Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Interview

Skal man kunne designe sit eget barn?

I denne uge udkommer materialet ”Ønskebørn”, som handler om de nye teknologiske muligheder, der er for at få børn i dag, og de etiske dilemmaer, der følger med disse muligheder.

Designerbørn, kunstig befrugtning og nye familietyper er noget af det, der etisk set interesserer de unge i dag mest, mener Det Etiske Råds formand. Rådet vil med en ny kampagne få skoleelever til at diskutere de valg, der træffes, når børn fødes med teknologiens hjælp

Skal der være mere hjælp til barnløse i dag, skal forældre kunne designe deres egne børn, og er det i orden, at man ved hjælp af teknologien gør flere kvinder og mænd til forældre til det samme barn?

Det er spørgsmål, som Det Etiske Råd håber at få elever på folkeskolernes øverste klassetrin til at diskutere i den kommende tid. I denne uge udkommer materialet ”Ønskebørn”, som handler om de nye teknologiske muligheder, der er for at få børn i dag, og de etiske dilemmaer, der følger med disse muligheder. I materialet får eleverne blandt andet input fra videnskaben, politikere og en mor, der selv valgte at få barn med en sæddonor.

Kampagnen er en del af rådets såkaldte Etisk Forum for Unge, som hver andet år sætter et emne til debat hos de yngre generationer. Med dette års materiale rammer man ifølge formand for Det Etiske Råd, Jacob Birkler, et af de emner, de unge er mest optagede af.

”De unges interesse for emnet er stor og har efter min erfaring aldrig været større. Aktiv dødshjælp og designerbørn er de to emner, rådet har behandlet, som fylder mest blandt unge, og som jeg også modtager flest spørgsmål fra skoleelever om. Det kan skyldes, at spørgsmålene i høj grad kommer til at berøre dem selv. Hvert 10. barn er i dag skabt med en eller flere former for bioteknisk assistance, og det kan betyde, at mange unge selv får brug for de nye muligheder. Det er derfor vigtigt, at unge også forholder sig til de etiske dilemmaer, der udspringer af de biotekniske muligheder.”

Hvad er det mere præcist for nogle dilemmaer, I vil have de unge til at drøfte?

”Det kan være alt fra retten til hjælp til børn til spørgsmålet om genetisk manipulation, donorprofiler, og hvorvidt en donor bør være anonym eller ej. Nogle taler om det unaturlige ved de nye muligheder, om biologiske risici, rettigheder og glidebaner. Vores mål er ikke, at de unge bare skal svare ja eller nej til de etiske spørgsmål, men at de sammen med klassen gør sig overvejelser, sætter en debat i gang via argumenter, udfordrer hinandens synspunkter og selv lader sig udfordre. De etiske dilemmaer skal ikke løses eller besvares, men håndteres med udgangspunkt i en debat.”

Jeres materiale er blevet taget godt imod, men I har også fået kritik for at vægte den naturlige måde at få børn på højest. Er du enig i det?

”Nej, det bygger på en misforståelse. Spørgsmålet om det naturlige og unaturlige er en del af den offentlige debat, og det ville derfor være forkert ikke at inddrage dette aspekt i materialet. De fordomme, der er inden for området, skal frem og udfordres, men i Det Etiske Råd forholder vi os kritisk til alle spørgsmål om, hvad der er naturligt. Rådets rolle i forbindelse med materialet er begrænset. Vi har i debatter afsøgt det etiske landskab, og mest af alt har vi lyttet til de unge selv ved at besøge skoler og have besøg af klasser for at høre, hvilke aspekter eleverne selv gerne vil have inddraget i debatten.”

Hvorfor bruger I udtrykket ønskebørn frem for eksempelvis designerbørn?

”Unge bruger ofte udtrykket designerbørn, og vi har diskuteret, om vi skulle gøre det samme. Men det debatteres meget, hvorvidt man overhovedet kan sige, at man 'designer' børn. Det mener jeg personligt ikke, men begrebet designerbørn er alligevel taget med i materialet, så de unge selv kan drøfte det. Men ønskebørn er, hvad det handler om for rigtig mange: Ønsket om at få et barn og vejen dertil.”

Hvordan ser du selv udviklingen i nye måder til at få børn på?

”Det er svært at svare på kort, da det handler om en meget lang række specifikke teknologier, som hver især rummer forskellige etiske spørgsmål. Mit mål er i langt højere grad at styrke grundlaget for en konstruktiv debat om et vigtigt emne. Men som udgangspunkt har jeg altid blik for dem, der ikke bliver spurgt. I debatten hører vi fra fertilitetslægerne og barnløse, som ofte er positive over for nye muligheder, men jeg finder det afgørende, at vi samtidig finder blik for de børn, som kommer til verden gennem teknologier.”