Omstridt lov vedtaget: Qatar og Saudi-Arabien skal ikke længere finansiere danske moskéer

Et bredt flertal vedtog i går at sætte en stopper for moskédonationer fra muslimske lande og regimer, som ”aktivt bekæmper det danske demokrati”

Lovforslaget, der var fremsat af udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, har imidlertid mødt kritik fra flere kirkelige organisationer, heriblandt den katolske kirke i Danmark og landets frikirker.
Lovforslaget, der var fremsat af udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, har imidlertid mødt kritik fra flere kirkelige organisationer, heriblandt den katolske kirke i Danmark og landets frikirker. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Der skal sættes en stopper for, at lande som Qatar og Saudi-Arabien finansierer moskéer i Danmark. Det er den klare intention med den lov, som et bredt flertal i Folketinget vedtog i går. Kun Enhedslisten og Frie Grønne stemte imod lovforslaget, mens De Radikale hverken stemte for eller imod.

Lovforslaget var fremsat af udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) og giver nu ministeren mulighed for efter indstilling fra Udlændingestyrelsen at sætte blandt andet udenlandske statslige myndigheder og organisationer på en offentlig forbudsliste.

”Jeg er overbevist om, at der er folk, som aktivt bekæmper det danske demokrati. Vi har nok været lidt for naive og lidt for sene til at opdage, hvor bevidst fundamentet under vores samfund stille og roligt undergraves,” skrev ministeren i et debatindlæg her i avisen i december.

Kristeligt Dagblad kunne sidste år fortælle, hvordan flere moskéer i landet modtager donationer og i nogle tilfælde helt er finansieret af islamiske konservative regimer som Saudi-Arabien og Qatar. Det drejer sig blandt andet om moskéen i Rovsingsgade på Nørrebro i København, som åbnede i 2014 og havde mindst 150 millioner kroner fra Qatars daværende emir i ryggen.

Loven har imidlertid mødt kritik fra flere kirkelige organisationer, heriblandt den katolske kirke i Danmark og landets frikirker. Nok anerkender de intentionen med loven, men kirkerne har samtidig udtrykt bekymring for, at der fra politisk hold bliver lagt flere og flere begrænsninger på det religiøse liv. Den kritik har udlændinge- og integrationsministeren dog afvist, for man er med loven ”ikke ude på, at kirkelige organisationer skal betale regningen for kampen mod islamister”.

Ifølge Lene Kühle, der er professor (mso) ved Aarhus Universitet og en af landets førende moskéforskere, vil loven sikkert nok få den ønskede effekt, da den vil virke afskrækkende på både donorer og modtagere. Og hun er enig i, at det er en dårlig idé, hvis moskéer i Danmark styres fra udlandet. Samtidig mener hun dog, at loven kunne tyde på, at politikerne mangler viden om, hvordan landets moskéer rent faktisk fungerer.

”Der er ikke vanvittigt meget, der peger på, at de udenlandske donationer kommer med nogle modkrav om indflydelse i moskéerne. Og en moské er ikke noget, man bare sådan lige kommer ind og overtager. Jeg synes, man skal passe lidt på med, hvilke billeder man maler af landets moskéer. Det er ikke sådan, at Saudi-Arabien donerer nogle penge, og så har vi lige pludselig en lille plet af Saudi-Arabien i Danmark, eller at saudierne får et markant bedre ry blandt muslimer herhjemme,” siger Lene Kühle.