd, kommission og parlament.

Størst bifald høster hun dog på en udtalelse om, at hun over for sine embedsmænd har insisteret på, at hun ikke vil se forkortelser. Der ligger stor magt i sproget, og brugen af forkortelser er en måde at demonstrere magt på.

Da debatten er færdig, er flere tilhørere henne og hilse på og få taget selfier med den danske kommissær.

Det næste stykke må deltagerne godt tale sammen to og to og gerne med en, man ikke kender i forvejen. Pilgrim betyder fremmed, forklares det, og nu kan man tale med en fremmed om, hvordan vi bedre kan nå målene for en bedre verden. Ved det tredje stop læses et litani, en enkel bøn, om mindre ulighed i verden, FN’s 10. verdensmål. ”Giv os dit lys, du kærlighedens Gud,” svarer pilgrimmene på de indledende ord om, at uvidenhed, selvkærlighed og ufølsomhed har ødelagt livet i samfundet.

Debatterne er stadig klart i overtal på Folkemødet, viser den oversigt, som Folkemødeavisen giver over de i alt 3030 arrangementer. 1797 debatter bliver det til frem til søndag eftermiddag. 403 foredrag, 214 workshops og 211 ”mingle”-arrangementer er der også. Det mindste tal i statistikken er ”partiledertale eller officiel Folkemødeevent”. Dem vil der være blot 14 af.

Efter åbningen af Folkemødet lagde den radikale leder Morten Østergaard for med sin partiledertale om valget som et nyt politisk systemskifte siden 2001-valget. I forhold til de aktuelle regeringsforhandlinger, bed flere analytikere dog mærke i, at Østergaard nedtonede retorikken, og samtidig understregede behovet for, at man når frem til en ny regering. Forhandlingerne kan ikke løses ved politisk tovtrækning som i 2011, lød det.

Som en velinformeret iagttager tørt bemærkede, var forhandlerne nok meget glade for at kunne bruge Folkemødet som en pause og et afbræk i forhandlingerne, der var ved at stramme til.

Fjerde og sidste stop er havnen i Sandvig med udsigt til Østersøen, som blot få dage før var i oprør og gjorde mange passagerer på Bornholmerfærgen søsyge. Bæredygtige byer og lokalsamfund skal der bedes for her. Der bliver takket for handels- og undervisningscentre og bedt for visdom til at planlægge sikre og bæredygtige byer. Inden det går langs stier og strandvej tilbage til Mellem Himmel og Jord-teltet. Her bydes på franskbrød og kaffe, så man er helt klar til endnu en dag på den demokratiske markedsplads.

Fredag formiddag stod Kristeligt Dagblad som arrangør af et debatmøde i Grundtvigs Telt om ”religion i en religionsforskrækket tid.” I panelet sad journalist og erklæret ateist Anders Stjernholm, generalvikar i Den Katolske Kirke Niels Engelbrecht, overrabiner Jair Melchior, leder af Grundtvig-Akademiet Ingrid Ank samt imam Naveed Baig.

Bølgerne kom til at gå højt, især da debatten berørte trossamfundenes frihed. Anders Stjernholm blev kritiseret skarpt for at ville forbyde drengeomskæring. Men Jair Melchior vendte også brodden mod det danske samfund for at skamme sig for meget over kristendommen.

Når han er ude at fortælle unge om jødedommen, har han oplevet, at de unge slet ikke kendte til kristendommen og ikke vidste, at kristendommen er noget andet end jødedommen. Det gav en forskrækkelse, for religion hat stor betydning for samfundet.

”Dem, som virkelig ikke kan stille sig frem på gaden i København, er de kristne. At sige som ung, at ’jeg er troende kristen’ er den mærkeligste ting. Hvis du er muslim, er det fint, og hvis du er troende jøde, er det spændende. Men hvis du er troende kristen? Er du bindegal?” sagde Jair Melchior.

Senere på dagen var det regeringsforhandlingernes hovedperson, Mette Frederiksen (S), som talte, og lørdag er det de blå partiers tur med indlæg fra Venstres næstformand Kristian Jensen og De Konservatives leder Søren Pape Poulsen. Indtil da er Liberal Alliances nye leder, Alex Vanopslagh, den eneste blå røst, der har været på den store scene i Allinge.

Han brugte sin debut til at understrege behovet for borgerlig genoprustning, samtidig med at han problematiserede de venstreorienterede partiers manglende finansiering af velfærdsløfterne. Det vil nærmest med garanti føre til nye løftebrud, mente han.

Nå, så lykkedes det alligevel at skrive den artikel. Den giver bare ikke hele billedet af, hvad der er så godt ved Folkemødet. Det skal man selv opleve.

Om aftenen spilles der høj musik på Folkemødet stadig flere steder i Allinge. Udsigten over Østersøen efter solnedgang er det nu svært at klage over.
I følge arrangørerne af Folkemødet blev der på åbningsdagen slået rekord med 32.000 gæster, 2000 flere end i 2018. Salget af færgebilletter tyder på, at dette år i det hele taget kommer til at sætte publikumsrekord. Foto: Mikkel Møller Jørgensen