Den har været længe på vej, men fredag tager Folketinget hul på at få vedtaget en ny lov, der skal give flere rettigheder til socialt udsatte børn, når Barnets Lov førstebehandles.
Hos Dansk Socialrådgiverforening er forkvinde Signe Færch positiv over for flere elementer i lovforslaget.
- Vi får som socialrådgivere blandt andet mulighed for langt hurtigere at sætte ind med hjælp til udsatte familier. Vi vil meget gerne bruge mindre tid ved skærmen og mere tid derude, hvor vi virkelig kan gøre en forskel, siger Signe Færch.
I dag skal der gennemføres en omfattende børnefaglig undersøgelse i alle sager om børn i mistrivsel, men med Barnets Lov vil det kun være påkrævet i de tungeste sager.
- Der bliver et lettere sagsflow. Det er rigtig positivt, fordi der i dag kan gå op til et halvt år, fra vi modtager en underretning om et barn i mistrivsel, til hjælpen rent faktisk bliver sat i værk, siger Signe Færch.
Barnets Lov er en del af bred politisk aftale fra 2021, Børnene Først, som skal sikre bedre og tidligere hjælp til børn og udsatte familier. Barnets Lov skulle være trådt i kraft 1. januar i år.
Men processen blev forsinket af folketingsvalget. Nu ventes den at træde i kraft 1. oktober.
I Kommunernes Landsforening er man tilfreds med udsigten til, at regler og proceskrav forenkles i Barnets Lov.
- Det har vi længe efterspurgt, så der bruges mere tid på det socialfaglige arbejde og samtalen med barnet, den unge og familien og mindre tid på dokumentation og processer, siger formand for KL's Socialudvalg Ulrik Wilbek (V), der er borgmester i Viborg, i en skriftlig kommentar.
- KL er generelt glad for Barnets Lov, fordi barnet og den unge nu er omdrejningspunkt i alt, der vedrører barnet, tilføjer han.
Signe Færch fremhæver, at børnene i højere grad skal høres i sagsbehandlingen og får flere rettigheder.
For eksempel vil de fremover selv kunne frabede sig samvær med de biologiske forældre.
Der er også lagt op til, at der skal være to socialrådgivere tilknyttet de komplicerede sager, så der eksempelvis altid er to med på tilsyn i plejefamilier.
- Der er mange socialrådgivere, som er sygemeldt eller skifter arbejde.
- Vi håber, at det vil kunne bibringe en større grad af kontinuitet i arbejdet. Socialrådgiverne vil også i højere grad kunne dele den følelsesmæssige belastning, for det er et komplekst og svært arbejdsfelt, siger hun.
Ulrik Wilbek mener også, at det er positivt, at der fremover skal være to sagsbehandlere, fordi skaber kontinuitet og tryghed.
- Når det så er sagt, kan kravet om to sagsbehandlere i nogle tilfælde blive en stor organisatorisk øvelse for kommunerne, idet det jo også kræver, at kommunerne kan fastholde og rekruttere det nødvendige antal sagsbehandlere, siger han.
Og det kan måske blive svært. Ifølge Signe Færch mangler Barnets Lov nemlig at tage fat på et grundlæggende problem, hvis de gode intentioner i loven skal føres ud i livet.
For mange socialrådgivere føler sig i øjeblikket så hårdt presset af en tung arbejdsbyrde, at de ikke synes, at de kan gøre deres arbejde ordentligt.
I en ny rundspørge blandt 565 af Dansk Socialrådgiverforenings medlemmer på børne- og familieområdet svarer 90 procent, at deres arbejdspres er enten "højt" eller "meget højt".
26 procent svarer, at arbejdspresset "i meget høj grad" har negative konsekvenser for kvaliteten af deres arbejde, mens 41 procent svarer, at det gælder "i høj grad", og 28 procent svarer "i nogen grad".
- Det er virkelig nogle alvorlige resultater. Næsten halvdelen af alle socialrådgivere på børne- og familieområdet overvejer at søge væk, siger forkvinden.
/ritzau/