Folketinget mister magt til regeringen. Et velkendt udsagn, der skurrer i forhold til det demokratiske ideal om ”ingen over og ingen ved siden af Folketinget.”
En arbejdsgruppe i Folketinget med repræsentanter fra alle partier har i over et år set nærmere på tingets arbejdsvilkår, og forleden præsenterede gruppen otte konkrete forslag, der skal gøre den politiske debat mere levende og forbedre mulighederne for at kontrollere regeringen. Det sidste kan blive nok så vanskeligt, for det kræver, at regeringen og i nogle tilfælde embedsmændene vil medvirke.
Særligt kontroversielt er et forslag om, at embedsmænd skal kunne møde alene op og svare på spørgsmål i Folketingets udvalg og til høringer i Folketinget. Et andet forslag går på, at omfanget af de såkaldte ministerbemyndigelser i lovgivningen skal kortlægges – det vil sige de paragraffer, der bemyndiger en minister til at udmønte lovgivningen mere konkret.
Arbejdsgruppen har været ledet af folketingsmedlem Christine Antorini fra Socialdemokratiet og formanden for Folketinget Pia Kjærsgaard (DF). Christine Antorini forklarer:
”Vi kan se, at der bliver brugt flere og flere ministerbemyndigelser. Vi har undersøgt tre-fire udvalg, hvor vi kan se, at antallet af bemyndigelser er steget. En bemyndigelse giver jo altid en minister mulighed for at omgå intentionen med en lov.”
I nogle tilfælde giver bemyndigelserne god mening. På undervisningsområdet, som Antorini tidligere har været minister for, er det for eksempel meget fornuftigt, at man ikke skal ændre loven, hver gang der skal ændres lidt på gymnasiernes eksamensopgaver. På den anden side bruger ministre ofte bemyndigelser til at gennemføre forsøgsvirksomhed for at ændre den måde, en lov bruges og fortolkes på, og det er mere principielt betænkeligt.
Et flertal i Folketinget bevilgede sidste år partierne yderligere 52 millioner kroner. Så hvorfor bruger partierne ikke de mange penge til at ansætte økonomer og jurister, så de selv har ekspertisen til at kontrollere regeringen?
”Vi har nogle meget dygtige embedsmænd med stor ekspertise, som vi helt grundlæggende har tillid til. Der synes vi, at Folketinget også skal have adgang til den fagekspertise,” siger Christine Antorini.
Ifølge hende skal embedsmænd kunne møde op alene uden deres minister til for eksempel høringer i Folketinget, men de skal kun gøre det i ukontroversielle sager. I dag må embedsmændene kun optræde i Folketinget sammen med deres minister.
Christine Antorini medgiver, at forslaget kun bliver til noget, hvis statsministeren og regeringen vil medvirke til det. Derfor har Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen på forhånd givet tilsagn om at støtte det, hvis hun bliver statsminister efter næste valg. Den nuværende regering under statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mener dog ikke, at det er nogen god idé at åbne for, at embedsmænd kan optræde alene i Folketinget.
Professor Peter Munk Christiansen, som er institutleder ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, mener, at der grundlæggende er behov for at styrke Folketingets magt over for regeringen.
”Vi lever i et samfund med en meget kompliceret lovgivning, og regeringen har et de facto-monopol på at forberede lovgivningen. Der er meget skæv adgang til ressourcer mellem regeringen og Folketinget. Derfor kan det være meget berettiget at spørge, om der er den rette balance,” siger Peter Munk Christiansen.
”Forslaget om, at Folketinget skal kunne tale med embedsmænd, uden at ministeren er til stede, er meget kontroversielt. På den ene side kan jeg godt forstå, at man kan have behov for at tale med dem, som har teknisk indsigt, men jeg kan også godt forstå regeringens bekymring for, at det vil svække ansvarsrelationerne, fordi embedsmændene er ministerens ansatte og skal være loyale over for ministeren,” siger han.
Folketingets længstsiddende medlem, tidligere minister for flere områder, Bertel Haarder, mener ligeledes, at der er behov for at give Folketinget bedre muligheder for at kontrollere regeringen.
Bertel Haarder køber dog ikke præmissen om, at Folketingets kontrol med regeringen er blevet svækket af, at samfundet er blevet stadig mere kompliceret.
”Det er jeg ikke sikker på er rigtigt. Nogle ting er blevet mere komplicerede, nogle ting er blevet enklere, og nogle ting er overtaget af EU og af kommunerne. Så alt i alt mener jeg ikke, at arbejdsbyrden er blevet større, snarere tværtimod,” siger han.
Adspurgt om ikke partierne burde bruge nogle af de 52 millioner kroner, de har fået, til at ansætte mere ekspertise, som man kunne bruge til at kontrollere regeringen med, lyder hans svar:
”Jo.”