Folkeskolen trækker store veksler på forældrenes vilje til at give et nap med. Også for store, lyder det nu fra formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.
”Noget af det, vi har en forventning om, at forældrene tager sig af, burde vi som skole kunne levere. Men det er jo ikke deres skyld,” siger han og bekræfter, ”uden at have lavet en grundig undersøgelse”, at der i disse år lægges mere arbejde over på mor og far.
”Jeg var ude at besøge en kommune for nylig, hvor det var forældrene, der forestod hele lejrskolen, og det er jo udtryk for, at når skolelederne skal prioritere ressourcerne, er det svært at få enderne til at mødes. Men det er selvfølgelig ikke det, der er tanken, det vil jeg gerne understrege,” siger Anders Bondo Christensen og tilføjer, at engagerede forældre altid har været en del af den danske folkeskole og forhåbentlig også vil være det i fremtiden.
”Men de skal ikke føle sig overbebyrdede og frustrerede, sådan som jeg kan se flere give udtryk for for tiden,” siger lærerformanden, som altså er enig i, at folkeskolens krav til forældre er for høje.
En af de frustrerede mødre, jurist Louise Kobbernagel, beskrev for nylig i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad, hvordan datterens skole bad om hjælp i forbindelse med en overnatningstur for børnene.
Forældrene skulle transportere bagagen, købe ind og tilberede flere måltider. Desuden skulle de overtage ansvaret for børnene efter klokken 16, for der tog lærerne hjem. Ifølge skribenten trådte flere forældre beredvilligt til, også selvom de fik beskeden med kun halvanden uges varsel.
Hvis der er en lejrtur om året, kan læreren så ikke hoppe i en sovepose den nat i stedet for at gå hjem klokken 16?
”Uha, vi havde jo en drøm om, at vi skulle have en skole, hvor det hele ikke gik op i minutter og sekunder. Det var den aftale, vi havde lavet med Kommunernes Landsforening tilbage i 2008,” siger Anders Bondo Christensen.
”Men så blev vi udsat for den meget dramatiske lockout i 2013, hvor hele dagsordenen var, at nu skulle lederne lede og fordele arbejdet, og nu skulle lærerne normaliseres. Og desværre skulle den model jo bruges til at finansiere skolereformen. Det har givet et kolossalt pres i folkeskolen, og der er desværre også mange lærere, der rejser på grund af det.”
En af dem, der netop har forladtsit lærerjob i folkeskolen og fået et nyt på en efterskole, er Bine Mathiasen fra Søndersø på Nordfyn. Hun synes ikke, hun havde tid nok til hverken forberedelse eller elever, og også hun har trukket store veksler på forældre.
”I alle klasser har man jo Tordenskjolds soldater, som træder til. Det er fantastisk som lærer med sådanne forældre, men det bliver så også dem, der får mulighed for at træffe beslutningerne for hele klassen – for eksempel om, hvor man skal hen på tur,” siger hun.
Faktisk var det frivillige forældrearbejde ikke noget, hun tænkte meget over.
”Når man er i det, bliver det en vane, og jeg har da gjort stor brug af dem, som engagerede sig. Nu, hvor jeg er kommet over på den anden side af bordet som mor, kan jeg godt se, at der er virkelig meget arbejde for forældrene. Bare alle de informationer på forældreintra, som man skal sætte sig ind i. Jeg har fire børn i folkeskolen og er faktisk holdt op med at læse den,” siger Bine Mathiasen, der i dag synes, folkeskolens krav til forældrene er for store.
”For eksempel det med, at forældre skal læse med deres børn 20 minutter hver dag og træne med dem derhjemme. Det er ikke alle, der har kompetencen eller tiden til det, og det burde jo faktisk være skolens opgave.”
Men det er nu ikke kun skolen, der trækker på forældrenes frivillige arbejdskraft. Også forældrene selv kan komme til at lægge pres på hinanden, når der i bedste vilje arrangeres fællesspisning og skemalægges legegrupper, hvor børnene i excel-ark fordeles på kryds og tværs, så de ikke kun leger med de samme. En far fortæller således til Kristeligt Dagblad, at det på hans børns skole tog flere år at komme igennem alle lege-konstellationer.
Interesseorganisationen Skole og Forældre er opmærksom på problemet, siger landsformand Mette With Hagensen.
Hun pointerer, at folkeskolens formål er at løse opgaven i samarbejde med forældrene, og at det er en fantastisk styrke for begge parter.
”Men der, hvor det kammer over, er, når forældrene skal med på tur, fordi den ikke kan gennemføres uden. Der er det, at man som forældre kan begynde at sige ’hov, er det nu også vores opgave?’. Forældre skal ikke ind og erstatte manglende arbejdskraft,” siger hun.
Mette With Hagensen genkender også den situation, hvor det er forældrene selv, der får lagt et aktivitetsniveau, som skyder over mål.
”Klasseaktiviteter skal være på et plan, så det ikke bliver et pres for dem, der ikke har så meget tid og overskud, og har man for eksempel tre skolesøgende børn, kan det godt være voldsomt at skulle deltage i alt muligt hele tiden.”
Landsformanden foreslår, at skolebestyrelserne, som sætter rammerne for skole-forældre samarbejdet, overfor både lærere og forældre husker at præcisere fokus, så kravene om forældreengagement ikke løber løbsk.
”Hellere enkelte gode klasseaktiviteter end flere hytte-ophold og fisketure. Man kommer også hinanden ved med en omgang rundbold ved skolen en lørdag eftermiddag.”