Det folketingsår, der blev afsluttet i onsdags, blev indledt på et bagtæppe af politikerlede. Ugen før Folketingets åbning i efteråret vakte en analyse fra statskundskabsprofessor Jørgen Goul Andersen opsigt med sin konklusion om, at mistilliden til politikerne ikke havde været større i 25 år. Ja, folketingsformand Pia Kjærsgaard (DF) erklærede sig ligefrem ”bange for, hvad der sker med folkestyret”.
Efter folketingsåbningen kom debatten om eliten og folket, trusler om væltede regeringer og fyrede ministre og alverdens samråd.
Men står det så skidt til?
På mandag holder en lang række politikere festtaler i anledning af den 168. grundlovsdag, og måske er der mere at fejre, end debatten har antydet. Og måske er der slet ikke så meget nyt i talen om politikerlede og elitestyre.
Bogen ”Politisk ABC” er fra 1953, da Grundloven sidst blev ændret, og ifølge omslaget giver den ”klar og kyndig besked om folkestyret i Danmark”. Allerede i allerførste sætning skriver forfatteren Niels Banke:
”Der er mange mennesker, der føler lede ved politik.”
Senere i bogen: ”Det er det enkelte, almindelige menneske, der bestemmer, i hvilken retning udviklingen skal gå. Fortæller man dette til manden på gaden, vil han i mange tilfælde protestere herimod.”
”Det er partierne, der finder ud af, hvad der er folkets vilje. Partierne, det er igen nogle få ledende politikere inden for hvert parti. Resten er stemmekvæg ligesom du og jeg (…) I virkeligheden mener han, at de er rigtig godt sammenspiste på Christiansborg,” hedder det i bogen.
Står det virkelig så galt til – også i dag?
Kristeligt Dagblad har bedt Folketingets partier udpege eksempler på konkrete resultater, som er blevet vedtaget i år med brede flertal af både røde og blå stemmer. Resultater, de mener, kommer helt almindelige borgere til gavn. Resultater, som indikerer, at det samarbejdende folkestyre lever. Her er nogle af deres bud:
Billigere færgebilletter til øer:
Et samlet folketing vedtog i juni sidste år at sænke priserne på færgebilletter til danske øer. I det seneste folketingsår blev perioden, hvor man skal kunne sejle billigere til øer som Samsø og Ærø, udvidet til hele året med undtagelse af turisthøjsæsonen. En sag, landdistrikt- og ø-ordfører Mette Hjermind Dencker fra Dansk Folkeparti har arbejdet for i flere år.
”Vandet er øboernes landevej, og det skal ikke koste mere at bruge de blå landeveje, end det koster at bruge de grå,” siger Mette Hjermind Dencker.
Hun kalder initiativet en investering og mener især, at Henning Hyllested fra Enhedslisten fortjener ”en kæmpe ros” for sit arbejde for sagen, dengang hans parti var parlamentarisk grundlag for SR-regeringen.
Pengene følger veteranerne:
I april vedtog et samlet folketing, at udgifterne til veteraner på veteranhjem skal betales af den kommune, hvor veteranen har boet, frem for af de få kommuner, hvor der i dag drives veteranhjem. Ifølge politisk ordfører Mette Abildgaard fra det Konservative hjælper det veteraner, der har følt sig som ”kastebolde i systemet”.
”De føler, at den kommune, de er flyttet fra, og den kommune, hvor veteranhjemmet ligger, kæmper om, hvem der har ansvaret og bærer udgiften,” siger hun.
Med aftalen håber Mette Abildgaard desuden, at flere kommuner kan overbevises om, ”at de også skal have veteranhjem”. Hun roser daværende socialminister Karen Ellemann (V) for at tage ”den her sag alvorligt”, og fordi hun var ”så storsindet at give os (De Konservative, red.) æren for det, da det lykkedes at stemme det igennem”.
Klagenævn for parkeringsbøder:
Alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten besluttede i maj at oprette et klagenævn, der kan behandle klager over parkeringsafgifter pålagt af private.
”Bilister kan i dag opleve, at nogle private parkeringsselskaber udsteder parkeringsafgifter på et forkert grundlag, og så føler bilisterne sig magtesløse, fordi det er parkeringsselskabet selv, der behandler klagen. Det løser vi ved at pålægge den private parkeringsbranche at oprette et uvildigt klagenævn,” siger transportminister Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.
Han erklærer sig ”glad for, at der ikke altid går politisk fnidder i processerne, og at det godt kan lykkes at samle brede flertal om initiativer, der giver god mening for borgerne”.
14 ugers sorgorlov til fædre:
Et enigt folketing stemte i maj for at ligestille fædres og mødres ret til sorgorlov, hvis de mister et barn i de første syv måneder efter fødslen. Med aftalen har fædre nu også ret til 14 ugers sorgorlov.
”Sorgen må være lige stor, uanset om man er mand eller kvinde, når man mister et barn. Det er jo en ubegribelig sorg, som vi synes, at man må ligestille,” siger politisk ordfører Jacob Mark fra SF.
Han mener, at aftalen vil ”hjælpe dem, som ikke har en rummelig arbejdsgiver”. SF har uden held stillet forslaget ad flere omgange, og Jacob Mark roser andre folketingspartier for at have skiftet holdning til spørgsmålet, hvilket ”kræver lidt mod”.
Aftale om skattely:
Skat har været et af årets store konflikttemaer, men faktisk lykkedes det i maj at samle alle partier bag en ny aftale om at bekæmpe international skattesvindel.
Der afsættes blandt 100 millioner kroner til et nyt center og mere personale, som skal modvirke, at der gemmes penge i skattely.
”Vi fik en bred aftale, fordi skatteministeren er meget lyttende, og alle partier har haft mulighed for at byde ind med, hvad der skulle stå,” siger Venstres skatteordfører Louise Schack Elholm.
”Nu er det ikke en aftale, der bredt har betydning for borgerne, men i Danmark er alle imod skattely. Derimod mener mange noget forskelligt om personskatter, så der er det sværere at få en bred enighed,” siger ordføreren med en pointe om, at et velfungerende demokrati nok rummer brede aftaler, men også skal have plads til, at meninger kan brydes.