Danske folketingsmedlemmer skal beskyttes mod overvågning med spionprogrammet Pegasus.
Derfor har Folketingets it-afdeling rustet sig til at kunne undersøge for værktøjet.
Det skriver Jyllands-Posten.
- Folketinget er bekendt med Pegasus, og vi har anskaffet software til at skanne for, om Pegasus har inficeret telefoner.
- Vi sikrer desuden, at vores telefoner løbende opdateres til nyeste version, skriver it-chefen i Folketingets Administration, Johanne Albjerg, i en mail til avisen.
Pegasus er udviklet af firmaet NSO Group i Israel. NSO Group har tidligere sagt, at Pegasus kun er solgt til lande for at blive brugt til bekæmpelse af terrorisme og kriminalitet.
Men sidste år kom det frem, at det også er blevet brugt til spionage af eksempelvis politikere, journalister og aktivister.
Blandt dem er eksempelvis Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.
Pegasus kan installeres på en mobiltelefon, uden at brugeren gør noget. Det kan sendes til et nummer og installere sig selv. Et opkald behøver end ikke blive besvaret.
Folketinget oplyser ikke til Jyllands-Posten, hvor mange politikeres telefoner der skal undersøges. De vil heller ikke sige, om der har været konkrete angreb.
Det skyldes hensyn til sikkerheden i Folketinget, skriver Johanne Albjerg.
Også Europa-Parlamentet i Bruxelles screener politikeres telefoner for Pegasus.
- Europa-Parlamentet har indført en ny service, hvor medlemmerne kan få gennemgået deres mobiltelefoner og undersøgt, om de har Pegasus-spionsystemet installeret, oplyser parlamentet til Jyllands-Posten.
Avisen skriver, at over 100 af parlamentets 705 medlemmer har bedt om at få deres telefoner undersøgt.
Udenrigsministeriet i Danmark følger udviklingen, men har ikke indtil videre været udsat for angreb. Det oplyser ministeriet til Jyllands-Posten.
Johann Ole Willers, der forsker i cybersikkerhed og digital teknologi ved Copenhagen Business School (CBS), siger til avisen, at der er et stort behov for at forebygge den slags angreb.
Han kalder Pegasus "skræmmende" og "blandt de mest omfattende typer spyware".
Det kan være lovligt i efterretningsarbejde, men det kan også bruges til overvågning. Derfor er den slags teknologi svær at regulere, forklarer Willers til Jyllands-Posten.
/ritzau/